Jurist søges til Skoleforvaltningen i [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Aalborg

Politik & Kvalitet i Skoleforvaltningen søger en jurist, der kan sin jura og samtidig kan skabe relationer til samarbejdspartnere på alle niveauer i organisationen.

Vores opgaver
Vi tilbyder et spændende og udfordrende job, hvor du indgår i et juridisk team med andre 2 jurister. Teamet arbejder dedikeret med at give kompetent rådgivning og vejledning til forvaltningens chefer og ledere. På den måde bidrager vi til en professionel håndtering af de juridiske spørgsmål i vores forvaltning. I teamet hjælper vi hinanden, men vi har hver især forskellige ansvarsområder, og et af dine primære ansvarsområder bliver GDPR og f.eks. specialundervisningsområdet.

Du kommer som eneste jurist til at indgå i en gruppe, som har hovedansvaret for, at Skoleforvaltningen i sit daglige arbejde overholder reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Dine arbejdsopgaver vil være at understøtte Skoleforvaltningens arbejde med databeskyttelse og informationssikkerhed på tværs af hele forvaltningen. Derforuden vil du få et tæt samarbejde med Kommunes databeskyttelsesrådgiver samt jurister i de øvrige forvaltninger.

Du vil bl.a. skulle arbejde med juridiske spørgsmål i forhold til databehandleraftaler, udarbejdelse af procesbeskrivelser, drift- og sikkerhedsprocedurer og standardskabeloner. Derudover skal du helt konkret bidrage til at skabe overblik over behandlingen af persondata i forvaltningen og finde løsninger på de udfordringer, som forvaltningen står over for som følge af den implementerede persondataforordning.

Udover GDPR vil du også få ansvaret for andre juridiske områder. Du får mulighed for at arbejde med et bredt lovgivningsfelt primært inden for forvaltningsretten, folkeskole- og specialundervisningsområdet. Det er ikke et krav, at du er erfaren inden for alle områderne. Det vigtigste er, at du har interessen, og kan sætte dig ind i nye fagområder.

Vores nye kollega
Din uddannelsesmæssige baggrund er cand.merc.jur. eller cand.jur., og vi ser gerne, at du har relevant erfaring fra en offentlig organisation.

Du kan have erfaring fra en tilsvarende stilling eller være nyuddannet – det væsentligste er, at du har viden om, interesse for og lyst til at arbejde med GDPR og har mod på en hverdag med mange forskellige typer af juridiske problemstillinger, herunder eksempelvis specialundervisningsområdet.

Som fagperson motiveres du af at arbejde med forskellige juridiske problemstillinger og rådgive og hjælpe andre inden for dit juridiske felt. Du arbejder analytisk og har en struktureret tilgang til løsning af opgaver. Du er fagligt dygtig, er god til at skabe relationer, samarbejde og rådgive på forskellige niveauer og på tværs af organisationen. Du har desuden gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner, der gør dig i stand til at videreformidle et svært budskab på en letforståelig måde til forskellige faggrupper og interessenter.

Du er en god formidler og afstemmer dine budskaber til dine modtagere. I en samtale kan du stille de gode spørgsmål, som måske også skubber lidt til den vante praksis. Du husker at lytte og er undersøgende i din dialog, så du danner dig et nuanceret billede af, hvad din opgaveløsning kalder på.

Din tilgang til opgaverne er kendetegnet ved ordentlighed og grundighed. Du har stærke samarbejdsevner, er meget serviceminded og følger dine opgaver til dørs. Du sætter pris på dine kolleger både fagligt og socialt og bidrager aktivt til videndeling og det gode arbejdsmiljø.

Hvad kan vi tilbyde dig
Vi kan tilbyde dig en fleksibel arbejdsplads, der lægger stor vægt på trivsel og en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv. Du vil få en stor kontaktflade i hele Skoleforvaltningen og også på tværs af forvaltninger. Du får gode muligheder for både faglig- og personlig udvikling. Desuden vil du få kompetente kollegaer med en åben og uhøjtidelig omgangstone, der glæder sig til at få endnu en jurist at sparre med.

Stabsfunktion i en stor organisation
Politik & Kvalitet er en stabsfunktion centralt placeret i Skoleforvaltningen med 18 fastansatte samt et varierende antal praktikanter og studerende tilknyttet. Vi arbejder med jura, kommunikation, udvikling, projektledelse, arbejdsmiljø, HR, sagsbehandling og ledelses- og politikerbetjening + alt det løse. Vi er dygtige, arbejdsomme, ærekære og nysgerrige. Og så tror vi på, at ingen er bedst alene. Derfor rækker vi ud til hinanden og andre, fordi vi altid søger efter at blive bedre. For opgaven er først løst, når vi har gjort, hvad vi kan, for at løse den bedst muligt. Vi slipper ikke, før andre tager over, eller før vi er færdige. Derfor har vi noget at have det i.

Aalborg Kommune påtænker at ændre forvaltningsstrukturen pr. 1. januar 2022, hvorfor strukturen i Skoleforvaltningen kan blive ændret. Det forventes, at vi bliver til en ny Børne- og Unge Forvaltning for hele 0-18 års området.

Tiltrædelse
Tiltrædelse pr. 1. august 2021.

Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen. Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomstvilkår mellem KL og DJØF.

Der indhentes straffeattest og referencer inden endelig ansættelse.

