Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Aalborg
Du bliver en del af vores 20. kontor, som er en helt ny enhed under opbygning. Vi arbejder med behandling af klager fra borgere og virksomheder inden for områderne aktionær- og erhvervsbeskatning. Det er vores opgave at sikre, at afgørelsesmyndigheden kan træffe en korrekt afgørelse i rette tid. Derudover skal vi – i tæt samarbejde med resten af styrelsen – sikre ensartet og korrekt regelanvendelse og praksis i Skatteankestyrelsen.
Dine opgaver
Vi behandler sager af varierende kompleksitet. Du vil få opgaver, der afspejler dine kompetencer, og kompleksiteten vil øges i takt med din faglige udvikling.
Som sagsbehandler kommer du til at arbejde med den juridiske sagsbehandling, og du får selvstændigt ansvar for din egen sagsportefølje og en unik mulighed for at fordybe dig i et særligt juridisk fagområde. Du vil blandt andet få ansvar for at:
- sikre oplysning af sagerne
- udarbejde udkast til afgørelser
- afholde møder med klagere og repræsentanter.
På nuværende tidspunkt er der ni sagsbehandlere og en studentermedarbejder i 20. kontor, men kontoret vil på sigt komme til at bestå af ca. 20 medarbejdere og en nyansat kontorchef (som starter 1. august). Dine nye kollegaer har forskellige faglige baggrunde og erfaringsniveau, men har det til fælles, at de alle er topmotiverede i forhold til at sikre en effektiv og kompetent sagsbehandling. Vi har fokus på fremdrift og kvalitet i opgaverne, og dit arbejde vil have en afgørende betydning, da det er med til at sikre retssikkerhed for borgere og virksomheder og styrke tilliden til skattesystemet.
Din nye kollega Louise Kjær Christiansen fortæller:
”Skatteankestyrelsen er en arbejdsplads med en meget fagligt stærk profil, hvor vi har stor tillid til hinanden i opgaveløsningen. Det er vigtigt for mig, at min arbejdsplads giver mig mulighed for at blive udfordret i forhold til mine kompetencer – og at der er stor fokus på kvaliteten af vores arbejde. Dette leverer Skatteankestyrelsen – og samtidig har vi et rigtig godt socialt fællesskab. Sådan bliver det også i vores helt nye 20. kontor – med højt til loftet, hjælp til hinanden i den daglige sagsbehandling, og hvor vi har det godt sammen. Vi glæder os rigtig meget til at byde vores nye kolleger velkomne”.
Ansvarlig og målorienteret
Du er uddannet cand.jur., cand.merc.jur. eller skatterevisor eller har en diplom- eller masteruddannelse inden for skatte- eller momsretten. Du kan være erfaren eller nyuddannet – hvis din interesse ligger indenfor skatte- som forvaltningsretten, og du kan dokumentere gode resultater fra din uddannelse. Det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med juridisk sagsbehandling og har regnskabsmæssig forståelse.
Klagesagsbehandling er kerneopgaven, så det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og målrettet med dine sager.
Hos os får du muligheden for at:
- omsætte din juridiske faglighed til praksis
- kommunikere klart og præcist skriftligt og mundtligt
- deltage aktivt i faglig sparring og bidrage til et godt arbejdsmiljø.
Skatteankestyrelsen lægger vægt på oplæring, ansvar og sparring. Derfor har vi fokus på din onboarding og tilbyder et grundigt oplæringsforløb.
Skatteministeriet lægger vægt på at understøtte fleksible arbejdsvilkår, og rammerne for arbejdstilrettelæggelsen drøftes mellem leder og medarbejder med udgangspunkt i den samlede opgaveløsning.
Om Skatteankestyrelsen
Skatteankestyrelsen er en uafhængig klagemyndighed. Vi behandler klager over Skatteforvaltningens afgørelser på skatte- og vurderingsområdet. Vi vægter en effektiv og ensartet klagebehandling af høj kvalitet, hvor faglighed, ansvarlighed, samarbejde og udsyn er nøgleord for vores opgaveløsning. Vi er ca. 500 ansatte i styrelsen, og sammen sikrer vi retssikkerhed med en kompetent og uafhængig behandling af klager.
Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med CV, eksamensbevis og evt. relevante referencer via linket ”Søg stillingen” senest 7. august 2022.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef for 18. kontor Malene Buus Christensen på telefon 3376 2309 i uge 31. Den nye kontorchef for 20. kontor tiltræder den 1. august, og derfor kan du i stedet kontakte Malene, som har stor erfaring som kontorchef i Skatteankestyrelsen i Aalborg.
Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte HR-partner Vibeke Bak Christensen på telefon 3376 0237.
Vi forventer at afholde første runde samtaler 16. og 17. august 2022. Hvis du går videre, skal du afsætte tid til udfyldelse af en personprofilanalyse samt en logisk test inden anden runde samtale, som afholdes 22. og 23. august 2022. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet en straffeattest samt referencer. Til denne anden samtale vil den nye kontorchef for 20. kontor deltage.
