Erhvervsstyrelsen søger UX designere

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Har du mod på at prøve dine kreative evner og din analytiske sans af på nogle af de største danske offentlige websites og samfundsvigtige digitale løsninger? Har du lyst til at bruge din teoretiske viden og din praktiske erfaring på at skabe brugervenlige løsninger, der gør det digitale liv lettere for danske virksomheder? Så skal du søge jobbet som UX designer i Erhvervsstyrelsen.

Om stillingerne

Vi søger to UX designere.

Den ene skal være en erfaren senior UX med et solidt CV og styr på alle branchens værktøjer.

Den anden må gerne være mindre erfaren, men skal være selvstændig, kreativ og fagligt dygtig.

Senior UX skal fra starten indgå i Erhvervsstyrelsens kernearbejde med de store fællesoffentlige løsninger fx Virkportalen, CVR og det fælles designsystem, mens den mindre erfarne får en lidt blødere start i konkrete projekter inden for både selvbetjening og mere generelle websites.

Men der er altid rigeligt at lave i Teamet.

Erhvervsstyrelsen har mere end 100 digitale selvbetjeningsløsninger til de danske virksomheder. Hertil kommer de midlertidige COVID-19-kompensationsordninger, hvor UX spiller en central rolle i hele processen fra indspark til løsninger og lovgivning over ansøgningsflows til de noget tungere systemer til endelig opgørelse af virksomhedernes kompensation.

Vi arbejder også med nyudvikling og løbende forbedring af Virk, CVR, Virksomhedsguiden og erst.dk. Ligesom vi står for den virksomhedsrettede del af arbejdet med Digital Post, Mit ID, NemLogin og det fællesoffentlige designsystem, FDS.

Du får brug for dine veludviklede samarbejdsevner, når vi udvikler løsninger sammen med vores IT-leverandører og de mange andre myndigheder i det fællesoffentlige samarbejde.

Erhvervsstyrelsen tror på, at UX spiller en afgørende rolle og skaber værdi i hele processen omkring det digitale produkt. Derfor kan dine opgaver være alt fra strategiske indspark, analyse af bruger- og forretningsbehov over design af brugergrænseflade til implementering i en agil proces og løbende optimering i drift.

Konkret kan arbejdet bestå af:

  • Bidrag til det strategiske arbejde
  • Deltagelse i projektteam med konkretisering af opgaven
  • Bruger- og ekspertinddragelse
  • Design af brugergrænseflade og prototyping
  • Bidrag til udviklingsarbejdet med userstories og test
  • Gennemførelse eller styring af brugertest
  • Opfølgning på og forbedring af løsning efter launch
  • Videreudvikling af det fælles designsystem med komponenter og eksempler


Du vil indgå i Team User Experience, som løser alle UX-opgaver for Erhvervsstyrelsen og den virksomhedsrettede del af de fællesoffentlige initiativer.

Om dig

Du kan tænke strategisk, er stærk til at analysere en opgave og kan vælge de rigtige metoder. Du arbejder selvstændigt, er dygtig til at visualisere i flows og prototyper, og kan vise samarbejdsevne og gennemslagskraft, når både projektteam, interessenter og ledelse skal præsenteres for løsningerne.

Hvis du søger jobbet som Senior forventer vi, at du har flere års erfaring som UX-designer.

Til begge stillinger skal du:

  • have et skarpt blik for brugernes behov og kunne omsætte disse til konkrete løsninger
  • være hjemmevant med design af prototyper (vi arbejder i Figma)
  • være fortrolig med resten af UX-værktøjskassen fra designsprint og brugerrejsekortlægning til usabilitytest.

Herudover er det en fordel, hvis du

  • er velskrivende og sprogligt stærk
  • har erfaring med at arbejde i et agilt projekt set-up
  • har erfaring med offentlig digitalisering
  • har en relevant uddannelse, fx fra IT Universitetet eller lignede

Om Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet og har omkring 950 medarbejdere, som arbejder på fem forskellige lokationer i landet. Den opslåede stilling er placeret i København.

Erhvervsstyrelsen er en ambitiøs og moderne myndighed med en stærk digital dagsorden. Vi har fagligt dygtige medarbejdere, og vi er ikke bange for at gå nye veje for at finde løsninger. Derfor arbejder vi bl.a. med nye teknologier og data til at effektivisere vores drift og skabe ny værdi for virksomhederne. Vi lærer gerne af andre, og vi arbejder altid i partnerskab med andre myndigheder, organisationer og virksomheder. Du kan læse mere om Erhvervsstyrelsen på www.erst.dk.

Om ansættelsen

Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet med mulighed for forhandling af tillæg. Indplaceringen vil være som fuldmægtig eller specialkonsulent afhængig af kvalifikationer.

Der er tale om en fuldtidsstilling med fast ansættelse og tiltrædelse senest 1. oktober.

Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til Niels Prætorius på tlf. +45 35 29 16 10. Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan fås ved henvendelse til HR-rekrutteringspartner Zenia Lotus Hansen på tlf. +45 91337061.

Interesseret?

Lyder stillingen som noget for dig? Så klik på ”Søg stilling” i boksen til højre. Din ansøgning med CV og eksamenspapirer skal være modtaget senest fredag den 13. august 2021 kl. 23.59.

Samtaler forventes afholdt i uge 33 og 34. Der vil blive anvendt test i rekrutteringsprocessen.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, som afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, religion eller etnisk baggrund til at søge.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Frontendudvikler", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Frontendudvikler
  • København Ø
  • Fredag den 13. august 2021

Lignende jobs

  • IT Application Manager (permanent position) [xxxxx...

    Job ID: 27530 We seek IT Application Managers for [xxxxx] Life & Pensions (“NLP”) in Denmark. In [xxxxx] we firmly believe that together we lead the way, enabling dreams and everyday aspiration..
    • Frontendudvikler
    • København S
    Få mere info
  • SENIOR FRONTEND DEVELOPER TIL FREMTIDENS DIGITALE ...

    Plads til hele dig Vi er et hold af dygtige specialister med fokus på både faglighed og trivsel. Hos os udvikler du ikke kun løsninger – du udvikler dig også som person. Vidensdeling er en natu..
    • Frontendudvikler
    • København V
    Få mere info
  • Design Validation and Usability Specialist

    Do you want to work in a MedTech company within superior dental care? Do you want to work directly in development projects designing new medical devices? About the team and roleWe are looking for a..
    • Frontendudvikler
    • København
    Få mere info
  • Senior UX Designer

    Vil du være med til at omsætte [xxxxx]s vision og strategi til brugervenlige og værdiskabende digitale løsninger? Er du en erfaren UX designer med stærke kompetencer og stor erfaring med at løse komp..
    • Frontendudvikler
    • København V
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som frontendudviklere i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte frontendudvikler i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal frontendudviklere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte frontendudviklere i København Ø over tid

Dato Alle jobs som frontendudviklere
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 1