Statens Serum Institut søger databeskyttelsesjurister

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København S

Er du en dygtig jurist med interesse for databeskyttelse, og trives du med faglige udfordringer af stor samfundsmæssig betydning, diversitet og kompleksitet? Så er du måske vores nye kollega.

Om QA & Compliance</strong
Statens Serum Institut (SSI) varetager myndighedsopgaver inden for bl.a. infektionsovervågning, bioberedskab, sundhedsvidenskabelig forskning, vaccineudvikling og diagnostik, som alle indebærer behandling af følsomme personoplysninger i meget stort omfang. Samspillet mellem GDPR, sundhedslovgivning og offentlige ret giver en betydelig databeskyttelsesretlig kompleksitet.

Vi søger derfor endnu flere dygtige jurister til vores compliance-sektion, som er en del af SSI’s afdeling for QA & Compliance. Sektionen understøtter hele SSI og varetager både klassiske databeskyttelsesjuridiske opgaver i form af rådgivning, kontraktforhandling mv. såvel som andre opgaver på databeskyttelsesområdet i forbindelse med gennemførelse af bl.a. awareness-tiltag, tilsyn, udarbejdelse af eller input til procesbeskrivelser mv.<br
Vores compliance-sektion består pt. af seks jurister, fem jurastuderende og fire informationssikkerhedsspecialister. Herudover har vi som led i indsatsen mod COVID-19 p.t. et antal fast tilknyttede konsulenter inden for begge områder.

Din hverdag hos os
I din rolle som databeskyttelsesjurist vil du indgå i et tæt tværligt team og samarbejde med andre jurister og informationssikkerhedsspecialister, idet opgaveløsningen indebærer en høj grad af koordinering mellem områderne jura, informationssikkerhed og IT. Du vil desuden skulle samarbejde med kollegaer i de andre afdelinger på SSI og med andre styrelser på ministerområdet.

Dine primære arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • juridisk rådgivning, udarbejdelse af notater mv. om databeskyttelsesretlige forhold, ofte med snitflader til sundhedsret og offentlig ret
  • udarbejdelse/facilitering af og opfølgning på konsekvensanalyser vedrørende databeskyttelse
  • bidrage med juridisk input til risikovurderinger
  • besvarelse af henvendelser fra borgere om deres rettigheder efter databeskyttelsesreglerne
  • bidrag til lovgivningsarbejde og ministerbetjening ift. databeskyttelsesretlige forhold, f.eks. ved udarbejdelse af høringssvar og bidrag til ministersvar
  • bistand til vedligeholdelse af SSI’s fortegnelser over behandlingsaktiviteter
  • udarbejdelse og forhandling af databehandleraftaler
  • udarbejdelse og videreudvikling af procedurer og retningslinjer samt awareness-kampagner
  • indgå i projektarbejde i forbindelse med SSI’s compliance-program.

Du vil således indgå i et dynamisk og fagligt fællesskab med dygtige og dedikerede kolleger. Hver dag byder på nye problemstillinger. For at få succes i stillingen skal du derfor være parat til at tage opgaver ind fra højre og måske skubbe noget andet til side. For at kunne opnå de bedste resultater er det vigtigt, at du bliver anset og respekteret som en værdiskabende sparringspartner.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du er uddannet cand.jur., gerne med erfaring inden for databeskyttelsesret og/eller sundhedsret. Det er en fordel, hvis du har en grundlæggende forståelse for informationssikkerhed og tidligere har arbejdet i en statslig myndighed. Det vigtigste er dog at du er en dygtig jurist og at du har interesse for databeskyttelse. Nyuddannede kan derfor også komme i betragtning.

Du vil altid have hjælpsomme, dygtige og erfarne kollegaer at sparre med, men du skal kunne arbejde og drive dine opgaver selvstændigt.

Herudover forventer vi, at du:

  • er god til at formidle kompliceret juridisk stof til personer, som ikke nødvendigvis besidder din juridiske indsigt og viden
  • af natur er inddragende og empatisk
  • har en god forretningsforståelse og praktisk tilgang til problemløsning
  • har lyst til at sætte dig ind i vores eksisterende forretningsgange og hjælpe med at optimere processer inden for databeskyttelse og informationssikkerhed.

Vi tilbyder
Vi tilbyder spændende og udviklende opgaver på en arbejdsplads, der er internationalt højt anerkendt for at løse nationale og globale sundhedsopgaver.

Du vil få en betydelig indflydelse på udformningen af din stilling med udgangspunkt i dine erfaringer og interesser, ligesom du vil få gode muligheder for at gøre en positiv forskel i tilgangen til databeskyttelsen, som er i rivende udvikling og meget højt prioriteret på SSI.

Vi er en fleksibel arbejdsplads med en 37 timers arbejdsuge inkl. betalt frokostpause, og med mulighed for hjemmearbejdsdage. SSI er centralt beliggende i København med nem adgang til offentlig transport.

Om ansættelsen
Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Akademikernes Centralorganisation og Finansministeriet. Afhængig af anciennitet og kvalifikationer vil du blive indplaceret som fuldmægtig eller special- eller chefkonsulent.

Kontakt os gerne
Du kan få mere at vide om stillingen ved at ringe til chefkonsulent Sissel Kristensen Buch på tlf. 3268 8634.

Er du interesseret?

Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 48 og 49. Du kan læse mere om os på www.ssi.dk.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "IT-sikkerhedsspecialist", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i København S.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.11.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • IT-sikkerhedsspecialist
  • København S
  • Torsdag den 25. november 2021

Lignende jobs

  • Looking for Cybersecurity professionals

    At EY, you’ll have the chance to build a career as unique as you are, with the global scale, support, inclusive culture to become the best version of you. And we’re counting on your unique voice an..
    • IT-sikkerhedsspecialist
    • Frederiksberg
    Få mere info
  • Informationssikkerheds- og databeskyttelseskonsule...

    Vil du have en central rolle med at beskytte vores data og sikre GDPR-rettigheder for studerende og medarbejdere på [xxxxx]? Så læs videre, for vi søger en erfaren informat..
    • IT-sikkerhedsspecialist
    • København N
    Få mere info
  • Databeskyttelsesjurist med interesse for digitalis...

    Er du en engageret og dygtig jurist? Har du lyst til at arbejde med digitalisering og sundhedsdata med fokus på databeskyttelse og offentlig ret? Og vil du være en del af et digitalt sundhedsvæsen .
    • IT-sikkerhedsspecialist
    • København
    Få mere info
  • IT Security Project Specialist

    Lenus is looking for a new IT Security and Governance Specialist for our Copenhagen Office. Join the health revolution!At Lenus, our mission is to make the world a healthier and happier place..
    • IT-sikkerhedsspecialist
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som it-sikkerhedsspecialister i København S

Herunder ser du udviklingen i udbudte it-sikkerhedsspecialist i København S over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal it-sikkerhedsspecialister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte it-sikkerhedsspecialister i København S over tid

Dato Alle jobs som it-sikkerhedsspecialister
6. december 2024 2
5. december 2024 2
4. december 2024 2
3. december 2024 2
2. december 2024 2
1. december 2024 3
30. november 2024 3
29. november 2024 3
28. november 2024 3
27. november 2024 3
26. november 2024 3
25. november 2024 4
24. november 2024 5