Forventet tiltrædelse er 1. oktober 2022 eller efter aftale.
Ansættelse er efter gældende overenskomst. Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted vil være Vestre Havnepromenade 5, 9000 Aalborg.
Læs mere om ansættelse i styrelsen på www.skatteankestyrelsen.dk/job-og-karriere/
Skatteankestyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Kilde: Jobnet.dk
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".
Arbejdsstedet er beliggende i Aalborg
Jobbet er oprettet på vores service den 30.6.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
- Jurist
- Aalborg
- Søndag den 07. august 2022
Lignende jobs
-
Jurist i Aalborg
Do you possess a commercial mindset and excel in handling technical contracts? Do you wish to take part in shaping the future of space technology with high-tech projects? If you are ready to ad..- Jurist
- Aalborg
-
Privacy lawyer
- Jurist
- Hele Danmark
-
Jurist med speciale i hvidvask
- Jurist
- Hele Danmark
-
To juridiske fuldmægtige til Kriminalforsorgen i G...
- Jurist
- Hele Danmark
Statistik over udbudte jobs som jurister i Aalborg
Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i Aalborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister i Aalborg.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister i Aalborg over tid
Dato | Alle jobs som jurister |
---|---|
22. november 2024 | 9 |
21. november 2024 | 9 |
20. november 2024 | 9 |
19. november 2024 | 12 |
18. november 2024 | 15 |
17. november 2024 | 18 |
16. november 2024 | 16 |
15. november 2024 | 19 |
14. november 2024 | 18 |
13. november 2024 | 22 |
12. november 2024 | 22 |
11. november 2024 | 22 |
10. november 2024 | 23 |
9. november 2024 | 23 |
8. november 2024 | 19 |
7. november 2024 | 20 |
6. november 2024 | 20 |
5. november 2024 | 20 |
4. november 2024 | 19 |
3. november 2024 | 16 |
2. november 2024 | 16 |
1. november 2024 | 17 |
31. oktober 2024 | 13 |
30. oktober 2024 | 12 |
29. oktober 2024 | 12 |
28. oktober 2024 | 12 |
27. oktober 2024 | 14 |
26. oktober 2024 | 14 |
25. oktober 2024 | 12 |
24. oktober 2024 | 14 |
23. oktober 2024 | 41 |
Værd at vide når du søger job som jurist i Aalborg
Aalborgs erhvervsliv byder på en spændende blanding af tradition og innovation, hvilket afspejles i de største beskæftigelsessektorer. Mens byens maritime historie stadig spiller en vigtig rolle, er der sket en markant udvikling inden for andre områder. Lad os tage et kig på de største arbejdspladser i "Nordens Paris":
Aalborg byder på en række smarte transportløsninger, der gør det nemt og bekvemt at komme rundt i byen og omegnen, uanset om du er til bus, tog, cykel, bil eller alternative former for mobilitet.
At flytte til et nyt sted på grund af et job kræver forberedelse, og Aalborg er ingen undtagelse.
Bydele i Aalborg
Aalborg består af en række unikke kvarterer, hver med sin egen charme og atmosfære. Din boligvalg kan i den grad påvirke din jobjagt, så lad os dykke ned i de forskellige bydele og se, hvordan de kan understøtte dine karrieredrømme:
Centrum: Aalborgs pulserende hjerte med butikker, caféer, restauranter og kulturinstitutioner. Her finder du store virksomheder inden for service, handel, finans og administration. Boligpriserne er højere, men netværksmulighederne er mange.
Øgadekvarteret: Et kreativt og trendy område med små butikker, barer og spillesteder. Tiltrækker unge, kreative erhverv og iværksættere. Lejlighederne er ofte mindre, men stemningen er energisk.
Vestbyen: Boligkvarter med god plads til familier og pendlerafstand til erhvervsområderne i Nørresundby. Her finder du virksomheder inden for industri, logistik og transport. Roligt miljø med gode grønne områder.
Østerbro: Et hyggeligt og historisk kvarter med smukke villaer og lejligheder. Her bor mange akademikere og ansatte på Aalborg Universitet. God balance mellem byliv og ro.
Nørresundby: Aalborgs industrielle nabo med store virksomheder inden for energi, teknologi og vindmølleproduktion. Lavere boligpriser end Aalborg centrum, men god infrastruktur.
Sydbyen: Et upcoming område med renoverede industrilokaler og nye boligbyggerier. Tiltrækker innovative virksomheder og kreative iværksættere. Flot udsigt mod Limfjorden og god adgang til motorvej.
Mere information om Aalborg
Hvis du er på udkig efter et job i Aalborg, er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i, hvordan jobmarkedet fungerer, og hvor i byen du vil arbejde og bo. Vi har samlet en guide med alle relevante oplysninger om Aalborg, så du kan få et samlet overblik. Læs mere om Aalborg i denne guide: Din guide til jobjagt i Aalborg: "Nordens Paris" venter på dig!