Engageret HR-teamkoordinator til HR-team på Næstved, [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Midt-og Vestsjælland

Vil du være med til at drive og sætte den HR-faglige retning for vores engagerede HR-team, som understøtter NSR’s kerneopgave? Har du en motiverende og dialogorienteret tilgang til at skabe faglige resultater gennem andre, så er du måske vores nye kollega.

Vores nye HR-teamkoordinator får til opgave at sikre en drift og udvikling af HR-teamet, herunder at styre HR-processer i en kompleks offentlig organisation med et strategisk blik på organisationen og opgaveløsningen. Du skal motiveres af vores strategi, ”Sammen er vi bedst”, hvor alle bidrager til fællesskabet.

Om stillingen
Som fagligt ansvarlig for HR vil du få det faglige ansvar for HR-teamets opgaveløsning, herunder fordeling, prioritering og tilrettelæggelse af teamets opgaver i tæt dialog med teamet. Du bliver teamets daglige sparringspartner med fokus på drift og udvikling, og skal bidrage til den fortsatte udvikling af trivsel og et godt arbejdsmiljø. Ligeledes bliver det din opgave at styre og delegere de overordnede processer ved eksempelvis forhandlinger. Endvidere kommer du til at arbejde tæt sammen med de kliniske afdelinger, Sygehusledelsen og Administrationen bredt set.

En af de vigtigste opgaver vil være løbende at sikre den optimale HR-servicering af sygehusets ledere inden for eksisterende rammer og vilkår. Det betyder blandt andet tydelig opgaveprioritering og afstemning af kvalitet i opgaveløsningen for teamets kerneopgaver. Ud over den faglige ledelse af HR-teamet vil der også være konkrete opgaver med orientering af aktuelle HR-informationer og –sager, udarbejdelse af notater til Sygehusledelsen, behandling af høringssvar til regionen o.s.v.

Du vil referere til chefen for HR, Uddannelse og Forskning, som har personaleansvaret for teamet. Sammen med teamet og chefen for HR, Uddannelse og Forskning vil du være med til løbende at udvikle teamets opgaveområde.

Om HR-teamet
Vores HR-team består af syv fagligt stærke konsulenter, der arbejder med personalerelaterede opgaver inden for HR-jura, arbejdsmiljø, rekruttering, overenskomster, fastholdelse, vagtplanlægning m.v. HR-teamet arbejder med at understøtte ledelsen på hele sygehuset. Ligeledes er HR-teamet kontaktpunkt til regionens centrale HR-funktioner. Derfor skal HR-teamet have fingeren på pulsen med de mange aktiviteter, der foregår på sygehuset, for hele tiden at kunne være på forkant og levere de rette HR services.

Om dig
Vi søger en kollega med erfaringer inden for den fulde pakke på HR-området. Vi forventer, at du har et stærkt fagligt fundament særligt på jura/forhandlingsområdet fra en offentlig forvaltning – og med solid politisk forståelse. Det er desuden et must, at du har erfaring med personalejura. Samtidig vægter vi en kollega med flair for og erfaring med faglig ledelse, der kan agere professionel i de forskellige sammenhænge.

Herudover forventer vi, at du har stærke analytiske evner, kritisk sans og god dømmekraft. Det er vigtigt, at du selvstændigt kan træffe beslutninger om teamets opgaveløsning samt, at du kan støtte og motivere teamet i en travl hverdag.

Som person har du stærke kommunikative evner i både tale og skrift, og evner at håndtere mange interessenter samtidig. Du evner at falde godt ind i vores kultur, der bærer præg af en tillidsbaseret og åben dialog, involverende processer og ordentlighed. Vi sætter stor pris på en uhøjtidelig tilgang og samarbejdsform med plads til grin og godt humør.

