Akademiske ledelseskonsulenter til Koncern IT, [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ringsted

Brænder du for at skabe fundamentet for ledelsesbeslutninger og samtidigt eksekvere? Er du dygtig til at skrive, præsentere samt omsætte tal til ledelsesmæssig indsigt, så der kan træffes datadrevne beslutninger? Så er du måske en af vores kommende ledelseskonsulenter.

Vi har tre nyoprettede stillinger, som skal fordeles i hver af Koncern IT’s enheder: Forretningsdialog, Drift og Udvikling.

Vi intensiverer nu vores strategi om at blive endnu mere kunde- og datadrevet

Koncern IT er i gang med at redefinere vores leverancemodel, så vi bedst muligt servicerer vores ca. 18.000 brugere i dagligdagen, får eksekveret på ca. 100 aktive projekter, understøttet regionen med digital innovation og sikret løbende videreudvikling af eksisterende løsninger.

Ambitionen er en fleksibel leveranceorganisation, hvor vi både hurtigere og mere præcist kan tilpasse os sygehusenes behov. Det kræver et tæt samspil med sygehusene, hvor klinikerne prioriterer behovene, og vi løbende kender vores råderum af kompetencer og ressourcer. Vi har derfor brug for en strategisk planlægger i hver af Koncern IT’s tre enheder til at styre kapacitet i forhold til efterspørgslen, så der, baseret på data, kan træffes konkrete beslutninger.

Om stillingen

Som ledelseskonsulent bliver du overordnet ansvarlig for kapacitetsstyring og ressourcestyring i din enhed. Du skal med hjælp fra den centrale kapacitets manager og i samarbejde med enhedens ledelse sikre, at efterlevelse af kundebehov og efterspørgsel sker med afsæt i realistiske kapacitets-og ressourceplaner. Du skal indsamle og konsolidere kapacitetsoverblik på tværs af enheden, og bidrage til at formidle indsigter til den øverste ledelse og enhedsledelsen om løsningsmuligheder og konsekvenser – samt rådgive om, hvordan Koncern IT bedst muligt leverer ift. klinikernes prioriteter.

Du skal desuden bidrage til, at de faglige afdelinger har de bedste data, værktøjer og forudsætninger for at skabe og vedligeholde kapacitetsoverblikket.

Rollen er ny, så du kommer til at spille en vigtig nøglerolle i skabelse af en velfungerende planlægningsfunktion, udvikling & implementering af kapacitetsstyring samt etablering af tavlemøder (KANBAN styring) i hele organisationen.

Dine primære opgaver bliver:

  1. Udvikling af koncept og løsning, implementering og forankring i ledelse og faglige afdelinger
  2. Rådgivning og sparring til ledelsen, herunder skabelse af det samlede overblik over begrænsninger og råderum
  3. Drift af konceptet – dvs. indsamling af basiskapacitet og allokeringsprofiler samt facilitering og understøttelse af tavlemøder
  4. Analyse – analyse af tickets, omregning af behov til kapacitet, estimering, opstilling af prognose modeller mm

Dine faglige og personlige kompetencer

Vi søger dig, som brænder for tal, planlægning og kapacitetsstyring og som er skarp til at analysere dig frem til de nødvendige resultater. Du har en videregående uddannelse inden for økonomi, cand. oecon., polit., merc. eller lignende med fokus på data og planlægning. Vi kunne sagtens forestille os, at du er nyuddannet, det vigtigste er, at du er klar på at anvende dine analytiske kompetencer på en udadvendt og opsøgende måde.

