Generalister til udvikling, styring og analyse i Skattestyrelsen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København S

Vil du være med til at sikre og udvikle videre på rammerne for en god og gennemsigtig styring, prioritering og planlægning på tværs af Skattestyrelsen. Så er du måske en af de profiler vi søger. Vi søger dygtige folk til både behandling af tal og data og til opgaver der kræver god procesforståelse. Fælles for opgaverne og vores forventninger til dig er at du er analytisk stærk og god til at samarbejde.

Kontor med ansvar for gennemsigtig prioritering, målstyring og aktivitetsstyring
Du bliver en del af kontoret Driftsstyring i Økonomi. Vi skaber gennemsigtighed i sammenhængen mellem aktiviteter, mål og resultater i Danmarks største styrelse og arbejder for god styring både centralt og lokalt i styrelsens fagområder.

Vi udarbejder og koordinerer analyser og oplæg, der udvikler den måde, vi planlægger, prioriterer og styrer Skattestyrelsens aktiviteter på. Herudover udarbejder vi rapportering og
ledelsesinformation om styrelsens konkrete aktiviteter og resultater til brug for Skattestyrelsens interne styring og til håndtering af henvendelser fra eksterne interessenter, eksempelvis departementet, Rigsrevisionen m.fl.

Kontoret består af 16 engagerede medarbejdere fordelt på to teams.

Analyser, databehandling og beslutningsoplæg
Vi har en bred portefølje af opgaver, og du vil få rig mulighed for at påvirke udviklingen af en stor og kompleks organisation.

Vi sikrer rammerne for en god aktivitetsstyring ved blandt andet at drive og koordinere udarbejdelse af og opfølgning på arbejdsprogrammer, der sikrer gennemsigtighed om Skattestyrelsens aktiviteter. Hertil kommer en række analyser og leverancer med henblik på at udvikle processer og kriterier for prioritering og planlægning på tværs af Skattestyrelsen.

Vi understøtter en god målstyring på tværs af organisationen ved blandt andet at varetage opfølgning og afrapportering på KPI’er for Skattestyrelsens kerneopgaver. En betydelig del af opgaverne består i at videreudvikle Skattestyrelsens KPIer, datakvalitet og ledelsesrapportering.

Du vil skulle indgå i løsningen af en portefølje af opgaver, der blandt andet omfatter at:

  • være med til at planlægge, drive og deltage i analyseforløb og kortlægninger på tværs af organisationen
  • udarbejde beslutningsoplæg, notater m.v., hvor du vil skrive samt koordinere med interessenter i organisationen
  • behandle, analysere og opstille data til brug for interne analyser og styring såvel som til ekstern rapportering
  • selvstændigt drive udviklingsinitiativer på tværs af organisationen samt facilitere workshops for ledere og medarbejdere.


Dine kompetencer og erfaringer
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse, fx inden for økonomi, erhvervsøkonomi, forvaltning, statskundskab eller lignende. Du har gerne nogle års erfaring med lignende opgaver, men dygtige nyuddannede kan også komme i betragtning.

Du er analytisk skarp og motiveres af at skabe resultater og fremdrift, ikke mindst i samarbejde med andre.

Du har kompetencer og interesser inden for et af følgende områder eller en kombination af begge:

  • at arbejde systematisk og præcist med data og knuse tal, som du samtidig kan formidle klart, præcist og med fokus på modtageren.
  • at udarbejde og drive beslutningsoplæg og analyser, hvor du samarbejder med andre og både understøtter og udfordrer dine samarbejdspartnere.


Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • har masser af gåpåmod og vil være med til at udvikle og sætte retning og udvikle videre på vores styring og koncepter
  • har et højt fagligt niveau og evner at opnå resultater
  • er en holdspiller og samtidig kan arbejde selvstændigt.


Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning inkl. CV og dokumentation for uddannelse via linket ”Søg stillingen” senest fredag den 10. april 2020. Vi forventer at afholde samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Rasmus Hejlskov Christiansen på 2858 8853.

Vi forventer, at der vil indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Ansættelse vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Din fysiske arbejdsplads bliver indtil videre Copenhagen Towers, Hannemanns Allé 25, 2300 København S. Tiltrædelse snarest muligt. Ansættelse sker løbende.

Om Skattestyrelsen
’Vi sikrer, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden’

Den opgave løser Skattestyrelsen ved at gøre det nemt og trygt at betale, ved målrettet at bekæmpe svindel og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen. Vi har en vigtig samfundsopgave, og vi er ydmyge overfor det store ansvar, der følger med vores myndighedsrolle. Vores afgørelser skal være korrekte og fagligt velfunderede. Derfor er faglighed og et højt kompetenceniveau hos vores medarbejdere og ledere kernen i vores arbejde.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Akademisk medarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København S.

Jobbet er oprettet på vores service den 24.3.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Akademisk medarbejder
  • København S
  • Fredag den 10. april 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som akademiske medarbejdere i København S

Herunder ser du udviklingen i udbudte akademisk medarbejder i København S over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal akademiske medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte akademiske medarbejdere i København S over tid

Dato Alle jobs som akademiske medarbejdere
26. november 2024 1