Jurist med interesse for [xxxxx] og forvaltningsret

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederiksværk

Vil du være med til at sikre gennemsigtighed i forbrugerpriserne på el og gas? Er du nysgerrig på reguleringen af energisektoren og har du lyst til at arbejde med et område med stor politisk bevågenhed? Så har du muligheden for at blive en del af Danmarks stærke og uafhængige tilsynsmyndighed – Forsyningstilsynet.

Du bliver en del af Center for Detail og Markedsmæssighed som fører tilsyn med, at el- og gasleverandørerne lever op til deres forpligtelser over for forbrugerne. Vi arbejder for at sikre gennemsigtighed i detailmarkederne for el og gas, så energiforbrugerne er klædt bedst muligt på, når de skal vælge el- og gasleverandør. Vi holder øje med prisudviklingen på detailmarkederne, og vi yder vejledning til både forbrugere og leverandører.

Vi tilbyder:


  • En plads i et stærkt tværfagligt team, der arbejder med at skabe gode rammer for forbrugerne på detailmarkederne for el- og gas.
  • Mulighed for oplæring - eller videreuddannelse – inden for reguleringen af energisektoren.
  • Bred kontaktflade med energibranchens aktører og andre offentlige myndigheder.

Dine opgaver:


Dine opgaver vil primært være at:

  • tilrettelægge og gennemføre tilsyn med energiselskaberne
  • sagsbehandling og udarbejde afgørelser
  • levere input til relevant lovgivning og udarbejde vejledninger til de regulerede virksomheder
  • bidrage til teamets løbende opgaver ifm. borgerhenvendelser og møder med interessenter.

Vi forestiller os, at du:


  • har en baggrund som jurist, f.eks. cand.jur. eller cand.merc.jur.
  • kan lide at arbejde systematisk og struktureret
  • trives i et tværfagligt miljø med fokus på jura og økonomi
  • er nysgerrig og har lyst til at sætte dig ind i nye problemstillinger
  • er en dygtig formidler både skriftligt og mundtligt.

Du får en bred kontaktflade internt i Forsyningstilsynet og eksternt med aktører på energiområdet, herunder andre myndigheder, brancheorganisationer og selskaber. Det er derfor vigtigt, at du kan formidle resultater klart, og kan indgå i en konstruktiv dialog med vores interessenter.

Dine opgaver og ansvar tilpasses din profil, og vi garanterer faglig sparring og gode udviklingsmuligheder. Som nyansat bliver du klædt på til opgaverne gennem vores onboarding-program, hvor din egen faglighed suppleres med kendskab til hele energiområdet, ligesom vi har gode muligheder for kurser og efteruddannelse.

Socialt arbejdsmiljø med fokus på faglig udvikling


I Forsyningstilsynet bliver du en del af en organisation, hvor der er kort til beslutningerne. Vi har en uformel tone og lægger vægt på faglighed, holdånd og at være gode kollegaer for hinanden. Vi har fokus på arbejdsglæde og udviklingsmuligheder for den enkelte. Derfor tilbyder vi både interne og eksterne kurser, evt. suppleret med kursusophold i udlandet. Det er vigtigt for os, at du får de bedste muligheder for at anvende dine faglige kompetencer og udbygge din viden.

Vi bor i flotte, renoverede lokaler i Frederiksværk, tæt på skoven, hvor der er gode muligheder for en walk-and-talk eller en løbetur. Vi har et træningsrum og en dejlig have. Der kører dagligt en medarbejderbus direkte fra København (Nørrebro St.) til din nye arbejdsplads.

Du vil i det daglige opleve en stor grad af frihed og fleksibilitet, som sikrer en god balance mellem arbejde og fritid. Vi er en familievenlig arbejdsplads, og du får bl.a. mulighed for at arbejde op til en time under transport samt mulighed for hjemmearbejde, når det passer med opgaverne.

Du kan læse mere om vores arbejde på vores hjemmeside Forsyningstilsynet.dk og bl.a. se videoklip med tre af dine kommende kollegaer på Forsyningstilsynet.dk/job, hvor du også kan læse mere om vores onboarding-program samt finde oplysninger om kompetence- og karriereudvikling i Forsyningstilsynet.

Interesseret?


Vil du høre mere om stillingen, så kontakt gerne Kontorchef Jon Trap Jespersen på telefon 29 48 81 03 eller på [email protected].

Ansøgningsfrist: 5. maj 2024.

Tiltrædelse snarest muligt.

Ansættelse sker efter den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten. Du vil blive ansat som fuldmægtig eller konsulent ud fra en samlet vurdering af de kompetencer og erfaringer, du har i forhold til stillingens indhold.

Alle, uanset etnisk baggrund, alder og køn, opfordres til at søge.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederiksværk.

Jobbet er oprettet på vores service den 18.4.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • Frederiksværk

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som jurister i Frederiksværk

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i Frederiksværk over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister i Frederiksværk over tid

Dato Alle jobs som jurister
24. december 2024 4
23. december 2024 4
22. december 2024 4
21. december 2024 4
20. december 2024 4
19. december 2024 2
18. december 2024 2
17. december 2024 2
16. december 2024 2
15. december 2024 1
14. december 2024 2
13. december 2024 2
12. december 2024 2
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 2
4. december 2024 2
3. december 2024 2
2. december 2024 2
1. december 2024 2
30. november 2024 2
29. november 2024 2
28. november 2024 2
27. november 2024 2
26. november 2024 2
25. november 2024 2
24. november 2024 2