AC-direktionssekretær til Ankestyrelsen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København SV

Har du lyst til at arbejde helt tæt på topledelsen i en statslig styrelse? Har du erfaring med lovgivning og processer i politisk ledede organisationer? Og er du god til at styre processer? Så er du måske vores nye direktionssekretær.

I Ankestyrelsen afgør vi borgernes sager – godt og vel 50.000 om året. De handler blandt andet om børn, beskæftigelse og pension, arbejdsskader og støtte til ældre, enlige og personer med handicap. Vi laver også undersøgelser og analyser og har en betydelig undervisningsvirksomhed.

For at sikre borgerne rigtige og hurtige afgørelser har vi fokus på at udvikle kvaliteten, nedbringe sagsbehandlingstiden og samtidig være en åben styrelse i et tæt samarbejde med vores departement og andre interessenter. Det skal du være med til som direktionssekretær.

Kan du sikre strømlinede møder, materialer i fineste kvalitet og samtidig holde snor i høringsprocesser, så vi får rette input til rette tid?

I Direktionssekretariatet betjener vi styrelsens direktør og tre vicedirektører. Vi har ansvar for, at direktionen er velforberedte til møder og i øvrigt får det materiale, der gør dem i stand til at lede styrelsen. Vi koordinerer desuden styrelsens departements- og ministerbetjening i form af for eksempel bidrag til besvarelse af folketingsspørgsmål, svar på høringer om lovforslag og lignende. Vi er desuden ansvarlige for styrelsens pressehåndtering og interne og eksterne kommunikation.

I teamet er vi en teamleder, tre akademiske direktionssekretærer inklusive dig, to administrative kolleger, to kommunikationsmedarbejdere og en student.

Som vores nye direktionssekretær får du et indgående kendskab til Ankestyrelsens opgaver, strategi, udvikling og styring. Du får derfor mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt i forhold til kvalifikationer og kompetencer, der er bredt efterspurgte i staten. Og dette i et uformelt og udviklingsorienteret miljø præget af høj faglighed, engagement, humør og samarbejde.

Din profil

For at få succes i jobbet er det vigtigt, at du arbejder struktureret, selvstændigt og er god til at samarbejde på tværs af en stor organisation. Du får en bred kontaktflade i hverdagen, så det er en fordel, at du er åben og udadvendt - og samtidig håndterer fortroligheden i det tætte arbejde med direktionen loyalt. Hverdagen kan være travl og omskiftelig, så der er brug for, at du hurtigt kan sætte dig ind i nye problemstillinger og håndtere mange og forskellige opgaver samtidigt - fra komplekse processer til helt praktiske spørgsmål. Du har brug for en god dømmekraft i forhold til, hvilken proces der skal til for at løse en konkret opgave eller bestilling, samt en vis portion mod til at udfordre dine omgivelser for at sikre kvalitet i de produkter, der leveres til direktionen. Rigtig meget af dit arbejde vil være skriftligt, så du skal gerne være en dygtig kommunikator med en skarp pen.

Vi forventer, at du har en samfundsfaglig akademisk uddannelse, fx cand.scient.adm., cand.scient.pol. eller lignende. Vi forestiller os, at du har mindst et par års erfaring fra et departement, en styrelse eller lignende.

Det praktiske

Ankestyrelsen har adresser i København og Aalborg. Som vores nye kollega i Ledelse og Økonomi vil dit arbejdssted være i København på Teglholmsgade 3.

Du bliver ansat efter overenskomst for akademikere i staten som enten fuldmægtig eller konsulent afhængigt af din erfaring og kvalifikationer. Ansættelsesområdet er Social- og Ældreministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner.

Vi forventer at holde 1. samtale i uge 46, 2. samtale i uge 47, og vi ser gerne, at du kan begynde den 1. januar 2023.

Vil du vide mere om Ankestyrelsen og vores sagsområder, kan du besøge vores hjemmeside, www.ast.dk.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til kontorchef Morten Starch Lauritsen, 40 77 74 10, eller teamleder Louise Sevel Lundstrøm, 61 89 71 08.

Vil du være vores kollega?

Så glæder vi os til at modtage din ansøgning senest den 14. november. Vedhæft desuden cv og eksamensbevis med karakterer fra både bachelor- og kandidatuddannelse. Har du andre relevante dokumenter, er du velkommen til også at vedhæfte dem.

Du kan søge via linket på siden.

Vi opfatter mangfoldighed i medarbejdergruppen som en styrke. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Direktionssekretær", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København SV.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.11.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Direktionssekretær
  • København SV
  • Søndag den 20. november 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som direktionssekretær i København SV

Herunder ser du udviklingen i udbudte direktionssekretær i København SV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal direktionssekretær.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte direktionssekretær i København SV over tid

Dato Alle jobs som direktionssekretær
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0