Fysioterapeut Regionshospitalet Herning/Gødstrup

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Holstebro

Brænder du for at arbejde med ergoterapi til patienter på et akut hospital med korte og intensive forløb. Vil du bidrage til sammenhængende patientforløb og samarbejde på tværs af specialer og sektorer. Har du lyst til en varieret og spændende hverdag med mange forskellige arbejdsopgaver og patientgrupper, så er du vores nye fysioterapeut.

Vi søger en fysioterapeut til fast stilling i Akut teamet, med primær tilknytning til Mave- og Tarmkirurgi og start pr. 1. oktober 2021.

Vi kan tilbyde et spændende og udfordrende job, med fokus på høj faglighed på en arbejdsplads i forandring. Vi har et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og hvor humor er en vigtig ingrediens i en travlt hverdag.

Lidt om Ergo- og fysioterapien Regionshospitalet Herning
Vi er en del af Neurologi og Fysio-ergoterapi, vi løser opgaver i de kliniske specialerne på Regionshospitalet Herning. Vi er 8 ergoterapeuter, 21 fysioterapeuter, hvoraf 2 arbejder som klinisk undervisere i fysioterapi, udviklingsterapeut, 1 sekretær og 1 ledende terapeut.

Akut teamet består af 1 ergoterapeut og 6 fysioterapeuter, der ud over Mave- og Tarm Kirurgi, dækker Akutafdelingen og Intensiv.

Vi lægger vægt på, at opgaverne løses på et højt fagligt niveau, samt på tværfagligt samarbejde, både mellem terapeuterne og i forhold til sygeplejersker og læger på afdelingerne.

Vi er på vej til at rykke sammen med kollegerne fra Regionshospitalet Holstebro i vores helt nye rammer på Regionshospitalet Gødstrup. Vi er i gang med at planlægge udflytningen, bl.a. arbejder vi med terapeuternes involvering og fremmøde i de forskellige specialer, med henblik på at højne det tværfaglige samarbejde omkring velkoordinerede patientforløb og overlevering til kommunerne. Du vil på lige fod med dine kolleger komme til at tage del i processen.

Arbejdsopgaver:
  • undersøgelse, vurdering af funktionsevne
  • respirationsfysioterapi
  • vurdering af behov og formidling af hjælpemidler
  • behandling/træning af patienter med nedsat funktionsevne
  • rådgivning af patienter vedr. sundhedsfremme og forebyggelse
  • dokumentation efter gældende retningslinjer og registrering af behandlingsydelser i MidtEPJ
  • formidling af information om patienter til MedCom-standarder og udarbejdelse af genoptræningsplaner i henhold til gældende instrukser
  • undervisning og vejledning af kolleger, uddannelsessøgende og andre personalegrupper i forhold til eget arbejdsområde
  • deltagelse i fortsat justering og udvikling af afdelingens behandlingstilbud, herunder kvalitetssikring, kvalitetsudvikling og forskning
  • deltagelse i afdelingens organisatoriske udvikling og i skabelsen af et godt arbejdsmiljø for kolleger og sig selv
  • daglig vejleder for fysioterapeutstuderende


Stillings- og funktionsbeskrivelse

Vi søger en fysioterapeut som:
  • har erfaring med det kirurgiske speciale og ideer til fortsat udvikling inden for specialet
  • har erfaring med at arbejde på et akut hospital og har god kontakt til alvorligt syge mennesker
  • har erfaring med hurtige forløb og udskrivelser, herunder vurdering af behov for hjælpemidler og genoptræningsbehov
  • har kendskab til MidtEPJ og MedCom eller erfaring med tilsvarende
  • har erfaring med samarbejde på tværs af sektorerne


Vi søger en kollega, der:
  • har stærke samarbejdskompetencer
  • har respekt for andres faglighed og lyst til at udvikle det tværfaglige samarbejde
  • er fleksibel og ønsker at bidrage til et godt arbejdsmiljø
  • i tæt samarbejde med den kliniske underviser vil medvirke til de fysioterapeutstuderendes læring
  • har lyst til at arbejde i en organisation, der er på vej mod Regionshospitalet Gødstrup
  • ser de kommende forandringer i flytteprocessen som en mulighed for at skærpe den fysioterapeutiske profil på afdelingen

IT-kompetencer på brugerniveau forventes

Vi kan tilbyde:
  • Spændende tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
  • Et udviklende samarbejde med kolleger og samarbejdspartnere
  • Et spændende og udfordrende job med fokus på høj faglighed på en arbejdsplads i forandring


Stillingen er på 37 timer pr uge, arbejdstiden er mellem 7.00 og 15.30, der er på nuværende tidspunkt vagt hver 8 weekend og enkelte helligdage. Ferie og fridage planlægges i dialog med de øvrige fysioterapeuter i Akut teamet.

Du kan få yderligere information om Hospitalsenheden Vest på www.vest.rm.dk eller ved at kontakte ledende terapeut Britta Knudsen på tlf: 2178 1079 eller mail: [email protected]. Obs træffes ikke i uge 28-29-30.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest og autorisation.

Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.

Ansøgningsfrist: den 18. august 2021.
Ansættelsessamtaler vil finde sted den 25. august 2021.

Læs mere om et job med drive, dygtige kolleger og muligheder på vest.rm.dk/job

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Fysioterapeut", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Holstebro.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Fysioterapeut
  • Holstebro
  • Onsdag den 18. august 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som fysioterapeuter i Holstebro

Herunder ser du udviklingen i udbudte fysioterapeut i Holstebro over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal fysioterapeuter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte fysioterapeuter i Holstebro over tid

Dato Alle jobs som fysioterapeuter
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 1