Vicedirektør til sundhedsdigitalisering i største skala

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Region Hovedstadens Center for It, Medico og Telefoni (CIMT) er Danmarks største offentlige virksomhed for sundhedsdigitalisering med godt 1.000 medarbejdere og 1,7 mia. kr. i årligt budget.

Vi tilbyder en position som vicedirektør med helt unikke muligheder for at præge udviklingen af Sundhedsplatformen for 2,7 mio. borgere og 60.000 medarbejdere.

Bedre digital sundhed gennem agil udvikling i et ambitiøst økosystem
Hos os handler digitalisering om liv. Kombinationen af sundhed, it og data har store potentialer, og Regionsrådets politiske ambitioner for Sundhedsplatformen er klare: Klinikerne skal have mere tid til patienten. Systemets kvalitet skal højnes. Sundhedsdata skal anvendes mere effektivt, og patienter skal inddrages mere.

Resultaterne skal skabes i et miljø præget af ambitioner, kompetencer og i en skala, der ikke overgås i Danmark. Sundhedsplatformen deles med Region Sjælland og omfatter 20 hospitaler, 40 medicinske specialer, 60.000 sundhedsfaglige brugere og næsten 2,7 mio. borgere. Rigtigt meget er lykkedes igennem de sidste år.

Sundhedsplatformen er et af verdens største og mest komplette single instance EPJ-systemer. Sundhedsplatformen er omdrejningspunktet for al klinisk behandling på hospitaler på hele Sjælland. Vicedirektørens opgaver omfatter også Sundhedsplatformen som det centrale systemfundament og omdrejningspunkt for udvikling af bedre sundhed i Region Hovedstaden i samarbejde med staten, regioner, kommuner og praksissektor samt andre gode kræfter.

Organisation
Sundhedsplatformen er organisatorisk forankret i Region Hovedstaden og Region Sjælland og sætter derefter hospitalerne for bordenden. Læs mere om organisationen .

Den strategiske ledelse af Sundhedsplatformen er forankret i Digital Styregruppe Øst (DSØ), med repræsentanter fra topledelsen i regionerne og på hospitalerne. Vicedirektøren for Sundhedsplatformen deltager i DSØ.

Vicedirektøren står i CIMT i spidsen for en organisation med fokus på Sundhedsplatformen, der er organiseret med tre enhedschefer, der leder sammenlagt 13 sektionschefer og 330 medarbejdere. De tre såkaldte SP-enheder arbejder samtidig tæt sammen med resten af CIMTs enheder, Region Sjælland der er ansvarlig for SP-infrastrukturen, ligesom samarbejdet mellem de to regioner i det hele taget er af største vigtighed.

Den fagligt-strategiske ledelse af Sundhedsplatformen er organiseret i syv fokusområder. De syv ejere af fokusområderne er typisk en sundhedsfaglig vicedirektør eller centerdirektør og bliver helt centrale samarbejdspartnere for vicedirektøren.

Hvert af fokusområderne arbejder inden for det agile rammeværk SAFe og understøttes af selvbærende team på 40-50 medarbejdere hovedsageligt fra CIMT.

Vicedirektøren er medlem af direktionen i CIMT, som består af direktøren og tre vicedirektører med ansvar for hhv. Sundhedsplatformen, metode, kapacitet & kompetencer samt domænerne, der er pendanten til fokusområderne for den store portefølje af øvrige systemer og teknologiområder. <br
Samarbejdet med amerikanske Epic, der udvikler og leverer sundhedsplatformen internationalt, er organiseret på forskellige niveauer spændende fra strategisk topledelse til det operative. Vicedirektørens rolle er i tæt samarbejde med Epic at videreudvikle og sikre fortsat god styring og videreudvikling af dette leverandørsamarbejde.

Om den foretrukne profil
Den nye vicedirektør skal dokumentere succesrige topledererfaringer inden for strategi, organisation, digital transformation, implementering af komplekse it-løsninger, agil metode og ledelse af mennesker. Vision, ambition og vedholdenhed, proceskompetence og rammeforståelse er afgørende.

