Skadebehandler – komplekse og spændende arbejdsskadesager

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ballerup

Skadebehandler – komplekse og spændende arbejdsskadesager

Vil du udfolde dine evner i et rigtig godt team på en lige så god arbejdsplads?


En af vores dygtige kolleger har valgt at gå på pension, og vi søger derfor en ny skadebehandler til Arbejdsskade. Vi er en afdeling i udvikling, og vi lykkes godt med at nå vores mål. Vi tror selv, at en af årsagerne er, at vi ikke vil gå på kompromis med kvaliteten i vores sagsbehandling og slet ikke, når det gælder arbejdsskader. Vi har at gøre med mennesker i deres måske største krise nogensinde. Lovgivning og regler er samtidig meget komplekse.

Fordi tingene skal gøres ordentligt og med højeste kvalitet i hver sag, har vi nu brug for en erfaren arbejdsskadeprofil til at styrke vores allerede meget kompetente arbejdsskadeteam.

Selvstændigt ansvar for sager fra start til slut

Dit job handler om at levere sikker sagsbehandling med kunden i centrum. Det gør du ved at fordybe dig i sagerne uden at fortabe dig i uvæsentlige detaljer. Sideløbende sikrer du, at kunden får forståelig information på alle de rigtige tidspunkter. Det er dig, der driver tingene fremad og har dialogen med de involverede parter lige fra den skadelidte til dennes virksomhed, fagforening, advokater, Ankestyrelsen m.fl.

Dine opgaver udvikler sig naturligt i takt med, at din erfaring vokser. Vi søger nu en erfaren skadebehandler, der har kompetencer inden for de komplekse erhvervsevnetabssager. Med dette in mente bliver dine primære opgaver at:

  • Styre sager fra start til slut inkl. dialog med kunden og relevante interessenter
  • Udarbejde ankeskrivelser og varetage korrespondance med AES og AST
  • Vurdere erhvervsevnetab og årsløn
  • Identificere potentiel svindel og gå i dialog med samt overlevere til kolleger med dette ansvarsområde
  • Samarbejde med og overlevere sager til kollegerne i fastholdelsesteamet (socialrådgiver-teamet)

Lige så vigtig som din gode sagsbehandling er dit bidrag til at fastholde vores gode miljø. På det faglige område regner vi med, at du møder med stor lyst til at skabe mærkbare resultater og deler dine gode ideer, hvis der er noget, du mener, vi kan gøre bedre. På det sociale område regner vi med, at du har en åben og positiv indstilling til dine kolleger. Alle skal føle sig velkomne og hørt og kunne få hjælp, når det er nødvendigt. Det gælder både, når man er på kontoret i Ballerup, og når man arbejder hjemmefra (fleksible rammer er en helt naturlig del af hverdagen hos os).

Erfaring med arbejdsskadeområdet og motivation for empatisk kundedialog

Skal du trives i dette job, skal du kunne spænde over to områder: På den ene side skal du som klassisk specialist elske at fordybe dig og kunne overskue komplekse sager på basis af lige så kompleks lovgivning. På den anden side, skal du have stor lyst til at hjælpe mennesker og som del af det have det nødvendige overskud og empatien til at sikre en god dialog, hvor kunden føler sig hørt og forstået.

Den dialogbaserede del af dit job stiller samtidig krav til din evne til at ”oversætte” paragraffer, regler m.m., så det giver mening for mennesker uden din egen faglige ekspertise. Da du kører egne sager, får du selvfølgelig også brug for dit overblik og din evne til at planlægge, så du bruger din kostbare tid bedst muligt. Derudover rummer dit CV:

  • Sandsynligvis en uddannelse inden for jura eller forsikring
  • Erfaring med arbejdsskadeområdet – herunder erhvervsevnetab
  • Flere års erfaring med vurdering af erhvervsevnetab og/eller formulering af skarpe ankeskrivelser til AES/AST

Dit nye team

Du får 12 gode og yderst kompetente kolleger på Topdanmarks hovedkontor i Ballerup. Alle har solid erfaring, så du kan se frem til at kunne få råd og sparring på højt niveau. Lige så vigtigt er det, at du kan glæde dig til at blive del af et meget velfungerende team med stor hjælpsomhed og plads til at have det sjovt sammen. Vores nyeste kolleger fortæller, at de fra første dag er blevet mødt med åbne arme, og at alle altid stiller op og hjælper. Det er præcis det miljø, vi gerne vil have, og sådan skal det selvfølgelig også være for dig.

Kontakt og ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, eller ønsker du en uforpligtende snak om mulighederne, er du meget velkommen til at kontakte afdelingschef Søren Vestergaard på tlf. 2141 0552.

Send venligst din ansøgning med CV via linket her på siden senest den 14. august 2022.

Vær venligst opmærksom på, at vi læser og behandler ansøgningerne løbende. Så jo før du søger, jo bedre er dine muligheder.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Et stærkere ståsted for vækst
I Topdanmark får du mulighed for at udfolde dig. Vi driver en sund forretning i den finansielle sektor, og vi har ressourcer og vilje til at teste nye idéer og træffe beslutninger, der holder os på forkant. Det giver bedre rum til dig og dit job. Hos os er du med til at udvikle, og du har mandat til at løse dine opgaver. Du får lov til at tage ansvar af ledere, der anerkender dig og din professionalisme. Og så tager vi hensyn til dit liv under planlægningen af vores arbejde. Det gør Topdanmark til en anderledes finansiel arbejdsplads.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Forsikringsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Ballerup.

Jobbet er oprettet på vores service den 25.5.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Forsikringsmedarbejder
  • Ballerup
  • Søndag den 14. august 2022

Lignende jobs

  • Autoskadebehandler til konsulentopgave i internati...

    Fri kontakt
    Har du god erfaring med behandling af autoskader? Er du interesseret i en konsulentopgave i en virksomhed med et stort internationalt netværk? Så læs endelig videre her; Vi søger en erfaren autoskadebehandler til vores kunde. Vores kunde er en virksomhed beliggende i Storkøbenhavnsområdet.
    • Forsikringsmedarbejder
    • Storkøbenhavn
    Få mere info
  • Kombiassurandør Sjælland

    Kombiassurandør Sjælland Som Kombiassurandør hos [xxxxx] skal du have vores kundefokus og din egen performance til at balancere. Du ved derfor, hvordan du skaber, formidler og sælger de b..
    • Forsikringsmedarbejder
    • Ballerup
    Få mere info
  • Graduate i strategisk produktudvikling

    ”Sundhedsprodukter er i fokus som aldrig før hos [xxxxx]’s virksomhedskunder. Som graduate i Sundhedsløsninger i [xxxxx] skal du zoome ind på strategisk produktudvikling og sammen med vores produktche..
    • Forsikringsmedarbejder
    • København
    Få mere info
  • Aktuar til Produktaktuariatet

    Forsikringsmedarbejder søges til organisation/virksomhed i 2900 Hellerup
    • Forsikringsmedarbejder
    • Hellerup
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som forsikringsmedarbejdere i Ballerup

Herunder ser du udviklingen i udbudte forsikringsmedarbejder i Ballerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forsikringsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte forsikringsmedarbejdere i Ballerup over tid

Dato Alle jobs som forsikringsmedarbejdere
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1