Akademikere til kvalitetskontrol (QC)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Aalborg

Har du en uddannelse inden for kemi eller mikrobiologi? Drømmer du om et job, hvor der er stor grad af fagligt ansvar og klare retningslinjer at arbejde efter? Så er du måske lige netop den akademiker, vi leder efter.

Sygehusapoteket Region Nordjylland søger to engagerede og kvalitetsbevidste akademikere til kvalitetskontrol (QC). Den ene stilling er en nyoprettet fast stilling og den anden er et 1 årig barselsvikariat. Begge stillinger er på 37 timer/uge med tiltrædelse 01.05.2020 eller hurtigst muligt derefter.

Hvem er vi
Hos Sygehusapoteket kan du se frem til at blive del af en professionel medicinalvirksomhed, der fremstiller, indkøber, distribuerer og informerer om lægemidler, samt udbyder klinisk farmaceutiske ydelser. Vores produktfremstilling består af sterile og aseptisk fremstillede lægemidler samt en mindre produktion af ikke-sterile lægemidler og tekniske produkter.

I QC er vi med den nyoprettede stilling 12 ansatte bestående af 8 laboranter, 1 farmakonom, 2 akademikere og 1 afdelingsleder/akademiker. Det er vores ansvar at kontrollere og analysere lægemiddelproduktionens faciliteter, udstyr, processer, personale, råvarer og færdigvarer. Det gør vi via fire primære funktioner:
  • Modtagekontrol af emballage og råvarer
  • Fysisk/kemisk og mikrobiologisk analyse af råvarer, færdigvarer og stabilitetsprøver
  • Hygiejnemonitorering af lokaler, personer og processer
  • Gennemgang af batchdokumentation


Om jobbet
Du vil sammen med den anden akademiker i afdelingen samt afdelingsleder komme til at indgå i den daglige drift i form af godkendelse af analyseresultater. Det vil være på resultater både fra fysisk/kemiske og mikrobiologiske analyser samt fra hygiejnemonitorering.

Derudover vil du få tildelt et fagligt ansvarsområde, som primært for den faste stilling vil være inden for mikrobiologi/hygiejnemonitorering og primært for barselsvikariatet vil være inden for den fysisk/kemiske del.

Varetagelsen af dit ansvarsområde vil bl.a. indebære:
  • At være faglig sparringspartner – både for laboranter/farmakonom i egen afdeling samt for interessenter fra andre afdelinger (produktion og QA)
  • At opdatere instruktioner og forskrifter
  • At behandle afvigelser, OOS og ændringssager
  • At deltage i kvalificering af udstyr og validering analysemetoder
  • At være projektleder på større opgaver/projekter, som går på tværs af andre afdelinger/sygehusapoteker
  • Det kan for den faste stilling f.eks. være i form af risikovurderinger af produktionsprocesser for at fastlægge niveau af hygiejnemonitorering eller opbygge system for opsamling og trend af resultater
  • Det kan for barselsvikariatet f.eks. være at deltage i national QC gruppe på tværs af sygehusapotekerne

Alt efter kvalifikationer kan der tillægges yderligere ansvarsområder. Der er for tiden bl.a. stort fokus på kvalitetskrav
til IT systemer.

Din hverdag vil dermed være præget både af rutinemæssige opgaver, der ligger i faste rammer – samt høj grad af frihed til selv at planlægge opgaver og projekter inden for eget område.

Du vil få et tæt samarbejde med kollegaer i egen afdeling, men også stor berøringsflade med andre afdelinger i huset.

De fleste opgaver foregår ved en PC/skrivebordsplads og begge akademikere i afdelingen vil fysisk have deres arbejdsplads på samme kontor, hvilket er i tæt kontakt med de øvrige laboranter/farmakonom samt tæt på de to laboratorier i afdelingen. Kontoret ligger i GMP område, hvilket betyder, at man hver dag skal være klædt om til hvidt arbejdstøj.

Vores forventninger
Det er et krav, at du er akademiker inden for et af de relevante fagområder. Det kan være cand. scient., cand. polyt., farmaceut eller lignende. Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har GxP erfaring fra en lægemiddelproducerende virksomhed.

Vi søger en kollega, der er kvalitetsbevidst og har en struktureret tilgang til opgaveløsningen. Du skal både kunne lide at arbejde efter faste rammer, men samtidig udvise en selvstændighed til at udvikle og optimere inden for eget ansvarsområde.

Vi forventer, du tager ansvar for egne opgaver og at du gør det ved at udvise drive, initiativ, engagement og samarbejdsvilje. Du kommer til at samarbejde med flere forskellige afdelinger og faggrupper, hvor en opsøgende og åben tilgang vil blive værdsat.

Vi har en omskiftelig hverdag og er meget styret af, hvad der foregår i de øvrige afdelinger i huset. Det er derfor vigtigt, at du ud over en god evne til at planlægge egne opgaver også er i stand til at lave planen om, og om nødvendigt træde til for at hjælpe dine kollegaer.

Det er et krav, at du taler og skriver dansk flydende samt at du har rutine i at læse fagsprog på engelsk.

Vi kan tilbyde
Et spændende job, som favner alt fra rutinemæssige opgaver til udvikling og ansvar for større projekter.

