Skarp og struktureret generalist med gode samarbejdsevner til Skatteankestyrelsens Direktionssekretariatet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København V

Finder du de politiske beslutningsprocesser spændende, og motiverer det dig at arbejde tæt sammen med ledelsen om strategiske beslutninger? Formår du at bringe dit overblik og engagement i spil, og kan du finde gode løsninger på komplekse problemstillinger med kort frist? Så er du måske den kollega, vi søger til Direktionssekretariatet i Skatteankestyrelsen.

Spændende opgaver tæt på beslutningerne
I Direktionssekretariatet kommer du helt tæt på de store beslutninger i styrelsen. Du får et tæt samarbejde med direktionen, der består af styrelsesdirektøren og tre afdelingschefer, som sekretariatet hjælper i den daglige drift og udvikling af styrelsen. Opgaverne i Direktionssekretariatet spænder bredt, men omfatter blandt andet:

  • Sikre beslutningsoplæg af høj kvalitet til direktionen
  • Koordinere bestillinger fra departementet og samarbejde med de øvrige styrelser i Skatteministeriets koncern
  • Vedligeholde og udbygge samarbejdet med interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Eksekvere og opfølge på direktionens beslutninger

Via tæt dialog med styrelsens øverste ledelse bliver du også en naturlig tovholder på øvrige ad hoc-opgaver. Din kontaktflade bliver bred både indenfor styrelsen, med resten af koncernen og med vores eksterne samarbejdspartnere.

Vores nye kollega
Du har en relevant videregående samfundsfaglig kandidatuddannelse, fx inden for statskundskab, økonomi, jura, forvaltning eller lignende.

Du har nogle års erfaring med ledelsesbetjening og koordinering fra en politisk styret organisation eller fra det private erhvervsliv. Det afgørende er, at du har stort engagement, er proaktiv og tager ansvar og ejerskab for dine opgaver og kan køre dem selvstændigt i mål.

Det er vigtigt, at du kan drive en effektiv proces og skære en sag til – også i komplekse problemstillinger, der ofte rummer politiske, juridiske, økonomiske og forretningsmæssige aspekter. Det er derfor væsentligt, at du:

  • har stor analytisk kapacitet, som du formår at bringe i anvendelse
  • kan opfatte og formulere en problemstilling kort og klart på skrift og i tale
  • kan skabe strukturerede arbejdsgange og kan bevare overblikket samt prioritere opgaverne
  • har gode samarbejdsevner og sociale kompetencer – ofte findes den viden vi har brug for hos andre

Du skal være komfortabel i en udadvendt og opsøgende rolle, hvor du finder det naturligt at skabe gode relationer. Stillingen kræver, at du er løsningsorienteret og ikke bange for at give dit bud på mulige veje til en god løsning. Hverdagen er omskiftelig og kræver omstillingsparathed.

Om os
Skatteankestyrelsen er en uafhængig klagemyndighed, der behandler klager over skatteforvaltningens afgørelser på skatte- og vurderingsområdet. Styrelsen står overfor store udfordringer, når vi i de kommende år skal håndtere et stort antal forventede klager over nye ejendomsvurderinger, og samtidig sørge for at nedbringe sagsbehandlingstiderne og opretholde den høje kvalitet i vores arbejde.

I Direktionssekretariatet bliver du en del af et kontor med dygtige kollegaer, der med god stemning og højt humør understøtter ledelsen i en travl hverdag. Der er en god og åben omgangstone og en stor lyst til at hjælpe hinanden med stort og småt. Læringskurven er stejl og udfordringerne er spændende, så der er gode muligheder for at udvikle sig i kontoret og i styrelsen.

Du vil referere til kontorchefen for Direktionssekretariatet, og du bliver en del af et kontor med i alt ni medarbejdere – inklusiv vores kommunikationsteam.

Ansøgning, kontakt og rekrutteringsproces
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV, uddannelsesbeviser, karakterblade og eventuelt øvrige relevante dokumenter senest den 23. maj 2021 via nedenstående link.

Yderligere oplysninger og spørgsmål omkring stillingen kan fås ved kontakt til kontorchef Hans Dahl-Nielsen på tlf. 33 76 02 89.

Vi anvender test i rekrutteringsprocessen.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger statens overenskomster. Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Skatteankestyrelsen, Ved Vesterport 6 i København.

Tiltrædelse pr. 1. august 2021.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Akademisk medarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 20.4.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Akademisk medarbejder
  • København V
  • Søndag den 23. maj 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som akademiske medarbejdere i København V

Herunder ser du udviklingen i udbudte akademisk medarbejder i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal akademiske medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte akademiske medarbejdere i København V over tid

Dato Alle jobs som akademiske medarbejdere
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0
26. oktober 2024 0
25. oktober 2024 0
24. oktober 2024 0