Analytisk stærke specialister til analyse- og kontrolopgaver med fokus på bekæmpelse af...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Taastrup

Har du lysten og engagementet til at sætte et betydeligt aftryk på samfundsøkonomien? Har du interesse for international selskabs- og personskat, og ønsker du at deltage i en målrettet indsats mod grænseoverskridende skattetænkning, skattespekulation og skatteunddragelse? Så er du måske én af de specialister, vi søger til Center for Bekæmpelse af International Skatteunddragelse (CEBIS) i Skattestyrelsen

Din nye enhed – CEBIS

CEBIS er en del af fagområdet Særlig Kontrol i Skattestyrelsen. Fagområdet har det overordnede ansvar for, at organiseret og grænseoverskridende svindel opdages og forebygges. I enheden CEBIS undersøger vi risici ved forskellige grænseoverskridende aktiviteter, hvor der er risiko for, at Danmark ikke får den korrekte skatteindtægt. Vi undersøger fx, hvordan forskellige skattelykonstruktioner anvendes og afdækker grænsen mellem det lovlige og det ulovlige.

Dine arbejdsopgaver – Identificering, analyse og kontrol af nye svigsmønstre

Som en af vores nye specialister vil du sammen med dine kolleger arbejde med forskellige emner, som udspringer fra fx et projekt, en ny lovgivning, Skattestyrelsens ledelse eller vores kollegaer i andre landes skattemyndigheder m.v. Det kan også være emner, I identificerer, når I opdager nye tendenser og handlemønstre.

Dine opgaver inden for de forskellige emner vil bl.a. være at:

  • lave kontroller/analyser og skrive afgørelser over for borgere og virksomheder
  • udarbejde rapporter på baggrund af analyserne/kontrollerne. Rapporterne bruges til at foreslå tiltag, der kan mindske de påviste muligheder for skatteunddragelse
  • give bidrag til lovhøringer, SAU spørgsmål o.l.
  • indgå i samarbejde med blandt andre OECD, EU, Nordisk Agenda og andre landes skattemyndigheder. Samarbejdet foregår både virtuelt og ved udlandsrejser.

Du kommer til at indgå i et fagligt samarbejde med kollegerne i din enhed samt på tværs af organisationen. Du får mulighed for at oparbejde stor faglighed, opnå dyb indsigt på kontrolområdet og få en bred kontaktflade både internt i Skattestyrelsen og eksternt hos samarbejdende myndigheder.

Om dig - Analytisk stærk specialist med næse for uregelmæssigheder

Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse som cand. merc (aud. eller jur.), HD-R, skatterevisor eller lignende. Derudover har du praktisk erfaring inden for international selskabsskat/eller international personskat, herunder dobbeltbeskatningsaftalerne og de danske regler for subjektiv skattepligt samt kendskab til de formelle skatteregler. Alternativt kan du også være nyuddannet med stor interesse for ovenstående områder og med mod på at blive vores kommende specialist.

Som person forestiller vi os, at du:

  • er struktureret, kan arbejde selvstændigt og tager ansvar, men kan også være en teamplayer
  • har en proaktiv og positiv tilgang til opgaverne – både nye og tilbagevendende
  • er effektiv, seriøs og løsningsorienteret i din opgavevaretagelse, således at opgaverne leveres i høj kvalitet
  • har gode analytiske evner og kan kombinere disse med at tænke i større sammenhænge
  • er nysgerrig og god til at stille de rigtige spørgsmål til sammenhænge og mønstre
  • deltager aktivt i sparring med kollegaer både inden og uden for afdelingen og bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • har gode kommunikative evner mundtligt og skriftligt og både på dansk og engelsk

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning inkl. CV og dokumentation for uddannelse i form af bachelor- og kandidatbevis via linket ”Søg stillingen” senest den mandag den 2. marts 2020. Samtaler forventes afholdt løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Kenneth Krog Hemmingsen på telefon 7238 2635.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Ansættelse vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Din fysiske arbejdsplads bliver indtil videre Helgeshøj Allé 9, 2630 Taastrup. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Om Skattestyrelsen

’Vi sikrer, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden’

Den opgave løser Skattestyrelsen ved at gøre det nemt og trygt at betale, ved målrettet at bekæmpe svindel og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen. Vi har en vigtig samfundsopgave, og vi er ydmyge overfor det store ansvar, der følger med vores myndighedsrolle. Vores afgørelser skal være korrekte og fagligt velfunderede. Derfor er faglighed og et højt kompetenceniveau hos vores medarbejdere og ledere kernen i vores arbejde.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Skattestyrelsen på www.sktst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Akademisk medarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Taastrup.

Jobbet er oprettet på vores service den 4.2.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Akademisk medarbejder
  • Taastrup
  • Mandag den 02. marts 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som akademiske medarbejdere i Taastrup

Herunder ser du udviklingen i udbudte akademisk medarbejder i Taastrup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal akademiske medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte akademiske medarbejdere i Taastrup over tid

Dato Alle jobs som akademiske medarbejdere
20. december 2024 1
19. december 2024 1