Om os
HR-teamet er en del af enheden for HR, Uddannelse og Forskning i Administrationen på Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse. Administrationen har en bred vifte af drifts- og udviklingsopgaver og består i alt af fire enheder: Ledelsessekretariatet, Kvalitet, Økonomi & Planlægning samt HR, Uddannelse og Forskning. Administrationens centrale funktion er at understøtte Sygehusledelsen og lederne i de kliniske afdelinger i den daglige opgaveløsning.

Administrationens fælles fokus er et samarbejde på tværs af enhederne, hvor vi knytter relationer og finder fælles løsninger for sygehuset.

Ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat snarest muligt. Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, efter aftale med forhandlingsberettiget organisation. Hovedtjenestested vil være på Slagelse Sygehus med andet tjenestested på Næstved Sygehus.

Yderligere oplysninger
Hvis du er blevet nysgerrig på stillingen, eller ønsker en uddybelse af stillingens indhold, er du velkommen til at kontakte chef for HR, Uddannelse og Forskning Lene Daugaard på tlf. 25 60 34 61 eller på mail [email protected].

Du bedes uploade din motiverede ansøgning og cv på nedenstående link.

Ansøgningsfrist
Onsdag den 5. januar 2022.

Ansættelsessamtaler
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 11. januar og 2. samtale den 18. januar 2022. Du skal regne med at udfylde en test mellem 1. og 2. samtale.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "HR-medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende på Midt-og Vestsjælland

Jobbet er oprettet på vores service den 20.12.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • HR-medarbejder
  • Midt-og Vestsjælland
  • Onsdag den 05. januar 2022

Lignende jobs

  • Hr-medarbejder i Kalundborg

    Vi leder efter en dygtig AM-koordinator, gerne med erfaring inden for byggeriet, der motiveres af at være en del af en virksomhed med fart på. Hvis du trives med at have en bred kontaktflade, e..
    • HR-medarbejder
    • Kalundborg
    Få mere info
  • Hr-medarbejder i Sorø

    Vil du arbejde i en udviklingsorienteret og ambitiøs organisation, hvor målet er at bringe sundhedsydelserne tættere på borgerne? Strukturkommissionen har fremlagt anbefalinger til fremtidens .
    • HR-medarbejder
    • Sorø
    Få mere info
  • Hr-medarbejder i Sorø

    Er du interesseret i at udvikle og implementere digitale løsninger på HR-området? Og vil du være med til at arbejde for Koncern HR’s strategi om, at alt der kan digitaliseres, bliver digitaliseret,.
    • HR-medarbejder
    • Sorø
    Få mere info
  • Hr-medarbejder i Køge

    [xxxxx] søger en HR-medarbejder til vores HR- og lønafdeling. Vi ønsker tiltrædelse d. 1. oktober 2024. Vil du være en del af et fantastisk HR&Løn-team? Og kan du se dig selv i rollen som..
    • HR-medarbejder
    • Køge
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som hr medarbejdere på Midt-og Vestsjælland

Herunder ser du udviklingen i udbudte hr-medarbejder i Midt-og Vestsjælland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal hr medarbejdere i Midt-og Vestsjælland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte hr medarbejdere i Midt-og Vestsjælland over tid

Dato Alle jobs som hr medarbejdere
7. juli 2024 19
6. juli 2024 20
5. juli 2024 22
4. juli 2024 22
3. juli 2024 22
2. juli 2024 21
1. juli 2024 18
30. juni 2024 17
29. juni 2024 17
28. juni 2024 14
27. juni 2024 15
26. juni 2024 16
25. juni 2024 14
24. juni 2024 14
23. juni 2024 14
22. juni 2024 14
21. juni 2024 14
20. juni 2024 15
19. juni 2024 15
18. juni 2024 16
17. juni 2024 17
16. juni 2024 17
15. juni 2024 17
14. juni 2024 17
13. juni 2024 18
12. juni 2024 16
11. juni 2024 18
10. juni 2024 17
9. juni 2024 18
8. juni 2024 16
7. juni 2024 16