Du vil få en grundig oplæring med primær tilknytning til nuværende akademiker og afdelingsleder i afdelingen samt gode muligheder for sparring med øvrige kollegaer.

Vi er en afdeling og en arbejdsplads, hvor et godt samarbejde vægtes højt – vi er der for hinanden og løfter i flok. Vi har en åben og humoristisk omgangstone med respekt for hinandens forskelligheder.

Ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Til stillingen er der fuldt arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

På Sygehusapoteket er der flekstidssystem med mulighed for fleksibilitet i arbejdstiderne under hensyntagen til opgaverne og samarbejdet i afdelingen. Arbejdstiden er 37 timer om ugen og kan ligge mellem kl. 7.30 til 16 på hverdage. Den typiske arbejdsdag vil være kl. 8 – 15.30. Der skal bæres hvidt arbejdstøj og omklædning foretages uden for arbejdstid.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Line Skall Nesgaard på mobil 22 31 17 04 eller 97 66 58 51. Du kan læse mere om Sygehusapoteket på /sygehusapoteket

Ansøgning
Send din ansøgning med relevante bilag via Region Nordjyllands elektroniske ansøgningssystem senest den 13. april 2020.

Vi forventer at afholde samtaler den 20. april 2020.

I forbindelse med ansættelse indhentes straffeattest. Ansættelse er betinget af godkendelse af denne.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Forsker", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Aalborg

Jobbet er oprettet på vores service den 27.3.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Forsker
  • Aalborg
  • Mandag den 13. april 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som forskere i Aalborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte forsker i Aalborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forskere i Aalborg.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte forskere i Aalborg over tid

Dato Alle jobs som forskere
23. november 2024 9
22. november 2024 8
21. november 2024 8
20. november 2024 8
19. november 2024 8
18. november 2024 8
17. november 2024 7
16. november 2024 7
15. november 2024 8
14. november 2024 9
13. november 2024 9
12. november 2024 9
11. november 2024 8
10. november 2024 8
9. november 2024 8
8. november 2024 8
7. november 2024 9
6. november 2024 9
5. november 2024 8
4. november 2024 8
3. november 2024 8
2. november 2024 8
1. november 2024 8
31. oktober 2024 8
30. oktober 2024 8
29. oktober 2024 8
28. oktober 2024 7
27. oktober 2024 7
26. oktober 2024 7
25. oktober 2024 7
24. oktober 2024 5

Værd at vide når du søger job som forsker i Aalborg

Drømmer du om at bo og arbejde i en pulserende by med charme og historie? Så kigger du måske mod Aalborg, også kendt som "Nordens Paris". Med et blomstrende erhvervsliv, en levende kulturscene og en fantastisk beliggenhed ved Limfjorden, er Aalborg et attraktivt sted for jobjagten.

Aalborgs erhvervsliv byder på en spændende blanding af tradition og innovation, hvilket afspejles i de største beskæftigelsessektorer. Mens byens maritime historie stadig spiller en vigtig rolle, er der sket en markant udvikling inden for andre områder. Lad os tage et kig på de største arbejdspladser i "Nordens Paris":

Aalborg byder på en række smarte transportløsninger, der gør det nemt og bekvemt at komme rundt i byen og omegnen, uanset om du er til bus, tog, cykel, bil eller alternative former for mobilitet.

At flytte til et nyt sted på grund af et job kræver forberedelse, og Aalborg er ingen undtagelse.

Bydele i Aalborg 

Aalborg består af en række unikke kvarterer, hver med sin egen charme og atmosfære. Din boligvalg kan i den grad påvirke din jobjagt, så lad os dykke ned i de forskellige bydele og se, hvordan de kan understøtte dine karrieredrømme:

Centrum: Aalborgs pulserende hjerte med butikker, caféer, restauranter og kulturinstitutioner. Her finder du store virksomheder inden for service, handel, finans og administration. Boligpriserne er højere, men netværksmulighederne er mange.

Øgadekvarteret: Et kreativt og trendy område med små butikker, barer og spillesteder. Tiltrækker unge, kreative erhverv og iværksættere. Lejlighederne er ofte mindre, men stemningen er energisk.

Vestbyen: Boligkvarter med god plads til familier og pendlerafstand til erhvervsområderne i Nørresundby. Her finder du virksomheder inden for industri, logistik og transport. Roligt miljø med gode grønne områder.

Østerbro: Et hyggeligt og historisk kvarter med smukke villaer og lejligheder. Her bor mange akademikere og ansatte på Aalborg Universitet. God balance mellem byliv og ro.

Nørresundby: Aalborgs industrielle nabo med store virksomheder inden for energi, teknologi og vindmølleproduktion. Lavere boligpriser end Aalborg centrum, men god infrastruktur.

Sydbyen: Et upcoming område med renoverede industrilokaler og nye boligbyggerier. Tiltrækker innovative virksomheder og kreative iværksættere. Flot udsigt mod Limfjorden og god adgang til motorvej.

Mere information om Aalborg 

Hvis du er på udkig efter et job i Aalborg, er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i, hvordan jobmarkedet fungerer, og hvor i byen du vil arbejde og bo. Vi har samlet en guide med alle relevante oplysninger om Aalborg, så du kan få et samlet overblik. Læs mere om Aalborg i denne guide: Din guide til jobjagt i Aalborg: "Nordens Paris" venter på dig!