Konsulent til kommunalt samarbejde om psykisk arbejdsmiljø - København

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København S

Vi søger en erfaren proceskonsulent til vores konsulentteam SPARK.

SPARK står for ” S amarbejde om P sykisk AR bejdsmiljø i K ommunerne”.

Dine opgaver
Du skal være med til at sætte det psykiske arbejdsmiljø i fokus på de kommunale arbejdspladser. Din hovedopgave vil bestå i, at du samarbejder tæt med ledere og medarbejderrepræsentanter ude på de lokale arbejdspladser i at styrke samarbejdet og handlekompetencen i deres arbejde med de psykiske arbejdsmiljøproblematikker, de står overfor. Opgaven kræver, at du kan være i dialog med de mange forskellige faggrupper i kommunerne, hvor du skal kunne lytte, spørge ind og skabe refleksion hos medarbejderrepræsentanter og ledere, så de opbygger kompetence til selv at handle og skabe lokal dialog om psykisk arbejdsmiljø

Vi er inspireret af bl.a. aktionslæring, grafisk facilitering og anvender mange forskellige tilgange til procesfacilitering, som er tilpasset de enkelte arbejdspladsers behov. Det er bl.a. brancherelevante værktøjer og dialogmetoder, som udvikles i partssamarbejdet omkring psykisk arbejdsmiljø.

Vi søger dig, der:
  • Har en relevant uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau
  • Har en bred viden og erfaring fra teori og praksis med dialog- og læringsprocesser inden for psykisk arbejdsmiljø
  • Har praktisk erfaring med at gennemføre og støtte medarbejderinddragende forløb, både i mindre og i større grupper
  • Har en bred viden og erfaring med psykiske arbejdsmiljøproblematikker inden for flere af de følgende 6 temaer
    • Forandringer og omstillinger
    • Samarbejde og konflikter
    • Vold og trusler fra borgere
    • Arbejdets indhold, omfang og udførelse
    • Chikane (Krænkende handlinger) herunder mobning og seksuel chikane
    • Alene-arbejde

  • Har viden om arbejdet i en politisk styret organisation og om MED-systemet
  • Har viden om arbejdet i den kommunale organisation med mange professioner og en høj grad af borgerkontakt
  • Står godt i rollen som procesfacilitator og mødeleder, både i den lille gruppe på en arbejdsplads og ved større arrangementer med mange deltagere
  • Er fagligt reflekteret og vil bidrage til SPARKSs faglige udvikling
  • Kan arbejde selvstændigt og stå alene i komplekse situationer på arbejdspladserne, men samtidig bidrage til et kollegialt fællesskab
  • Trives med at være dig selv i hverdagen, hvor kolleger og leder er på distancen.


I SPARK får du:
  • Spændende arbejdsopgaver, hvor der arbejdes med udvikling af de kommunale arbejdspladsers psykiske arbejdsmiljø
  • En arbejdsplads med et fagligt fællesskab inden for psykisk arbejdsmiljø
  • Rum for afprøvning af forskellige redskaber i procesfacilitering
  • Løbende kompetenceudvikling, herunder fælles supervision med kolleger i SPARK
  • Løbende specialisering i facilitering og procesledelse
  • Kursus og praktisk arbejde med Grafisk facilitering, som vi bruger i procesfaciliteringen
  • Et stort netværk i kommunerne og blandt parterne
  • Et selvstændigt job, hvor du i høj grad selv tilrettelægger dit arbejde.


Om SPARK
SPARK er et kommunalt samarbejde om psykisk arbejdsmiljø. (står øverst i annoncen).

SPARKs målgruppe er Lokal-MED og TRIO (ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter), fordi det er i det daglige samarbejde om kerneopgaven, at arbejdsmiljøet skabes og vedligeholdes.

KL og Forhandlingsfællesskabet har ved overenskomstforhandlingerne i 2015 aftalt en arbejdspladsrettet indsats om psykisk arbejdsmiljø og har, som et centralt element heri, besluttet at etablere SPARK. SPARK har eksisteret siden 1. februar 2016 og er blevet forlænget i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2018 til udgangen af 2021.

Dine ansættelsesforhold
Stillingen kræver, at du rejser rundt til arbejdspladser i hele Danmark, som udgangspunkt primært på Sjælland og Fyn. Du har herudover dit arbejdssted i Studiestræde i indre København og/eller hjemmefra, afhængig af din bopæl. Vi har ca. en gang om måneden fællesmøder i Studiestræde. Vi vil prioritere ansøgere bosiddende på Sjælland, evt. Fyn. Kørekort og egen bil vil være en fordel, men ikke et krav, da vi ofte bruger offentlig transport.

Det er også muligt, at du kan ansættes i en projektstilling (med orlov fra din nuværende arbejdsplads), hvis det vil være en god løsning for dig.

Tiltrædelse snarest muligt. Der er tale om en fast ansættelse som følger overenskomstperioden. Løn og øvrige vilkår fastlægges efter gældende husoverenskomst med KL.

Vil du vide mere
Du kan også læse mere om SPARK på www.sparkweb.dk

Det praktiske
Vi forventer at gennemføre ansættelsessamtaler onsdag den 18., torsdag den 19. og fredag den 20. marts og anden samtale torsdag den 26. og fredag den 27. marts, begge i København. Der vil blive anvendt test mellem første og anden samtale.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "HR-medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København S.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.2.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • HR-medarbejder
  • København S
  • Onsdag den 11. marts 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som hr medarbejdere i København S

Herunder ser du udviklingen i udbudte hr-medarbejder i København S over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal hr medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte hr medarbejdere i København S over tid

Dato Alle jobs som hr medarbejdere
9. november 2024 2
8. november 2024 2
7. november 2024 2
6. november 2024 2
5. november 2024 2
4. november 2024 2
3. november 2024 2
2. november 2024 2
1. november 2024 2
31. oktober 2024 2
30. oktober 2024 2
29. oktober 2024 2
28. oktober 2024 2
27. oktober 2024 2
26. oktober 2024 2
25. oktober 2024 3
24. oktober 2024 3
23. oktober 2024 3
22. oktober 2024 3
15. oktober 2024 3
14. oktober 2024 3
13. oktober 2024 3
12. oktober 2024 3
11. oktober 2024 3
10. oktober 2024 3