SENIOR RISK MANAGEMENT-KONSULENT TIL IT-ORGANISATION
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Fredericia
SENIOR RISK MANAGEMENT-KONSULENT TIL IT-ORGANISATION
Vil du være en del af noget større og spille en rolle i Danmarks omstilling til 100% grøn energi? Vil du i samarbejde med IT-ledelsen udvikle risikostyring i IT i Energinet? Som vores nye Senior Risk Management- konsulent bliver du ansvarlig for at modne vores IT-risikostyring herunder væsentlige processer og aktiviteter og således være ansvarlig for en helhedsorienteret og tværgående risikostyring.
Energinet står for at etablere, drive og vedligeholde Danmarks overordnede el- og gasnet inklusive alle udlandsforbindelser. Som forsyningskritisk virksomhed er risikostyring altafgørende for Energinet og for Danmark. Både el- og gasnettet er som led i den grønne omstilling under væsentlig ud- og ombygning, og IT spiller en stor rolle i understøttelsen af at nå Danmarks føromtalte mål.
Du bliver en del af en organisation, hvor fleksibilitet og arbejdsliv i balance står højt på dagsordenen. Du får derfor tilbudt udstyr til en god hjemmearbejdsplads for at kunne afveksle bedst muligt med at være på vores hovedkontor i Fredericia og hjemme, idet vi i Energinet har fokus på opgaverne.
ANSVAR FOR IT-RISIKOSTYRINGSPROCESSER OG -AKTIVITETER
Du bliver del af et nyoprettet team, Process and Compliance Management, med tre kolleger, som har ansvaret for at gøre IT-organisationen i stand til at excellere i processer, risikostyring og compliance. Vi har et uformelt arbejdsmiljø, hvor der stor gensidig respekt, hjælpsomhed og tillid til hinanden. Teamet arbejder efter agile principper og metoder.
I rollen som Senior Risk Management Consultant indgår du i et tæt samarbejde med IT-ledelsen, herunder særligt med vores CIO og CISO. Du får ansvaret for at:
- Drive og videreudvikle risikostyringen i IT og dermed sikre, at IT i Energinet excellerer i risikostyring.
- Facilitere risikoworkshops, herunder risikoidentifikation og vurdering, og i samarbejde med risikoejere og specialister udarbejde og kvalitetssikre planer for mitigerende handlinger.
- Videreudvikle IT’s processer omkring risikostyring samt optimere governance for risikostyring.
- Rådgive og vejlede kollegaer på alle niveauer i IT-organisationen i vores risikostyringsprocesser med henblik på at sikre ensartet risikostyring i IT og koncernen.
- Samarbejde tværorganisatorisk – bl.a. gennem deltagelse i det tværorganisatoriske Risk Forum og løbende samarbejde med andre risikoansvarlige i andre datterselskaber i koncernen.
- Udarbejde kvartalsrapporter – skabe overblik over og rapportere et konsolideret risikobillede af IT’s væsentligste risici samt tilhørende tiltag.
- Undervise i risikostyring og sikre risk awareness i hele IT-organisationen.
Du kan se frem til et udadvendt job med en stor berøringsflade til personer med forskellig fagekspertise i hele organisationen, hvor du bl.a. er med til at sikre fyldestgørende beslutningsgrundlag og retvisende rapportering til Energinets ledelse. Da IT-organisationen er ved at gentænke sine processer for risikostyring, får du stor mulighed for at påvirke, hvordan risikostyring i praksis skal se ud i den nærmeste fremtid. Derfor kræver det også, at du motiveres af at arbejde selvstændigt og kan tænke ud af boksen, samt at du forstår resten af vores organisation, som du skaber gode samarbejdsrelationer til.
SAMARBEJDSORIENTERET OG STRUKTURERET PROFIL MED ERFARING MED RISIKOSTYRING
Du har minimum 3 års erfaring – og måske endda en relevant uddannelse – inden for risikostyring. Det er en klar fordel, hvis du desuden har en forståelse for IT, som gør, at du kan sætte dig ind i meget komplekse IT-risici. Jobbet kræver, at du er god til at formidle både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk – herunder udarbejde rapporteringsmateriale. Ligeledes er du velbevandret i Excel og har en god talforståelse, der gør dig i stand til at forstå økonomiske risici.
