Vi søger nye kollegaer til at arbejde med den grønne omstilling i elsektoren

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København V

Vil du være med til at præge den grønne omstilling og udvikle de fremtidige rammer for elmarkedet? Vil du arbejde med at indfri Danmarks ambitiøse klimamål, som bl.a. indebærer en omfattende elektrificering af samfundet? Og har du lyst til at blive en del af den nationale og den internationale udvikling af elsektoren? Så er én af disse tre stillinger måske noget for dig:

• Økonom eller ingeniør el. lign med fokus på elmarkedet og EU
• Ingeniør el. lign med fokus på elsystemet, netplanlægning og elteknik
• Generalist eller økonom med fokus på netvirksomheders opgaver og eldistribution

Om de tre stillinger En økonom eller ingeniør el. lign. med god indsigt i elmarkedet og interesse for at arbejde med elmarkedet i et europæisk perspektiv. Du vil bidrage til at sikre et velfungerende fremtidigt design af elmarkedet, som skal danne rammen omkring en fremtid med markant mere vind og sol, øget elektrificering, indpasning af elbiler osv. Det indebærer bl.a. analyser vedrørende incitamenter, regulering og markedsrammer for den fremtidige udvikling af elsektoren. Du vil også skulle arbejde med EU-rammerne, som i høj grad præger elmarkedet. Du vil herudover bidrage til udarbejdelse af analyser og beslutningsoplæg, lave konkret sagsbehandling i forbindelse med spørgsmål om elmarkedet mv.

En ingeniør eller lign. med indsigt i elsystemet og kendskab til netplanlægning og elteknik. Du vil komme til at arbejde med de tekniske aspekter af eldistributionsselskabernes rolle i den grønne omstilling. Som led i dette skal du samarbejde med kollegaer om både udviklingsprojekter og konkrete sager om elnettets kapacitet og tekniske muligheder og begrænsninger. Du vil også skulle indgå i dialog med branchen og andre interessenter om elnettet og det fremtidige investeringsbehov i lyset af den grønne omstilling. Du vil blive en del af et teknisk-fagligt miljø omkring netplanlægning i Energistyrelsens Center for Forsyning. Du skal have en grundlæggende indsigt i elnettets opbygning og forventes at kunne forstå og formidle på en let tilgængelig måde tekniske problemstillinger i relation til elnettets nuværende og fremtidige kapacitet.

En generalist eller økonom med indsigt i eldistributionsselskaberne. Du vil få en central mulighed for at præge de fremtidige økonomiske og reguleringsmæssige rammer for de danske eldistributionsselskaber. Du vil løse konkrete sager angående reguleringen på området og vil blive stærkt involveret i arbejdet med at implementere det nye elmarkedsdesign, som følger af EU’s ”ren energipakke”. Du skal indgå i dialog med branchen og andre interessenter og derigennem arbejde med at fastlægge de fremtidige rammer og roller for eldistributionsselskaberne, og hvordan de kan understøtte den grønne omstilling i en fremtid med langt mere vind og sol og en markant elektrificering af det danske samfund. Du vil indgå i et team med et stærkt tværfagligt miljø omkring økonomi og jura, der både arbejder med de nuværende regulatoriske rammer for eldistributionsselskaberne og forskellige udviklingsprojekter om de fremtidige rammer.

Om dig For alle stillinger forventer vi, at du:

  • har stærke analytiske kompetencer og evner at strukturere processer og drive dem fremad i samarbejde med kollegaer
  • arbejder selvstændigt, løsningsorienteret og trives med at tage ansvar. Du har eventuelt erfaring med projektledelse
  • har gode samarbejdsevner og lyst og evne til at indgå i tværfagligt samarbejde
  • er velformuleret på dansk og engelsk både i skrift og i tale og kan formidle komplekse problemstillinger på en kort og præcis måde
  • har lyst til at arbejde i et politisk-administrativt system, være del af en ofte travl hverdag og varetage embedsmandsrollen – også i relation til eksterne samarbejdspartnere
  • har kendskab til elsystemet og elmarkedet og vil arbejde med grøn omstilling også i et internationalt perspektiv

Både erfarne og nyuddannede kan komme i betragtning.

Vi tilbyder
  • et job, der er i centrum for den grønne omstilling
  • et job med varierede opgaver og mulighed for løbende udvikling
  • en spændende og sjov hverdag, der også til tider kan være travl
  • et uformelt arbejdsmiljø med fokus på høj faglighed
  • engagerede kolleger og samarbejde på tværs af teams
  • at du bliver en del af et tværfagligt miljø af økonomer, ingeniører, jurister, scient.pol’er mv.

Om os I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vi ser klimaforandringerne som den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor nye løsninger og en sikker forsyning tænkes sammen.

Vi har et job med mening. Vi er historien om de moderne nørder, stærke generalister og en ledelse, der vil motivere. Vi er 500 kolleger med en særlig holdånd. Vi er faglige. Vi er nysgerrige. Og så tager vi ansvar for fremtiden. Vi har nemlig en ting til fælles: Vi gør en grøn forskel i hverdagen og for de kommende generationer.

Læs hele vores kernefortælling og få indblik i vores værdier.

Du vil blive ansat i elenheden, som er en del af Energistyrelsens Center for forsyning. Vi er ca. 22 medarbejdere i elenheden med arbejdssted i København.

Center for forsyning skaber rammerne for udvikling af forsyningssektorerne med henblik på at sikre grøn omstilling, ressourceeffektivitet, forsyningssikkerhed, økonomisk effektivitet og forbrugerhensyn. Centret har ansvaret for el-, gas- og varmesektoren og økonomisk regulering af vand- og affaldssektoren. Centret arbejder med regulering – både i EU og nationalt, lovarbejde, analyser, tilsyn, konkurrenceudsættelse og markedsdesign mv. Der er omkring 80 medarbejdere i Center for forsyning.

Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende overenskomst for akademikere i staten som fuldmægtig med rådighedsforpligtigelse eller konsulent afhængig af erfaring og kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Energistyrelsen ønsker at fremme ligestilling, og alle kvalificerede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder opfordres til at søge stillingen.

Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Ansøgning Du søger via www.ens.dk/job. Benyt knappen "Søg stillingen" i forbindelse med stillingsopslaget. Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest den 18. marts 2020.

Samtaler forventes afholdt i løbet af marts måned med tiltrædelse senest pr. 1. maj 2020.

Kandidater til stillingen skal være indstillet på at besvare en case og evt. færdighedstest i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til kontorchef Lars Nielsen tlf. 33 92 68 74 eller teamleder Jonas Katz tlf. 33 92 66 51 (stillingen som økonom eller ingeniør el. lign.) eller teamleder Sidsel Horsholt tlf. 33 92 68 02 (stillingen som ingeniør eller lign. og stillingen som generalist eller økonom).

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Akademisk medarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.3.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Akademisk medarbejder
  • København V
  • Onsdag den 18. marts 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som akademiske medarbejdere i København V

Herunder ser du udviklingen i udbudte akademisk medarbejder i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal akademiske medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte akademiske medarbejdere i København V over tid

Dato Alle jobs som akademiske medarbejdere
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0