Børne- og Undervisningsministeriet søger en grøn koncernindkøber

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København SV

Vil du have det koordinerende ansvar for, at Børne- og Undervisningsministeriets (BUVM) indkøb følger de statslige indkøbsregler, og vil du være med til at udvikle og implementere retningslinjer for grønne bæredygtige indkøb? Så er du måske vores nye kollega i koncernindkøbsteamet i Styrelsen for It og Læring (STIL)

STIL skal fra 1. januar 2023 stå i spidsen for koncernindkøberfunktionen i BUVM. Derfor har vi brug for en engageret og dygtig profil med flair for at drive gode indkøb i samarbejde med resten af ministeriet. Med jobbet som koncernindkøber får du en central rolle i etablering af koncernindkøberfunktionen i STIL samtidig med, at du arbejder for at implementere ministeriets indkøbsstrategi, herunder regeringens strategi for grønne indkøb. Du bliver en del af et team af dygtige indkøbs- og udbudseksperter i koncernindkøbsteamet, som organisatorisk er forankret i Kontor for Infrastruktur og Indkøb i STIL.

Koncernindkøbsteamet yder bistand til indkøb, udbud, kontraktstyring og kontraktrådgivning. Vi vejleder i brugen af både statslige indkøbsaftaler og SKI-aftaler, og vi udarbejder løbende indkøbsanalyser med henblik på at sikre, at ministeriet opnår de ønskede indkøbseffektiviseringer og understøtter den grønne omstilling.

Du bliver samtidig en del af en organisation, hvor fleksibilitet og balance mellem arbejdsliv og fritid vægtes højt. Du får tilbudt udstyr til en god hjemmearbejdsplads, og har mulighed for op til 2 faste hjemmearbejdsdage om ugen, som fastlægges af styrelsen.

Dine opgaver

Som koncernindkøber skal du bidrage til koordination, administration og kvalitetssikring af indkøbsbehovet i Børne- og Undervisningsministeriet i samarbejde med de decentrale indkøbere i koncernen.

Du får en bred vifte af både drifts- og udviklingsopgaver, og du kommer til at have mange kontaktflader både til ministeriets institutioner, andre ministerier og samarbejdspartnere inden for statsligt indkøb.

Konkret skal du:

  • Repræsentere BUVM i regi af Statens og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI) og forummet for Koncernindkøbere i staten (KIS).
  • Være en af hovedkræfterne i at implementere regeringens strategi for grønne indkøb.
  • Rådgive om og koordinere med ministeriets decentrale indkøbere og enheder i deres løbende indkøbsplanlægning og gennemførsel.
  • Udarbejde indkøbs- og compliance opfølgninger til ledelsesinformation, samt bidrage til effektiviseringsstrategier og indkøbsanalyser.
  • Koordinere, kvalitetssikre og administrere indkøbsbehovet og således fungere som intern indkøbsrådgiver i brugen af de fællesstatslige rammeaftaler samt grønnere indkøb.
  • Bidrage til videreudvikling af tværgående kontraktstyring og e-handel i BUVM.

Alle dine opgaver bidrager til, at du er med til at udbrede ”bedste praksis” inden for koncernens indkøb. Sammen med dine kollegaer understøtter du den fortsatte udvikling af effektive, grønne og professionelle indkøb i ministeriet.

Om dig

Vi forestiller os, at du har en videregående uddannelse og har interesse for at arbejde med grønne indkøb og compliance. Vi forestiller os endvidere, at du arbejder selvstændigt med dine opgaver, og at du trives med at tage ansvar.

Herudover vægter vi, at du:

  • Har viden om god indkøbspraksis samt økonomi- og complianceopfølgning.
  • Har erfaring med offentlige indkøb
  • Har interesse for den grønne omstilling, og hvordan indkøbsområdet kan bidrage til denne.
  • Har flair for policy og governance i en politisk organisation.
  • Har evnen til at omforme store datamængder til brugbar ledelsesinformation.
  • Er proaktiv, initiativrig og udadvendt, og kan skabe gode relationer til samarbejdspartner, kollegaer og sparringspartnere på alle niveauer.
  • Har lyst til en alsidig hverdag, hvor der i perioder kan være højere belastning, fx i forbindelse med større EU-udbud.
  • Kan lide at arbejde i teams, hvor man gensidigt hjælper og udfordrer hinanden.
  • Evner at formidle, koordinere og samarbejde, også med andre fagligheder end din egen.

Om Styrelsen for It og Læring (STIL)

STIL er en styrelse i Børne- og Undervisningsministeriet, der gennem it, digitalisering og data arbejder for at sikre fagligt stærke uddannelser og dagtilbud til alle. Vores vision er at være de bedste i staten til at skabe værdi gennem it, digitalisering og data – og derved forbedre børn, unge og voksnes læring. STIL beskæftiger ca. 370 medarbejdere i København og Aarhus.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst i staten med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. Med de rette kvalifikationer og erfaring kan ansættelsen evt. ske på special- eller chefkonsulentniveau.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest 1. marts 2023.

Arbejdsstedet er Teglholmsgade 1, 2450 København SV.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Michael Viskum på telefon 8937 6614 eller e-mail [email protected].

Du kan også læse mere om Styrelsen for It og Læring på vores hjemmeside stil.dk eller Børne- og Undervisningsministeriet på uvm.dk.

Sådan søger du

Send din ansøgning, CV og eksamensbevis elektronisk senest den 10. januar 2023 i vores rekrutteringssystem via linket.

Vi forventer at afholde 1. samtaler i uge 3. Hvis du går videre til 2. samtale, kan du blive bedt om at udfylde en kognitiv test, der vil indgå som en del af den samlede vurdering.

I Styrelsen for It og Læring ønsker vi en sammensætning af medarbejdere, der afspejler det omgivende samfund, og vi vurderer udelukkende ansøgere på baggrund af kvalifikationer og kompetencer.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Indkøber", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København SV.

Jobbet er oprettet på vores service den 21.12.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Indkøber
  • København SV
  • Tirsdag den 10. januar 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som indkøbere i København SV

Herunder ser du udviklingen i udbudte indkøber i København SV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal indkøbere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte indkøbere i København SV over tid

Dato Alle jobs som indkøbere
24. december 2024 3
23. december 2024 3
22. december 2024 3
21. december 2024 3
20. december 2024 3
19. december 2024 2
18. december 2024 2
17. december 2024 2
16. december 2024 2
15. december 2024 2
14. december 2024 2
13. december 2024 2
12. december 2024 2
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 2
4. december 2024 2
3. december 2024 2
2. december 2024 2
1. december 2024 2
30. november 2024 2
29. november 2024 2
28. november 2024 2
27. november 2024 2
26. november 2024 2
25. november 2024 2
24. november 2024 2