Som person er du positiv, konstruktiv og samarbejdsorienteret. Du har en struktureret og initiativtagende tilgang til dine opgaver, og du har fokus på kvalitet og planlægning, ligesom du stortrives med at arbejde med komplekse problemstillinger. Du tager selvstændigt ansvar og får opgaverne i mål til tiden, idet du evner at bevare overblikket over mange sideløbende, igangværende opgaver.
ANSØGNING OG KONTAKT
Send hurtigst muligt din motiverede ansøgning og cv samt andre relevante bilag via linket ”send ansøgning”. Vi holder løbende samtaler og lukker rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Product Owner Birgit Mølvig Søgaard på telefon 20 12 74 82.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet, idet vi i Energinet sætter stor pris på forskellige og nye profiler. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen.
SÆRLIGE FORHOLD
Jobbet kræver, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse.
Energinet IT understøtter koncernen og koncernens forretningsenheder med it-udvikling og -drift. IT skal sikre, at Energinets forretningsprocesser understøttes effektivt og sikkert med informationsteknologi. Vi er et datterselskab i Energinet-koncernen, som varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne mod og tillid lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker. Læs mere på vores hjemmeside www.Energinet.dk.
Se film om Energinet.
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Finansmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".
Arbejdsstedet er beliggende i Fredericia.
Jobbet er oprettet på vores service den 6.10.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Finansmedarbejder
- Fredericia
Lignende jobs
-
Finansiel Rådgiver til [xxxxx] Haderslev
Job ID: 25694 Vi søger en dygtig og selvstændig Finansiel rådgiver til rådgivning af en spændende portefølje bestående af kunder med bolig, opsparing og yderligere forretningspotentiale i Sønde..- Finansmedarbejder
- Haderslev
-
Finansiel Rådgiver til Vejle
Job ID: 26771 Vil du med på [xxxxx]s vækstrejse i Vejle? Vi søger en dygtig og selvstændig finansiel rådgiver til rådgivning af en spændende portefølje bestående af kunder med bolig, opsparin..- Finansmedarbejder
- Vejle
-
Bliv vores nye Privatrådgiver i [xxxxx] Haderslev ...
Vi søger en privatrådgiver med lyst til at arbejde med en spændende kundeportefølje. Erfaring er en fordel, men det vigtigste er, at du har mod på at lære og en passion for at skabe værdi for vores..- Finansmedarbejder
- Haderslev
-
Finance Specialist
Er du en struktureret og proaktiv Finance Specialist med stærke kommunikationsevner? Har du erfaring med at håndtere komplekse regnskabsopgaver og lyst til at arbejde i en dynamisk virksomhed? .- Finansmedarbejder
- Kolding
Statistik over udbudte jobs som finansmedarbejdere i Fredericia
Herunder ser du udviklingen i udbudte finansmedarbejder i Fredericia over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal finansmedarbejdere.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte finansmedarbejdere i Fredericia over tid
Dato | Alle jobs som finansmedarbejdere |
---|---|
27. december 2024 | 1 |
26. december 2024 | 1 |
25. december 2024 | 1 |
24. december 2024 | 1 |
23. december 2024 | 1 |
22. december 2024 | 1 |
21. december 2024 | 1 |
20. december 2024 | 1 |
19. december 2024 | 1 |
18. december 2024 | 1 |
17. december 2024 | 1 |
16. december 2024 | 1 |
15. december 2024 | 1 |
14. december 2024 | 1 |
13. december 2024 | 1 |
12. december 2024 | 1 |
11. december 2024 | 1 |
10. december 2024 | 2 |
9. december 2024 | 2 |
8. december 2024 | 2 |
7. december 2024 | 2 |
6. december 2024 | 2 |
5. december 2024 | 2 |
4. december 2024 | 2 |
3. december 2024 | 2 |
2. december 2024 | 2 |
1. december 2024 | 1 |
30. november 2024 | 2 |
29. november 2024 | 2 |
28. november 2024 | 2 |
27. november 2024 | 2 |