Jurister til Center for vedvarende energi søges

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København V

Klimakrisen er en af vor tids største udfordringer - vil du være med i første række til at præge den grønne omstilling i Danmark? Vi søger 2-3 skarpe jurister til udviklingen af de fremtidige lovgivningsmæssige rammer for sol- og vindenergi i Danmark. Interesserer du dig for den grønne omstilling, og har du lyst til at arbejde med et område med stor politisk bevågenhed? Så er en stilling i Energistyrelsens Center for vedvarende energi måske noget for dig?

Om jobbet Vi søger 2-3 engagerede jurister, som vil være med til at forme rammerne for vedvarende energi og sikre Danmarks førerposition i den grønne omstilling. Du må gerne have nogen erfaring, men du kan til den ene af stillingerne også være nyuddannet jurist.

De ledige stillinger er i henholdsvis enheden for havvind og i enheden for sol og landvind, som sammen med enheden for bioenergi udgør Center for vedvarende energi i Energistyrelsen i København. Centeret arbejder bl.a. med gennemførelsen af Energiaftalen fra 2018 og med at få VE-andelen i elforbruget op over 100 pct. i 2030. Vi skal eksempelvis skabe gode rammer for udbygningen med havvind, landvind og sol, herunder ved at gennemføre store udbud af havvind. Vi arbejder med at skabe gode vilkår for, at VE-anlæg kan opføres på rene markedsvilkår uden støtte, og således at Danmark får grøn strøm til lavest mulig pris. Vi arbejder også med at implementere EU-regulering, herunder VE-direktivet.

Vi arbejder meget tværfagligt, og du vil sammen med både andre jurister og kolleger med andre uddannelsesbaggrund skulle arbejde i krydsfeltet mellem jura, økonomi, klimapolitik, miljøvurderinger, tekniske og kommercielle forhold.

Hvis du vil være med på holdet og sætte et tydeligt præg på en grønnere fremtid – og kan se dig selv i nedenstående beskrivelser - så vil vi meget gerne modtage en ansøgning fra dig.

I Energistyrelsen bliver du desuden som nyuddannet jurist tilbudt en intern juristuddannelse med fokus på din faglige udvikling. Vi giver dig en grundig og systematisk oplæring i de klassiske juridiske kompetencer, som er afgørende for en jurist i staten, og som sikrer en kompetent, effektiv og sikker opgavevaretagelse.

Alle stillingerne tilbydes som fastansættelser.

Jurist til havvind og energiø:

På politisk opdrag (forståelsespapiret mellem regeringen og dens støttepartier) er vi ved at afsøge mulighederne for og forberede beslutningsoplæg om at etablere en energiø med havvind i stor skala i dansk farvand inden 2030. Opgaven har stor politisk bevågenhed og løses i en dedikeret, tværfaglig projektgruppe, hvor der gennemføres tekniske, juridiske, miljømæssige og økonomiske analyser, som skal danne grundlag for en politisk beslutning om Danmarks udbygning med havvindmøller frem mod 2030 og videre.

Det er til denne projektgruppe, at vi søger en erfaren jurist med lyst til og gerne erfaring med et tæt tværfagligt samarbejde om komplekse juridiske problemstillinger. Opgaverne vil være mange og forskelligartede. Du må gerne have erfaring med eller kendskab til energi- og miljøret (fx VE-direktivet og elmarkedsdirektivet samt miljøvurderingsloven, VVM-, SMV- og habitatdirektiverne). Alternativt eller i tillæg vil erfaring med eller kendskab til international ret, navnlig klimakonventionen- og havretskonventionen, statsstøtteret og udbudsret være relevant. Endelig kan erfaring med statslige selskabskonstruktioner og lign. være relevant.

Du vil være hovedjurist på energiø-opgaven, men vil indgå i samarbejde og sparre med mange andre jurister i det større faglige fællesskab på tværs af såvel havvindsenheden, centeret og resten af Energistyrelsen.

Stillinger i enheden for landvind og sol:

Vi søger en jurist, som har lyst til og meget gerne har erfaring med lovgivningsarbejde. Vi søger også en jurist, der har lyst til at beskæftige sig med de juridiske problemstillinger, der knytter sig til myndighedsforvaltningen af vind- og solenergi og med at udforme en fremtidssikret regulering, som tager højde for et område i hastig forandring.

