Ergo- og fysioterapien Regionshospitalet Holstebro - fysioterapeut til Kirurgisk gruppe fra. 1. september 2021

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Holstebro

Har du lyst til en varieret og spændende arbejdsdag på et akut hospital med korte og intensive patientforløb. Vil du bidrage til tværfaglige sammenhængende patientforløb og ønsker du en hverdag med mange forskellige arbejdsopgaver og patientgrupper. Så er du måske vores nye fysioterapeut.

Vi søger en fysioterapeut i det kirurgiske team. Opgaverne vil være i Urinvejskirurgi og på Ortopædkirurgisk sengeafsnit. Ved indflytning i det nye Regionshospital i Gødstrup, vil stillingen være i Urinvejskirurgi og Mave- og Tarmkirurgi.

Vi kan tilbyde et spændende og udfordrende job, med fokus på høj faglighed på en arbejdsplads i forandring.
Vi har et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og hvor humor er en vigtig ingrediens i en travlt hverdag.

Lidt om Ergo- og fysioterapien Regionshospitalet Holstebro
Vi er en del af Neurologi og Fysio-ergoterapi, og løser opgaver i de specialer, der er på Regionshospitalet Holstebro. Vi er inddelt i tre specialegrupper: Medicinsk, Kirurgisk og Neurologisk gruppe. Vi er ansat 28 fysioterapeuter hvoraf de 3 arbejder som klinisk underviser, 18 ergoterapeuter hvoraf de 2 arbejder som klinisk underviser, 2 udviklingsterapeuter, 1 forskningsfysioterapeut og 2 ledende terapeuter.

Kirurgisk gruppe består aktuelt af 9 fysioterapeuter og 6 ergoterapeuter.

Vi lægger vægt på, at opgaverne løses på et højt fagligt niveau, samt på tværsektoriel og tværfaglig samarbejde, både mellem terapeuterne og i forhold til sygeplejersker og læger på afdelingerne.

Hospitalsenheden Vest er i gang med en spændende proces frem mod udflytningen til det nye Regionshospital i Gødstrup. Processen indebærer bl.a. at vi arbejder med terapeuternes involvering og fremmøde i de forskellige specialer, med henblik på at højne det tværfaglige samarbejde omkring velkoordinerede patientforløb og overlevering til kommunerne.
Du vil på lige fod med dine kolleger komme til at tage del i processen.

Arbejdsopgaver:
  • Undersøgelse og vurdering af funktionsevne
  • Respirationsfysioterapi
  • Vurdering af behov og formidling af hjælpemidler
  • Behandling/træning af patienter med nedsat funktionsevne
  • Rådgivning af patienter vedr. sundhedsfremme og forebyggelse
  • Dokumentation efter gældende retningslinjer og registrering af behandlingsydelser i MidtEPJ
  • Formidling af information om patienter til MedCom-standarder og udarbejdelse af genoptræningsplaner i henhold til gældende instrukser
  • Undervisning og vejledning af kolleger, uddannelsessøgende og andre personalegrupper i forhold til eget arbejdsområde
  • Deltagelse i fortsat justering og udvikling af afdelingens behandlingstilbud, herunder kvalitetssikring, kvalitetsudvikling og forskning
  • Deltagelse i afdelingens organisatoriske udvikling og i skabelsen af et godt arbejdsmiljø for kolleger og sig selv
  • Daglig vejleder for fysioterapeutstuderende

Se stillings- og funktionsbeskrivelse

Vi søger en fysioterapeut som:
  • har erfaring med at arbejde på et akut hospital og har god kontakt til, og forståelse for alvorligt syge mennesker
  • har erfaring med hurtige forløb og udskrivelser, herunder vurdering af behov for hjælpemidler og genoptræningsbehov
  • har kendskab til MidtEPJ og MedCom eller erfaring med tilsvarende
  • har erfaring med samarbejde på tværs af sektorerne
  • har erfaring med respirationsfysioterapi
  • kan holde et godt overblik i en travlt hverdag
  • IT-kompetencer på brugerniveau


Vi søger en kollega, der:
  • har stærke samarbejdskompetencer
  • har respekt for andres faglighed og lyst til at udvikle det tværfaglige samarbejde
  • er fleksibel og ønsker at bidrage til et godt arbejdsmiljø
  • har lyst til at arbejde i en organisation, der er på vej mod Regionshospitalet Gødstrup
  • der ser de kommende forandringer i flytteprocessen som en mulighed for at skærpe den fysioterapeutiske profil på afdelingen
  • der i tæt samarbejde med den kliniske underviser vil medvirke til de fysioterapeutstuderendes læring


Stillingen er på 37 timer pr uge, arbejdstiden er for tiden 8.00-15.24, med vagt ca. hver 8. weekend samt enkelte helligedage. Ferie og fridage planlægges i dialog med ledende terapeut og de øvrige fysioterapeuter i teamet.

Hør mere:
Du kan få yderligere information om Hospitalsenheden Vest på www.vest.rm.dk eller ved at kontakte ledende terapeut Hanne Sloth på tlf. 21461779 eller mail: [email protected].

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest og autorisation.

Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.

Ansøgningsfrist: den. 18. august 2021.
Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 34 2021.

Læs mere om et job med drive, dygtige kolleger og muligheder på vest.rm.dk/job

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Fysioterapeut", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Holstebro.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Fysioterapeut
  • Holstebro
  • Onsdag den 18. august 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som fysioterapeuter i Holstebro

Herunder ser du udviklingen i udbudte fysioterapeut i Holstebro over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal fysioterapeuter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte fysioterapeuter i Holstebro over tid

Dato Alle jobs som fysioterapeuter
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 1