Energisk journalist med stor lyst til kommunikation - Kolding
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Kolding
- Vil du være med til at fortælle historier om IBAs dygtige studerende, som læser på akademiets 10 fuldtidsuddannelser?
- Kan du stave til mar-keds-fø-rings-ø-ko-nom, og kan du forklare menigmand, hvad de studerende lærer på den videregående uddannelse?
- Får du også lyst til at hjælpe, hver gang du ser en snørklet tekst?
Hvis du samtidig skriver, så dine læsere lapper det i sig som flødeis på en varm sommerdag, så er det måske dig, vi leder efter til vores kommunikationsafdeling på IBA Erhvervsakademi Kolding.
Vi søger en yderst omhyggelig og ambitiøs kollega, som har stor lyst til at bruge sine journalistiske færdigheder til at være med til at markedsføre vores akademi som en videninstitution. Én som finder historierne og får dem formidlet og distribueret, så de når målgruppen. Og dette gerne både på skrift og i korte mobilvideoer, så vi rammer alle målgrupper af studerende.
Du skal synes, at online markedsføring er spændende og ikke være bleg for at hjælpe med annonceringen og de mange andre digitale discipliner.
Deadlines, nyheder, projekter og udvikling – alene og sammen med teamet
Du bliver en vigtig medarbejder i hele IBAs nyhedsformidling og på sociale medier, så du skal evne at skifte mellem dine egne historier og det at hjælpe kolleger med andre fagligheder.
Det ene øjeblik vil du derfor skulle oprette din egen historie i backend’en på vores website og i næste øjeblik sidde med i en gruppe, som planlægger og udvikler et indbydende åbent hus for kommende studerende og deres familier. Du skal planlægge kampagner og konkurrencer på Facebook og filme små videoer til vores Insta-story.
Det er en forudsætning, at du mestrer dansk tegnsætning og sætter grammatisk komma.
Du skal kunne overholde deadlines, køre dine egne projekter og samtidig indgå i et team, hvor vi hjælper hinanden på kryds og tværs.
Og oveni skal du kunne interviewe såvel studerende som undervisere på engelsk og efterfølgende skrive kortere opslag på vores internationale Facebookside.
Dine kerneopgaver bliver at:
- Skrive om IBAs uddannelser og studiemiljø i øjenhøjde med vores kommende og nuværende studerende.
- Fortælle deres forældre, søskende og venner hvordan vores uddannelser giver muligheder for at gå direkte ud i job i det private erhvervsliv.
- Sende historierne ud i pressen og samtidig formidle dem på alle vores platforme.
Du er nok journalist med dagbladserfaring
Vi forestiller os, at du har en journalistisk uddannelse, men du kan også være uddannet inden for kommunikation med fokus på nyhedsformidling. Du har nok 1-2 års erfaring fra et dagblad og kender døgnrytmen på en redaktion.
Alt i alt forventer vi, at du:
- Har en skarp pen, er produktiv og kan udforme fængende nyheder på et fejlfrit dansk.
- Er vant til at arbejde strategisk - også under tidspres - og med forståelse for, hvordan kommunikationsarbejdet understøtter forretningen.
- Kan optage og redigere korte mobilvideoer og ikke er bange for at give dig i kast med at afprøve nye digitale værktøjer eller formater.
- Forstår at begå dig i en stor, politisk styret organisation.
- Er på hjemmebane på sociale medier og altid tænker formidling på tværs af platforme.
- Har en nysgerrig og innovativ tilgang til opgaverne og har mod på at være med til at udtænke, planlægge og udføre nye kommunikationsindsatser.
Vi tilbyder en alsidig arbejdsdag med stor brug for dine evner til at skrive og kommunikere præcist.
Kommunikationsafdelingen består foruden dig af en marketingkoordinator, en studentermedhjælper og en kommunikationschef. Vi kan lide, når det går stærkt og keder os bestemt ikke. Vi har en høj arbejdsmoral, men det sker også, at vi bryder sammen af grin, for humoren er en vigtig ingrediens i vores dagligdag.
Arbejdstiden er primært fra 8 til 16 – men du skal være fleksibel, når vores events og begivenheder med mellemrum foregår på skæve tidspunkter.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Stillingen er på fuld tid. Løn og ansættelsesvilkår fastlægges i henhold til gældende relevant overenskomst mellem Finansministeriet og den forhandlingsberettigede organisation.
Arbejdssted:
Du kommer til at arbejde i vores prisbelønnede nye bygning i Havneparken 1 i Kolding. Men du vil samtidig skulle tage rundt i Sydjylland og interviewe vores studerende, når de er ude i praktik eller har fået job efter endt uddannelse. Så egen bil vil være en stor fordel.
Tiltrædelse:
Vi forventer, at ansættelsen begynder den 1. maj 2020.
1. samtale holder vi mandag den 16. marts.
Yderligere oplysninger:
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Britt Johnsen på mob. 41 39 37 43 eller mail: [email protected]
Sådan søger du stillingen:
Du søger stillingen online via link senest den 10. marts kl. 14.00 ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis, to artikler du har skrevet eller link til videoer, du har produceret. IBA betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.
Kilde: Jobnet.dk
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Journalist", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".
Arbejdsstedet er beliggende i Kolding.
Jobbet er oprettet på vores service den 3.3.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Journalist
- Kolding
- Tirsdag den 10. marts 2020
Statistik over udbudte jobs som journalister i Kolding
Herunder ser du udviklingen i udbudte journalist i Kolding over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal journalister.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte journalister i Kolding over tid
Dato | Alle jobs som journalister |
---|---|
22. november 2024 | 0 |
21. november 2024 | 0 |
20. november 2024 | 0 |
19. november 2024 | 0 |
18. november 2024 | 0 |
17. november 2024 | 0 |
16. november 2024 | 0 |
15. november 2024 | 0 |
14. november 2024 | 0 |
13. november 2024 | 0 |
12. november 2024 | 0 |
11. november 2024 | 0 |
10. november 2024 | 0 |
9. november 2024 | 0 |
8. november 2024 | 0 |
7. november 2024 | 0 |
6. november 2024 | 0 |
5. november 2024 | 0 |
4. november 2024 | 0 |
3. november 2024 | 0 |
2. november 2024 | 0 |
1. november 2024 | 0 |
31. oktober 2024 | 0 |
30. oktober 2024 | 0 |
29. oktober 2024 | 0 |
28. oktober 2024 | 0 |
27. oktober 2024 | 0 |
26. oktober 2024 | 0 |
25. oktober 2024 | 0 |
24. oktober 2024 | 0 |
23. oktober 2024 | 0 |