Vi lægger vægt på følgende egenskaber:

  • Lysten og kompetencerne til at facilitere og samarbejde
  • Gode kommunikative evner i skrift og tale, hvor du formår at levere kompleks information til alle niveauer
  • Er struktureret - du overholder deadlines og bevarer samtidig overblikket
  • En udadvendt og opsøgende personlighed

Om Koncern IT

Koncern IT er Region Sjællands fælles it-organisation med ca. 380 medarbejdere. Vi leverer digitale løsninger til regionens virksomhedsområder og i særdeleshed til regionens sygehuse. Vi råder over moderne kontorfaciliteter i tilknytning til vores datacenter i Ringsted, tæt på Ringsted station og motorvejen. Og vi er med vores supportorganisation placeret på regionens sygehuse tæt på mange af vores 18.000 brugere. Vi har et uformelt og udviklende arbejdsmiljø, og vi holder os ajour med trends og teknologiske fremtidsmuligheder og kombinerer det med løbende kompetenceudvikling.

Koncern IT ønsker at være en stærkt serviceorienteret organisation. Vi arbejder efter værdisættet FLER – Forandringsparat, Loyal, Engageret, Respektfuld og forventer, at nye kollegaer konstruktivt vil bidrage til, at vi får FLER gode arbejdsdage.

Du kan læse mere om Koncern IT på regionens hjemmeside: http://www.regionsjaelland.dk/koncern-it

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter principperne om ny løn. Arbejdstid er 37 timer inkl. frokost med flextidsordning, som sikrer en fornuftig balance mellem arbejde og fritid.

Ansøgning

Hvis det lyder som noget for dig, så send din ansøgning inkl. CV via vores jobportal, som du finder ved at klikke på ”Søg jobbet”.

Samtaler vil foregå løbende, så søg gerne allerede i dag.

Ansøgningsfrist d. 13.6.2021

Ansættelse senest pr. Snarest muligt eller 1.august 2021

Skulle du have spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte it-chef Henning Trier på mail: [email protected] eller telefon: 51 20 22 28


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "IT-supporter", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i Ringsted.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.5.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • IT-supporter
  • Ringsted
  • Søndag den 13. juni 2021

Lignende jobs

  • It-supporter i Hele Danmark

    Om [xxxxx] [xxxxx] er en international, fremadstormende IT-virksomhed med mere end 5.500 globale kunder. Du bliver ansat i vores Nordiske enhed, som på..
    • IT-supporter
    • Hele Danmark
    Få mere info
  • It-supporter i Roskilde

    IT-supporter søges til organisation/virksomhed i 4000 Roskilde
    • IT-supporter
    • Roskilde
    Få mere info
  • It-supporter i Køge

    Deltids IT-supporter søges til Nettos hovedkontor i Køge Vi søger en ny kollega til Nettos IT-Support afdeling, som er en servicefunktion med en bred kontaktflade til butikker og internt i organis..
    • IT-supporter
    • Køge
    Få mere info
  • It-supporter på Midt-og Vestsjælland

    Job overall purpose As a Technical Support Engineer your main task will be to support mainly the Danish – but also the Scandinavian (DK/SE/NO) customers and to support the sales organization .
    • IT-supporter
    • Midt-og Vestsjælland
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som it-supportere i Ringsted

Herunder ser du udviklingen i udbudte it-supporter i Ringsted over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal it-supportere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte it-supportere i Ringsted over tid

Dato Alle jobs som it-supportere
27. juli 2024 0
26. juli 2024 0
25. juli 2024 0
24. juli 2024 0
23. juli 2024 0
22. juli 2024 0
21. juli 2024 0
20. juli 2024 0
19. juli 2024 0
18. juli 2024 0
17. juli 2024 0
16. juli 2024 0
15. juli 2024 0
14. juli 2024 0
13. juli 2024 0
12. juli 2024 0
11. juli 2024 0
10. juli 2024 0
9. juli 2024 0
8. juli 2024 0
7. juli 2024 0
6. juli 2024 0
5. juli 2024 0
4. juli 2024 0
3. juli 2024 0
2. juli 2024 0
1. juli 2024 0
30. juni 2024 0
29. juni 2024 0
28. juni 2024 0
27. juni 2024 0