Vikarstilling: Udviklingskonsulent for sundhedspleje og dagtilbud (Barselsvikariat)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vikar - Brøndby

Vi søger en engageret udviklingskonsulent for vores sundhedspleje og dagtilbud til et barselsvikariat. Her får du mulighed for at blive en del af et fagområde, som har en stor betydning for den tidlige indsats for børn og familier samt beskæftige dig med spændende udviklingsinitiativer.

Læs mere om den spændende stilling nedenfor.

Om stillingen

Som konsulent for sundhedspleje og dagtilbud er du med til at understøtte kvalitetsudviklingen af vores fagområde. Du er med til at drive udviklingsinitiativer på dagtilbudsområdet og i sundhedsplejen, udarbejde politiske sager til kommunalbestyrelsen samt varetage diverse henvendelser og ad. hoc. opgaver

Du bliver en del af Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen og et team med to pædagogiske konsulenter. Herudover bliver dine nærmeste kollegaer 24 dagtilbudsledere og ledelsen i sundhedsplejen. Din leder vil være souschefen for dagtilbudsområdet, og du vil desuden have et tæt samarbejde med fagchefen for sundhedspleje og dagtilbud. Din daglige arbejdsplads er på Brøndby Rådhus, og her får du ligeledes mulighed for at arbejde tæt sammen med kollegaer fra staben, skole-, kultur- og fritidsområdet.

Dine arbejdsopgaver vil blive afstemt ud fra fagområdets behov samt dine erfaringer og kompetencer.

Vi er midt i en spændende udvikling, hvor vi har igangsat en række initiativer, som vi forestiller os, at du, i samarbejde med bl.a. de pædagogiske konsulenter, kan bidrage til. Dine arbejdsopgaver kan derfor blandt andet være:

  • At facilitere og udarbejde processer for udviklingsinitiativer – f.eks. udvikling af gruppetilbud for familier i sundhedsplejen, overgangen fra sundhedspleje til dagtilbud, sprogindsatsen i dagtilbud samt udviklingen af stærke læringsmiljøer på almen- og specialområdet.
  • Løbende sparring og understøttelse af ledelsen i dagtilbud, sundhedsplejen samt forvaltningens fagchef.
  • At bidrage til rekrutteringen og fastholdelsen af medarbejdere i sundhedsplejen og i dagtilbuddene. Blandt andet ved at understøtte nye initiativer, udarbejde stillingsopslag mv.
  • Betjening af det politiske niveau. Herunder udarbejdelse af politiske sager til udvalgene og kommunalbestyrelsen.
  • At understøtte kapacitetsudviklingen og brug af data på dagtilbudsområdet. Herunder er der behov for et tæt samarbejde med dagtilbudsledere, pladsanvisning og staben om at sikre tilstrækkelig kapacitet i vores dagtilbud. Vi åbner desuden to helt nye dagtilbud i løbet af 2023 og 2024.
  • Varetage diverse ad.hoc. opgaver som f.eks. forældrehenvendelser og aktindsigtsanmodninger. I den forbindelse vil der løbende være opgaver, hvor du skal kunne levere med korte frister.

Din profil

Vi leder efter dig, som har god energi samt en relevant lang videregående uddannelse. Grundet arbejdsopgavernes bredde, kan din baggrund være inden for samfundsvidenskab, pædagogik, humaniora eller sundhedsvidenskab. Du kan have erfaring fra tidligere stillinger eller evt. være nyuddannet.

Dine opgaver vil formes herefter. Det vil desuden være en fordel, hvis du har kendskab til dagtilbud og/eller sundhedsplejen.

Vi ved at ingen kan alt, men vi leder efter dig, som:

  • Arbejder struktureret og er skarp til at udarbejde processer
  • Har interesse og engagement for at arbejdet med et fagområde, som er tæt på børn og familier
  • Er stærk i din kommunikation både mundligt og skriftligt
  • Har lyst og evner til at håndtere både mindre praktiske opgaver, længere processer og komplicerede problemstillinger
  • Er en god samarbejdspartner, som formår at arbejde selvstændigt samt koordinere på tværs
  • Har høj arbejdskapacitet og er rolig, selv når tempoet er højt

Derfor skal du søge stillingen

Som konsulent for sundhedspleje og dagtilbud er du med til at understøtte et fagområde, som er tæt på børn og familier, og som har stor betydning for den tidlige indsats.

Vi er et fagområde, som er midt i en spændende udvikling, hvor vi blandt andet udvider ledelsesteamet med en souschef, for at understøtte vores indsats for børn i udsatte positioner og hvor vi skal arbejde med ny økonomistyring og udvikle vores samarbejde på tværs.

Du bliver klædt godt på til opgaven og vi har et introduktionsprogram klar til dig, når du starter.

Herudover er vi særligt stolte af:

  • Et godt kollegialt arbejdsfællesskab med højt til loftet, hvor der er godt humør - også når det går stærkt.
  • Et dygtigt og ambitiøst konsulentteam, der hele tiden har blik for, at nye indsatser skal kobles til et børnesyn og den virkelighed, som der er i sundhedsplejen og dagtilbuddene
  • Vores vedvarende fokus på en sundhedspleje og dagtilbud af høj kvalitet.
  • Tillidsfuld dialog og samarbejde mellem forvaltningen og det decentrale niveau. Vi er en relativ lille kommune, hvor vi kender hinanden og vores samarbejdspartnere fra andre fagområder.

Ansættelse og ansøgningsfrist

Vikariatet gælder frem til og med juni 2024 med evt. mulighed for forlængelse.

Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst og kvalifikationer.

Stillingen er på 37 timer med fleksibel arbejdstid. Arbejdsstedet er Brøndby Rådhus.

Ansøgningsfristen er tirsdag d. 22. august kl. 12, og vi forventer at afholde samtaler 29. august.

Vi ser gerne, at du kan tiltræde 1. oktober.

Hvis du gerne vil vide mere om stillingen, kan du kontakte Fagchef for Sundhedspleje og Dagtilbud, Marie Kirstine Hvolris (Kir) på tlf.: 24 77 97 46 eller mail: [email protected]. Grundet ferie kan Kir i uge 31 kun kontaktes torsdag og fredag.

Ansøgningsfrist:

22-08-2023 12:00

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 37.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Forretningsudvikler", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Brøndby.

Jobbet er oprettet på vores service den 22.8.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Forretningsudvikler
  • Brøndby
  • Tirsdag den 22. august 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som forretningsudviklere i Brøndby

Herunder ser du udviklingen i udbudte forretningsudvikler i Brøndby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forretningsudviklere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte forretningsudviklere i Brøndby over tid

Dato Alle jobs som forretningsudviklere
25. december 2024 1
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 2
4. december 2024 2
3. december 2024 2
2. december 2024 2
1. december 2024 2
30. november 2024 2
29. november 2024 2
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1