Du vil skulle vurdere komplekse juridiske problemstillinger bl.a. i forbindelse med implementering af EU-lovgivning og lave regelarbejde, dvs. udarbejdelse af lovforslag, bekendtgørelser, og vejledninger. Du vil også kunne komme til at arbejde med udbud og de statsstøtteretlige rammer - herunder dialog med Europa-Kommissionen.

Derudover er det også en del af opgaverne i centret at levere bidrag til ministerbetjening.

Om dig
  • Du skal være uddannet cand.jur. eller cand. merc. jur.,
  • Du kan med fordel have nogen erfaring gerne med arbejde i staten/en politisk styret organisation, energisektoren, konsulentbranchen eller advokatbranchen. Du må også gerne være nyuddannet,
  • Kendskab til regulering af vedvarende energi i Danmark er selvsagt en fordel, men ikke et krav,
  • Du er åben og social og villig til at bidrage til et godt kollegialt sammenhold,
  • Du er professionel og befinder dig godt med embedsmandsrollen – også i relation til eksterne interessenter og samarbejdspartnere,
  • Du kender egne begrænsninger og kan håndtere dem i samarbejde med gode kolleger og ledere samt,
  • Du har gode formidlingsevner både i skrift og i tale og kan med blik for mod-tageren formidle komplekse problemstillinger på en kortfattet og let forståelig måde.

Om os I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vi ser klimaforandringerne som den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor nye løsninger og en sikker forsyning tænkes sammen.

Vi har et job med mening. Vi er historien om de moderne nørder, stærke generalister og en ledelse, der vil motivere. Vi er 500 kolleger med en særlig holdånd. Vi er faglige. Vi er nysgerrige. Og så tager vi ansvar for fremtiden. Vi har nemlig en ting til fælles: Vi gør en grøn forskel i hverdagen og for de kommende generationer.

Læs hele vores kernefortælling og få indblik i vores værdier.

I VE-centret arbejder vi for at fremme den grønne omstilling til mere vedvarende energi på en samfundsmæssig optimal måde, hvor vedvarende energi i fremtiden forventes at kunne konkurrere på markedsvilkår. Vi er ca. 55 medarbejdere med forskelligartet uddannelsesmæssig baggrund - fx jurist, cand. scient. pol., økonom, eller ingeniør.

Vi har en travl hverdag, men med en uformel og behagelig omgangstone med gode og engagerede kolleger. Der er fleksible arbejdstider og en høj grad af frihed under ansvar. Vi arbejder meget tværfagligt, og du vil sammen med kolleger med forskellige uddannelser skulle arbejde i krydsfeltet mellem jura, økonomi, klimapolitik, miljøvurderinger, teknik og kommercielle forhold. Vi er professionelle i vores daglige kontakt med eksterne aktører, herunder primært vores departement, markedsaktører, pressen, konsulenter, borgere mv.

Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i udgangspunktet som fuldmægtig og efter kvalifikationer i henhold til den relevante overenskomst indgået mellem Finansministeriet og pågældende organisation.

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Supplerende oplysninger om de stillinger, der skal besættes, kan fås ved henvendelse til kontorchef for sol og landvind, Jakob Juul, [email protected], telefon 33 92 68 46 eller kontorchef for havvind Astrid Rathe, [email protected].

Energistyrelsen ønsker at fremme ligestilling, og alle kvalificerede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder opfordres til at søge stillingen.

Ansøgning Du søger via www.ens.dk/job. Benyt knappen "Søg stillingen" i forbindelse med stillingsopslaget. Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis og eventu-elle øvrige bilag skal være indtastet senest 1. marts 2020. Der vil blive afholdt løbende samtaler henblik på tiltrædelse 1. april 2020 eller snarest derefter.

Kandidater til stillingen skal være indstillet på at besvare en case i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Akademisk medarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.2.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Akademisk medarbejder
  • København V
  • Mandag den 02. marts 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som akademiske medarbejdere i København V

Herunder ser du udviklingen i udbudte akademisk medarbejder i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal akademiske medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte akademiske medarbejdere i København V over tid

Dato Alle jobs som akademiske medarbejdere
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0