Er du interesseret i yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for Politik & Kvalitet, Pernille Fruergård Simonsen på telefon 9352 0015 eller Juridisk Chefkonsulent, Kathrine Bavnild Christiansen på telefon 9352 0032.

Du kan læse mere om Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune her.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 2. juni 2021, og vi afholder ansættelsessamtaler den 8. juni 2021 samt 2. samtalerunde den 14. juni 2021. Samtalerne foregår med fysisk fremmøde med respekt for gældende Covid-19 restriktioner.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen

Velkommen til Skoleforvaltningen. Vi er en organisation i konstant udvikling, for det skal vi være for at følge med og i fællesskab gøre det allerbedste for børn og unge. Vores vision hedder Noget at have det i, og igennem den er det vores fornemmeste opgave at danne og udvikle dem, der er en del af vores skoler og skoletilbud. For uanset hvad vi arbejder med, og hvordan vi gør det, det er dem, det hele handler om – børn og unge i vores kommune.
Frugten af vores fælles arbejde skal være elever, der trives og bliver så dygtige, som de overhovedet kan, og det kræver meget af både voksne, børn og unge. Vi har store ambitioner og vi arbejder sammen for, at vores fælles vision når helt ud i alle kroge af forvaltningen og helt ind i kerneopgaven. Ingen må være i tvivl om, at i folkeskolen i Aalborg Kommune har vi noget at have det i.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Aalborg

Jobbet er oprettet på vores service den 10.5.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • Aalborg
  • Onsdag den 02. juni 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som jurister i Aalborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i Aalborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister i Aalborg.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister i Aalborg over tid

Dato Alle jobs som jurister
26. december 2024 21
25. december 2024 21
24. december 2024 20
23. december 2024 21
22. december 2024 22
21. december 2024 18
20. december 2024 15
19. december 2024 14
18. december 2024 11
17. december 2024 6
16. december 2024 6
15. december 2024 7
14. december 2024 7
13. december 2024 6
12. december 2024 6
11. december 2024 5
10. december 2024 7
9. december 2024 6
8. december 2024 6
7. december 2024 6
6. december 2024 6
5. december 2024 7
4. december 2024 7
3. december 2024 7
2. december 2024 9
1. december 2024 9
30. november 2024 9
29. november 2024 9
28. november 2024 9
27. november 2024 9
26. november 2024 8

Værd at vide når du søger job som jurist i Aalborg

Drømmer du om at bo og arbejde i en pulserende by med charme og historie? Så kigger du måske mod Aalborg, også kendt som "Nordens Paris". Med et blomstrende erhvervsliv, en levende kulturscene og en fantastisk beliggenhed ved Limfjorden, er Aalborg et attraktivt sted for jobjagten.

Aalborgs erhvervsliv byder på en spændende blanding af tradition og innovation, hvilket afspejles i de største beskæftigelsessektorer. Mens byens maritime historie stadig spiller en vigtig rolle, er der sket en markant udvikling inden for andre områder. Lad os tage et kig på de største arbejdspladser i "Nordens Paris":

Aalborg byder på en række smarte transportløsninger, der gør det nemt og bekvemt at komme rundt i byen og omegnen, uanset om du er til bus, tog, cykel, bil eller alternative former for mobilitet.

At flytte til et nyt sted på grund af et job kræver forberedelse, og Aalborg er ingen undtagelse.

Bydele i Aalborg 

Aalborg består af en række unikke kvarterer, hver med sin egen charme og atmosfære. Din boligvalg kan i den grad påvirke din jobjagt, så lad os dykke ned i de forskellige bydele og se, hvordan de kan understøtte dine karrieredrømme:

Centrum: Aalborgs pulserende hjerte med butikker, caféer, restauranter og kulturinstitutioner. Her finder du store virksomheder inden for service, handel, finans og administration. Boligpriserne er højere, men netværksmulighederne er mange.

Øgadekvarteret: Et kreativt og trendy område med små butikker, barer og spillesteder. Tiltrækker unge, kreative erhverv og iværksættere. Lejlighederne er ofte mindre, men stemningen er energisk.

Vestbyen: Boligkvarter med god plads til familier og pendlerafstand til erhvervsområderne i Nørresundby. Her finder du virksomheder inden for industri, logistik og transport. Roligt miljø med gode grønne områder.

Østerbro: Et hyggeligt og historisk kvarter med smukke villaer og lejligheder. Her bor mange akademikere og ansatte på Aalborg Universitet. God balance mellem byliv og ro.

Nørresundby: Aalborgs industrielle nabo med store virksomheder inden for energi, teknologi og vindmølleproduktion. Lavere boligpriser end Aalborg centrum, men god infrastruktur.

Sydbyen: Et upcoming område med renoverede industrilokaler og nye boligbyggerier. Tiltrækker innovative virksomheder og kreative iværksættere. Flot udsigt mod Limfjorden og god adgang til motorvej.

Mere information om Aalborg 

Hvis du er på udkig efter et job i Aalborg, er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i, hvordan jobmarkedet fungerer, og hvor i byen du vil arbejde og bo. Vi har samlet en guide med alle relevante oplysninger om Aalborg, så du kan få et samlet overblik. Læs mere om Aalborg i denne guide: Din guide til jobjagt i Aalborg: "Nordens Paris" venter på dig!