Systemadministrator til Forskningsstøtte på Københavns Universitet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København S

Om Jobbet

Københavns Universitets IT-afdeling søger en systemadministrator til IT-understøttelsen af forskningen på KU. Et job, hvor du ofte er i dialog med KU’s forskere og har en central rolle i at levere den rigtige IT-løsning. Forskningsstøtte dækker hele KU, så du vil få et job, der giver indsigt i en bred vifte af forskningsområder.

Om stillingen

Du bliver en del af Forskningsstøtte, hvor vi er 19 kollegaer, som arbejder i et uformelt samarbejdsmiljø, hvor der er stor mulighed for indflydelse for den enkelte, vidensdeling og gensidig hjælpsomhed. Forskningsstøtte oplever stigende interesse fra forskningsgrupperne, de ydelser vi leverer og som du vil blive en del af at udvikle. Du bliver en del af teamet Forsknings-Applikationer, hvor vi er 6 kollegaer. Da stort set alle IT-kompetencer er repræsenteret i IT-afdelingen, udvikles løsninger som udgangspunkt internt.
IT fylder i stigende grad mere hos KU’s forskere, hvor kompleksiteten varierer meget. Det være sig alt fra mindre systemer til formidling af forskningsresultater, til større beregningssystemer, evt. med integration ind i laboratoriemiljø. Det kan også være systemer, som faciliterer fx billedanalyse af cellestrukturer eller forskning i sociale medier, hvor der ofte gøres brug af AI. Afhængigt af omfang løses opgaver individuelt, med sparring med teamleder eller som regulære projekter med tilknyttet service delivery manager. Løsninger udføres i alle tilfælde efter en veldefineret proces, hvor du som systemadministrator får medejerskab.

Dine primære opgaver bliver at:

  • Understøtte laboratorier og forskere med sikre, stabile løsninger, oftest i form af pipelines med et antal integrationer internt og eksternt.
  • Deltage i den daglige drift som SME-niveau 2 og 3. Arbejde som udføres i tæt samarbejde med de øvrige KU-IT teams
  • Deltage i udviklingsprojekter, hvor arbejdsgange digitaliseres og automatiseres, til tider i samarbejde med eksterne leverandører
  • Være systemleder for et antal forskningssystemer

Din profil

Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende for os. I Forskningsstøtte har vi alle sammen forskellige baggrunde. Det være sig autodidakte, datamatikere, ingeniører, jurister, ufaglærte og nogen med baggrund som forsker. Vi leder efter en nysgerrig, imødekommende og samarbejdende kollega, som er god til at dele viden og måske med erfaring indenfor et eller flere af følgende områder:

  • Systemadministration på komplekse systemer – Linux og MS Windows
  • Udarbejdelse af løsningsarkitekturer

  • Administration og provisionering af systemer ved brug af Infrastructure As Code tilgang, gerne vha. Red Hat Ansible Automation Platform
  • Container teknologier
  • Cloud teknologier – gerne Azure

Derudover leder vi efter en kollega med:

  • Gode analytiske evner og en struktureret tilgang til opgaverne
  • Gode kommunikative- og samarbejdsevner både i forhold til kolleger og i forhold til interne og eksterne samarbejdspartnere, hermed forskere og leverandører. Dele af kommunikationen vil være på engelsk
  • God teknisk forståelse for opgaver og processer i en IT-afdeling, eller mod på at lære det.

Mangler du erfaring på nogle af områderne, sørger vi for at klæde dig på - både når du starter og løbende igennem din ansættelse.

Om KU-IT som arbejdsplads

Har du lyst til at sætte dit aftryk på IT-fundamentet under Københavns Universitetets 40.000 studerende og 10.000 ansatte? Bliver du begejstret ved tanken om at understøtte et internationalt forsknings- og studiemiljø? Så har vi jobbet til dig.

KU-IT leverer og supporterer med sine ca. 290 medarbejdere en bred palet af IT-løsninger til forskning, undervisning og administration på Københavns Universitet. Derudover rådgiver KU-IT universitets ledelse og forskere om alt fra IT-udstyr til IT-sikkerhed og digitalisering. Du kommer til at arbejde i et fagligt miljø, hvor tværgående samarbejde, sparring og udvikling bliver vægtet meget højt, og hvor alle bidrager til Københavns Universitets målsætning om at være et universitet i verdensklasse.

KU-IT er en familievenlig arbejdsplads med fokus på trivsel og løbende kompetenceudvikling. Der er mulighed for hjemmearbejdsdage, og samtidigt prioriterer vi kollegaskabet højt - bl.a. ved at arrangere forskellige sociale arrangementer i og uden for arbejdstiden for gruppen, sektionen og for hele KU-IT. KU afholder sågar en årlig musikfestival for alle ansatte og studerende.

Din nye arbejdsplads bliver på Njalsgade 136, tæt på Islands Brygge metro og med mulighed for gratis parkering.

På denne side kan du i en kort video høre en medarbejder fortælle, hvordan det er at arbejde med IT på Københavns Universitet, f.eks. som IT-udvikler.

Løn og ansættelsesvilkår

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer inklusive frokost. Stillingen besættes efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC med indplacering som fuldmægtig eller specialkonsulent, Organisationsaftale for IT-medarbejdere (PROSA) i statens tjeneste med indplacering i gruppe 3 eller 4 eller anden relevant overenskomst. Indplaceringen er afhængig af kompetencer og erfaring.

Yderligere oplysninger

Hvis du har spørgsmål til stillingen eller om KU-IT, er du meget velkommen til at kontakte gruppeleder Jens Grundtmann på tlf. 30 50 80 31 eller [email protected]. Vi tager også gerne en indledende snak online via Teams med dig om jobbet, inden du søger.

Sådan søger du jobbet

Send din ansøgning med CV og andre relevante dokumenter, så vi har den senest 15. marts 2024 kl. 23.59. Vi forventer at afholde første samtalerunde løbende og anden samtalerunde i uge 12.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Se øvrige ledige stillinger på KU-IT her.

KU er i færd med at designe en ny fælles administrativ organisering på KU, som forventes at medføre ændringer inden for det næste år til halvandet. Målet med den administrative reform er blandt andet at styrke det tværgående samarbejde, øge effektiviteten og sikre gode karriereveje for administrative medarbejdere på KU. Reformen vil indebære besparelser på administration. Du opfordres til at kontakte os, for at høre nærmere til sammenhængen mellem denne stilling og den administrative reform.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "IT-supporter", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i København S.

Jobbet er oprettet på vores service den 12.2.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • IT-supporter
  • København S
  • Fredag den 15. marts 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som it-supportere i København S

Herunder ser du udviklingen i udbudte it-supporter i København S over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal it-supportere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte it-supportere i København S over tid

Dato Alle jobs som it-supportere
24. december 2024 2
23. december 2024 2
22. december 2024 2
21. december 2024 2
20. december 2024 5
19. december 2024 5
18. december 2024 5
17. december 2024 5
16. december 2024 5
15. december 2024 5
14. december 2024 5
13. december 2024 5
12. december 2024 5
11. december 2024 5
10. december 2024 5
9. december 2024 4
8. december 2024 4
7. december 2024 5
6. december 2024 5
5. december 2024 5
4. december 2024 5
3. december 2024 5
2. december 2024 5
1. december 2024 5
30. november 2024 5
29. november 2024 5
28. november 2024 5
27. november 2024 5
26. november 2024 5
25. november 2024 5
24. november 2024 4