Akademiker til Økonomistyring i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Har du flair for tal, er du god til at formidle, og kan du lide at samarbejde på tværs? Vil du være en del af et dynamisk økonomikontor, som holder styr på tilskud til forskning, uddannelse og innovation i tæt samarbejde med styrelsens fagkontorer? Og har du lyst til at udvikle dig både fagligt og personligt? Så er det måske dig, vi leder efter, til at blive vores nye kollega i Kontoret for Økonomistyring

Vi skaber fundamentet for fremtiden
Viden former fremtiden. I Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder vi for at skabe værdi i samfundet gennem fremragende uddannelse og forskning. Vi skaber et solidt fundament for de videregående uddannelser og forskningen i Danmark, så nye idéer kan spire og skabe vækst.

Din hverdag i Kontoret for Økonomistyrings budgetteam
Kontoret for Økonomistyring tæller i alt 24 medarbejdere. Vi har ansvar for både styrelsens egen driftsøkonomi og for tilskudsbevillinger til forskning, uddannelse og innovation. Vores kerneopgave er at arbejde med finanslov, budgetter og god økonomistyring, samt at sikre en pålidelig regnskabsaflæggelse. Vi stræber altid efter at forbedre vores styring og gøre vores processer mere effektive og digitale, så vi kan levere økonomidata og rådgivning på et højt niveau. Opgaverne løses i et tæt samarbejde med fagkontorerne i styrelsen og departementet, og vi har derfor en bred kontaktflade i organisationen.

Som medarbejder i kontorets budgetteam får du 8 dedikerede kollegaer, som beskæftiger sig med følgende områder:

  • Bevilling og budget: Finanslov, grundbudget og bidrag til løbende udgiftsopfølgninger.
  • Økonomistyring og analyser: Udvikling af bedre datagrundlag og ledelsesinformation, oplæg til direktionen om økonomistatus, prioritering af udgifter mv.
  • Tværgående opgaver: Implementering af nye regler og vejledninger om økonomistyring i staten, sparring med fagkontorer om rammer og regler for deres anvendelse af tilskudsmidler, anvendelse af nye it-systemer mv.

Vi søger lige nu en ny kollega, som er særligt interesseret i at bidrage til arbejdet med styrelsens tilskud til forskning, uddannelse og innovation. Du skal derfor have lyst til at arbejde med finanslov og de statslige budget- og bevillingsregler, samt trives med løbende dialog med fagkontorer og departement. Afhængigt af dine kompetencer og interesser vil du desuden få en række tværgående opgaver i kontoret, ligesom du vil få mulighed for at løse opgaver i relation til styrelsens driftsøkonomi.

Du kan være nyuddannet eller have nogle års erfaring, meget gerne fra en statslig stilling, hvor du har arbejdet med enten tilskuds- eller driftsøkonomi. Hvis du er nyuddannet eller ikke tidligere har arbejdet med statslig økonomistyring og finanslov kan du få mulighed for at deltage i Økonomistyrelsens grunduddannelse i økonomistyring. Derudover vil der ske sidemandsoplæring fra dine erfarne kolleger.

Er du vores nye kollega?
Du har en relevant akademisk uddannelsesbaggrund inden for samfundsfag eller økonomi. Vi forestiller os desuden at du:

  • har mod på et udfordrende job, hvor der ofte skal løses flere opgaver på samme tid med høj kvalitet
  • har stærke faglige og analytiske kompetencer
  • er god til at formulere dig enkelt, kort og præcist
  • er nysgerrig og god til at tænke i nye løsninger, som kan udvikle vores økonomistyring
  • er struktureret, vedholdende og initiativrig samt synes, at det er spændende at koordinere større opgaver på tværs af organisation og faggrupper
  • er åben, god til at samarbejde og har et godt humør

En ambitiøs og social arbejdsplads
Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads med dedikerede og fagligt stærke kollegaer, hvor vi prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi mener nemlig, at en god kultur med dialog og samarbejde er forudsætningen for, at vi lykkes. Derfor er her plads til grin i den travle hverdag. Samtidig får du gode udviklingsmuligheder og stor fleksibilitet, så du kan balancere faglige ambitioner og privatliv.

Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes i Uddannelses- og Forskningsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kontorchef Stina Nordsborg på telefonnummer 7231 8222 eller på e-mail [email protected].

Søg stillingen
Klik på knappen ”søg stillingen” eller søg via vores hjemmeside www.ufm.dk/job-i-ministeriet. Vi skal have din ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis senest tirsdag den 18. januar 2022 kl. 12.00.

Vi forventer at holde to samtalerunder. Første samtalerunde afholdes i uge 3 og anden samtalerunde i uge 4. Mellem første og anden samtalerunde gennemføres personlighedstest.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelses- og Forskningsministeriet er medlem af foreningen Nydansker.

Om Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
I Uddannelses- og Forskningsstyrelsen løfter vi en bred portefølje af faglige og administrative opgaver og projekter, der understøtter videreudvikling af dansk forskning, videnbaseret innovation og en løbende kvalitetsudvikling på de videregående uddannelser i et godt internationalt samspil på både forsknings- og uddannelsesområdet. Det sker i tæt dialog med de videregående uddannelsesinstitutioner og øvrige aktører med afsæt i dyb faglighed på de relevante områder. Styrelsen har også ansvaret for den ordinære uddannelsesstøtte (SU) og en række andre særlige støtteordninger for uddannelsessøgende samt ansvaret for drift og udvikling af SU-systemer, studieadministrative it-systemer mv.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Forsker", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 4.1.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Forsker
  • København Ø
  • Tirsdag den 18. januar 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som forskere i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte forsker i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forskere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte forskere i København Ø over tid

Dato Alle jobs som forskere
26. december 2024 10
25. december 2024 10
24. december 2024 10
23. december 2024 10
22. december 2024 10
21. december 2024 10
20. december 2024 10
19. december 2024 10
18. december 2024 10
17. december 2024 10
16. december 2024 10
15. december 2024 10
14. december 2024 10
13. december 2024 10
12. december 2024 10
11. december 2024 10
10. december 2024 10
9. december 2024 10
8. december 2024 9
7. december 2024 9
6. december 2024 9
5. december 2024 9
4. december 2024 9
3. december 2024 9
2. december 2024 9
1. december 2024 11
30. november 2024 11
29. november 2024 11
28. november 2024 14
27. november 2024 14
26. november 2024 13