Vikarstilling: Klinisk farmakonom til medicinservice, [xxxxx] Sygehusapoteket, Holbæk - vikariat

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vikar - Holbæk

Har du lyst til at gøre en forskel og være en del af vores spændende sygehusapoteksmiljø, der arbejder med klinisk farmaci, så er chancen der nu.

Vores medicinserviceteam i Holbæk har brug for en barselsvikar til at varetage medicinservice, medicindispensering og medicinadministration samt andre opgaver.

Vi er 12 kliniske farmakonomer og 1 ledende farmakonom. Vi vægter faglighed, trivsel og humor højt, og kan tilbyde et godt arbejdsklima. Vi er et team med gode samarbejdsevner og et godt humør, som leder efter en ny kollega med samme værdier.

Vi kan tilbyde

  • Et selvstændigt og spændende job med afvekslende arbejdsopgaver

  • Oplæring og kvalificering i medicinservice og andre opgaver

  • Tværfagligt samarbejde med de kliniske afdelinger

  • Ca. 30-35 timers arbejdsuge efter aftale i tidsrummet fra kl. 7 til 15 på hverdage og ca. hver 4.weekend fra kl 7-13. Helligdagsvagter fra kl 7-13 vil ligeledes forekomme i samarbejde med dine øvrige kollegaer.


Din profil

Vi forventer, at du er uddannet farmakonom. Har du tidligere erfaring med medicinservice og klinisk farmaci er det et plus, men ikke en forudsætning for ansættelse, da vi står klar til at give dig en god introduktion og oplæring allerede fra første dag.

Derudover forventer vi, at du:

  • Besidder stor og bred farmakologisk viden
  • Har gode kommunikations- og formidlingsevner i skrift og tale, så dit budskab bliver klart forstået på alle niveauer
  • Er initiativrig og arbejder serviceorienteret og ansvarsfuldt
  • Evner at arbejde selvstændigt, systematisk og målrettet, også i pressede situationer. Det er nødvendigt, at du kan prioritere dine opgaver
  • Har et godt humør og bidrager til at hver dag bliver en god dag
  • Kan lide at have kontakt med patienter, som kan være alvorligt syge
  • Kan møde kl. 7.00 om morgenen og er mødestabil
  • Er fleksibel i forhold til, at vi i fællesskab får løst opgaverne

Sygehusapotekets opgaver for kliniske farmakonomer

Som Sygehusapotek er en af vores vigtige opgaver at levere serviceydelser såsom medicinservice til sygehuse, hospice og psykiatri i Region Sjælland. Medicinservice er organiseret som seks medicinserviceteams på regionens største sygehusgeografier.

Medicinservice er en kontraktbaseret ydelse, hvor vi som Sygehusapotek indgår aftale med afdelingerne om at løse opgaver på vegne af dem. På medicinservice tager vi os af lagerstyring af medicinrum, udløbskontrol og kassation af lægemidler.

Vi foretager tillige en teknisk ordinationsgennemgang af indlagte patienters medicin og indgår i tværfaglig dialog med afsnittenes personale omkring patienternes lægemiddelordination, herunder rådgivning om terapivalg inden for lægemiddelområdet. Desuden er vi til rådighed for lægemiddelrelaterede spørgsmål og henvendelser fra afdelingerne.

Ved medicindispensering og administration af medicin arbejder vi som regel på afdelingen det meste af dagen, med mødetid fra kl. 7.00. Vores opgaver består bl.a. i at dosere og udlevere samt administrere medicin til indlagte patienter. Vi bistår også ved udlevering af medicin ved udskrivelse. Medicindispenseringen foregår i tæt samarbejde med afdelingens læger og sygeplejersker og tilpasses løbende, således at vi som farmakonomer på bedste måde bidrager med vores faglighed og eksempelvis medvirker til større compliance og færre utilsigtede hændelser.

Som ansat i medicinserviceteamet i Holbæk vil du få din daglige gang på de kliniske afdelinger på Holbæk Sygehus, hvor vi har vi et bredt spænd af specialer, og dermed også forskellige ydelser tilpasset de kliniske afdelingers behov.

Du arbejder meget selvstændigt, men med dine kollegaer indenfor rækkevidde. I teamet hjælper vi alle hinanden således, at kvaliteten af vores medicinserviceydelse er i top - og det samme er vores teamwork og arbejdsglæde.

Ansættelse

  • Løn og ansættelse følger relevant overenskomst

  • Forventet ansættelse 01.10.2021 eller snarest muligt


Ansættelsessamtaler

  • Samtaler afholdes i uge 33 og 34


Yderligere information

  • Du er meget velkommen til at kontakte farmaceutisk chef for Klinisk Farmaci, Mikala Holt Havndrup på tlf.nr. 29 17 92 36 (fra uge 31) eller driftsleder for Medicinservice Lisbet Christensen på tlf.nr. 47 32 90 45 (i uge 29 og 30)


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Apoteker", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Holbæk.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Apoteker
  • Holbæk
  • Søndag den 15. august 2021

Lignende jobs

  • Apoteker på Midt-og Vestsjælland

    Vi ved ikke præcis, hvor du er i dit liv lige nu. Det vigtigste er, at du er motiveret og sundhedsfaglig engageret farmaceut, der har lyst til at indgå i vores team på Stevns Apotek.Du er klar ti..
    • Apoteker
    • Midt-og Vestsjælland
    Få mere info
  • Apoteker på Midt-og Vestsjælland

    Klinisk farmaci i Psykiatrien i [xxxxx] er i rivende udvikling. Sygehusapoteket er med på den spændende rejse mod øget udvikling af vores kliniske farmaci ydelser i Psykiatrien. Vi starte..
    • Apoteker
    • Midt-og Vestsjælland
    Få mere info
  • Apoteker i Holbæk

    Filialleder til Apoteket Smedelundsgade, Holbæk filial af Asnæs apotek.Vi søger en farmakonom til 140 -160 timer. Du vil få ansvaret for den daglige drift af filialen, hvilket vil sige at d..
    • Apoteker
    • Holbæk
    Få mere info
  • Apoteker i Holbæk

    Filialleder til Apoteket Smedelundsgade, Holbæk filial af Asnæs apotek. Vi søger en farmakonom til 140 -160 timerDu vil få ansvaret for den daglige drift af filialen, hvilket vi..
    • Apoteker
    • Holbæk
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som apotekere i Holbæk

Herunder ser du udviklingen i udbudte apoteker i Holbæk over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal apotekere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte apotekere i Holbæk over tid

Dato Alle jobs som apotekere
2. juli 2024 2
1. juli 2024 2
30. juni 2024 2
29. juni 2024 2
28. juni 2024 2
27. juni 2024 2
26. juni 2024 2
25. juni 2024 2
24. juni 2024 2
23. juni 2024 2
22. juni 2024 2
21. juni 2024 2
20. juni 2024 2
19. juni 2024 2
18. juni 2024 1