Strategisk skal den nye vicedirektør bidrage til at drive udviklingen fremad i en kontekst med fællesoffentlige og fællesregionale digitaliseringsstrategier og strategiske målsætninger for hver af de to regioner.

Organisatorisk skal vicedirektøren sikre retning og momentum for samspillet mellem de to regioner og de syv fokusområder.

Den foretrukne profil skal have et fantastisk drive, kunne skabe overblik, fremdrift og på samme tid kunne begå sig i en politisk organisation med mange aktører og holdninger, samt ikke mindst have stor passion for at sætte dit tydelige præg på fremtidens digitale hospitaler.

Kommunikative evner i topklasse er afgørende. Den nye vicedirektør skal kunne rådgive, mediere, inspirere og konkretisere på tværs af politik, klinik og teknologi. Samspil med journalister, videnskabelige og faglige organisationer samt myndigheder er en naturlig del af opgaven.

Medarbejdere og ledere er dygtige og dedikerede. Deres følgeskab forudsætter strategisk lederskab, rettidig og effektiv formidling af konteksten for leverancer, anerkendelse og almindelig ordentlighed.

En teknologiforståelse og dokumenteret erfaring med at implementere store komplekse it-løsninger på toplederniveau er et must. Vicedirektøren får en central rolle i strategisk videreudvikling af Sundhedsplatformen, anvendelse af nye teknologier (fx machine learning) samt sikre integrationer til landsdækkende teknologiske løsninger.

Ansættelsesvilkår
Der tilbydes attraktive ansættelsesvilkår og stillingen besættes i henhold til Danske Regioners Aftale for Chefer. Lønniveauet ligger på kr. 1.150.000 årligt, inkl. kontrakttillæg og pension.

Aktuelt ansættelsessted er Borgervænget 7 på Østerbro i København. Forventet tiltrædelse den 1. august 2021.

Ansøgningsprocedure og yderlige information
Ansøgning, CV samt uddannelsesbeviser sendes direkte via linket "". Ansøgningsfristen er den 17. maj 2021 kl. 12.00.

Vi forventer at indlede jobsamtaler i uge 21 og afslutte i 24. Mellem de to samtalerunder gennemføres testforløb hos Genitor og der indhentes referencer efter aftale med ansøger.

Kontakt CIMTs direktør Torben Dalgaard på 51 32 33 36 eller partner Jens Marcussen i Genitor på 31 41 05 87 for nærmere information om ledelse, organisation og løn- og arbejdsvilkår m.v.

Stillingen opslås, fordi den nuværende vicedirektør søger nye udfordringer efter ni år i stillingen.

Læs også om CIMT på www.regionh.dk/imt og på LinkedIn.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "IT-chef", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 21.4.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • IT-chef
  • København Ø
  • Mandag den 17. maj 2021

Lignende jobs

  • IT Manager

    Har du solid erfaring med at lede større IT-projekter? Og drømmer du om at levere banebrydende IT-løsninger til samfundskritiske problemstillinger? Så er du måske vores nye kollega i rollen som IT .
    • IT-chef
    • København
    Få mere info
  • Audit Manager for Post Trade & Regulatory Reportin...

    Copenhagen, DenmarkAbout The JobGroup Internal Audit (GIA) in Saxo is responsible for carrying out risk-based operational audits across the organisation and its subsidiaries. Reporting dire..
    • IT-chef
    • København
    Få mere info
  • CLOSED - Team Manager - Service Delivery (People M...

    THE POSITION IS NO LONGER VACANTAre you an experienced People Manager ready to lead and inspire a dynamic team in a fast-paced environment? On behalf of our client, a well-established inter..
    • IT-chef
    • København
    Få mere info
  • Senior IT Project Manager (ERP)

    Senior IT Project Manager (ERP)At [xxxxx] we are setting the scene for our new Global HRIS implementation, and we are currently looking for a Senior Project Man..
    • IT-chef
    • København SV
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som it-chefer i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte it-chef i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal it-chefer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte it-chefer i København Ø over tid

Dato Alle jobs som it-chefer
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0
26. oktober 2024 0
25. oktober 2024 0
24. oktober 2024 0