Proaktiv HR-konsulent til Holbæk Sygehus

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Holbæk

Du har erfaring med at arbejde i et politisk styret miljø, hvor skarp kommunikation er en selvfølge. Du trives med at arbejde selvstændigt med både drifts- og udviklingsopgaver, og motiveres af at have mulighed for at bidrage til den HR-strategiske dagsorden.

HR-afdelingen

Holbæk Sygehus er et ambitiøst og veldrevet akutsygehus i konstant udvikling. Det kræver en professionel indsats af dedikerede medarbejdere. I HR-teamet har vi fokus på, at vores arbejde skal skabe værdi for organisationen og gøre en forskel. Derfor er vi stolte af, at blive involveret i alt fra hjælp til løsning af konkrete problemstillinger til store organisationsudviklingsprojekter. Vi er kendte for at tilføre viden og værdi til opgaveløsningen og for at være gode samarbejdspartnere.

Driften skal fungere upåklageligt, så vi løser vores mange forskellige driftsopgaver med en høj kvalitet og til tiden. HR er også med til at udvikle og modernisere organisationen. Parallelt med driften arbejder vi med at udvikle og styrke vores ledere og medarbejdere og vores organisation som helhed, ved at bruge data og ved at tænke på tværs af faggrupper og opgavefællesskaber. Vi udforsker muligheder og udfordrer gerne ’plejer’. Derfor søger vi også en dygtig og ambitiøs kollega, der har lyst til at udfordre – og blive udfordret – med mulighed for samtidig at udvikle sig fagligt og personligt.

Jobbeskrivelse

Som vores nye kollega deler du vores ambition om at være en del af en værdiskabende HR-afdeling, der igennem vores rådgivning og samspil med vores sundhedsfaglige kollegaer, skaber de bedste forudsætninger for, at have patienter og pårørende i centrum.

Dine opgaver vil være mange og forskelligartede, derfor er det vigtigt, at du trives med både at bidrage med løsning af drifts- såvel som udviklingsopgaver. Det er vigtigt, at du skal synes, at det er sjovt at have gang i flere forskellige opgaver. Dine primære opgaver er inden for:

HR-data: Herunder opfølgning og analyse af sygefravær samt opfølgning på flere andre relevante HR-data og statistikker. På baggrund af data skal du rådgive og vejlede sygehusledelsen og afdelingslederne. Analyseresultaterne skal du kunne omsætte til idéer og til løsningsforslag.

Personalejura: Opgaver kunne være at håndtere lønfastsættelser og at rådgive afdelings- og afsnitsledere om ansættelser/fratrædelser.

Ledelsesudvikling: Vi står over for at skulle implementere et nyt ledelsesgrundlag. Opgaverne vil omfatte projektstyring, designe- udvikle og afholde workshops og netværk samt medvirke til at designe udviklingsaktiviteter.

Rekruttering- og fastholdelse: Vi har et stærkt fokus på at rekruttere og fastholde vores dygtige kollegaer. Du vil derfor medvirke til at planlægge og afholde forskellige faglige arrangementer i rekrutterings- og fastholdelsesøjemed.

Vi tilbyder

Vi tilbyder et job på en professionel arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på, at vores kollegaer trives, udfordres og får mulighed for at udvikle deres potentiale. Du vil opleve en organisation, hvor der ikke er langt fra idé til handling og hvor samarbejdet på tværs af staben er i centrum. Gennem en karriere i HR- og Arbejdsmiljø får du mulighed for at medvirke til at gøre en forskel og sætte dit fingeraftryk på nuværende såvel som kommende udviklingsprojekter. Det kunne for eksempel være det fortsatte arbejde med ledelsesudvikling og nedbringelse af sygefravær.

Har du et godt overblik, styr på processerne, og kan du tage teten, så har du banet vejen til at få stor indflydelse på både dit eget arbejdsindhold og for at sætte en HR-strategisk dagsorden.

Vores forventninger til dig

Du har en relevant akademisk uddannelse, fx Cand. Merc. HRM og har min. 2 års erfaring som HR-konsulent – gerne fra en politisk styret organisation.

Vi forventer at du kender din personalejura. Derudover har du deltaget – måske som projektleder – i flere udviklingsprojekter. Dine observationsevner er i top og du er god til at omsætte dine observationer til analyse og derfra til konkret handling. Du har erfaring med facilitering af processer og at arbejde med og igennem andre og så er du en stærk kommunikator.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn i henhold til gældende overenskomst. Derudover tilbydes du flekstid. Holbæk Sygehus ligger kun 45 minutter fra København, hvad enten du er i bil eller med tog (inkl. 10 min. gang fra stationen).

Yderligere oplysninger

Kontakt chef for HR- og Arbejdsmiljø Vibeke Øst Grunnell, 93 56 75 27, [email protected].

Ansøgningsfrist 29. januar 2020

Samtaler

1. samtale den 3. februar 2020 og evt. 2. samtale den 5. februar 2020. Tiltrædelse 1. april 2020

Vi glæder os til at høre fra dig.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "HR-medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Holbæk.

Jobbet er oprettet på vores service den 13.1.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • HR-medarbejder
  • Holbæk
  • Onsdag den 29. januar 2020

Lignende jobs

  • Recruiter

    When you’re part of [xxxxx], you’ll do challenging work, and be part of a team that values performance, quality and innovation. As part of a successful, growing global organizati..
    • HR-medarbejder
    • Roskilde
    Få mere info
  • BØGELUND A/S i Hørve søger Arbejdsmiljø- og Sikker...

    BØGELUND A/S søger en engageret Arbejdsmiljø- og Sikkerhedskoordinator til Bøgelund A/S bygge- og anlægssager. Jobbeskrivelse: Som Arbejdsmiljø- og Sikkerhedskoordinator i BØGELUND A/S har .
    • HR-medarbejder
    • Hørve
    Få mere info
  • Rekrutteringssupporter - Studiejob

    Job Advertisement: Student Helper - Part-Time Recruiter SupportCompany: PeopleValue ApSLocation: Hybrid / Langebjerg 1, Trekroner 4000 RoskildeHours: 5-7 hours per weekPosition: Student H..
    • HR-medarbejder
    • Roskilde
    Få mere info
  • Arbejdsmiljøkoordinator søges til psykiatri i rive...

    Vi søger en engageret og dygtig arbejdsmiljøkoordinator, der vil bidrage til at vedligeholde og forbedre arbejdsmiljøet i vores afdeling. Arbejdsmiljøarbejdet er et højt prioriteret område i p..
    • HR-medarbejder
    • Roskilde
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som hr medarbejdere i Holbæk

Herunder ser du udviklingen i udbudte hr-medarbejder i Holbæk over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal hr medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte hr medarbejdere i Holbæk over tid

Dato Alle jobs som hr medarbejdere
19. september 2024 1
18. september 2024 1
17. september 2024 1
16. september 2024 1
15. september 2024 1
14. september 2024 1
13. september 2024 1
12. september 2024 1
26. august 2024 1
25. august 2024 1
24. august 2024 1
23. august 2024 1
22. august 2024 1
21. august 2024 1
20. august 2024 1