Jurister søges til Udlændingenævnets sekretariat

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Har du lyst til at arbejde i et stærkt juridisk, fagligt miljø inden for et område, der er genstand for stor politisk interesse og mediebevågenhed? Udlændingenævnets sekretariat i Hjemrejsestyrelsen søger et antal juridiske fuldmægtige, der ønsker at skabe sig et solidt fundament for en karriere som juridisk embedsmand i centraladministrationen. Der kan være tale om både faste og tidsbegrænsede stillinger.

Lidt om alt det vi tilbyder
Udlændingenævnet er et uafhængigt kollegialt domstolslignende forvaltningsorgan, der behandler klager på udlændingeområdet over afgørelser truffet af Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration og politiet som 1. instans. Det er bl.a. klager vedrørende familiesammenføring, tidsubegrænset opholdstilladelse, administrativ ud- og afvisning, visum, opholdstilladelse på grundlag af erhverv og beskæftigelse, studie- og au pair-ophold samt klagesager på EU-opholdsområdet.

Udlændingenævnets sekretariat skal sikre, at de sager, som Udlændingenævnet behandler, bliver ekspederet korrekt og hurtigt, og at nævnsmøderne bliver tilrettelagt hensigtsmæssigt og effektivt. Sekretariatets hovedopgave er at forberede sagerne, således at sagerne er klar til at blive behandlet og afgjort af nævnet.

Herudover bistår sekretariatet nævnet i forbindelse med varetagelsen af en række generelle opgaver, bl.a. den løbende opdatering af nævnets praksis og baggrundsmateriale, herunder på Udlændingenævnets hjemmeside, undersøgelse af juridiske problemstillinger, bidrag til besvarelse af folketingsspørgsmål og henvendelser fra andre myndigheder samt udarbejdelse af udkast til formandskabets beretninger.

Du vil som jurist i Udlændingenævnet blive tilknyttet et af sekretariatets fire teams, hvor vi i fælleskab arbejder tæt sammen for at nå nævnets mål. Dine primære arbejdsopgaver vil være at behandle de sagstyper, som sekretariatet har ansvaret for, udarbejde generelle notater mv. og forberede breve til samarbejdspartnere som f.eks. Kammeradvokaten og Folketingets Ombudsmand. Dit arbejde omfatter personlig og skriftlig kontakt med såvel ansøgere som advokater, firmaer og andre myndigheder. Du skal endvidere som udgangspunkt fungere som nævnssekretær under afholdelse af nævnsmøder i Udlændingenævnet.

I Udlændingenævnets sekretariat er vi ca. 50 engagerede medarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Vi er kendetegnet ved at være et fællesskab, hvor fagligheden er i højsædet, og hvor der er gode sparringsmuligheder med chefer og kolleger. Vores omgangstone er uformel, og vi prioriterer et godt arbejdsmiljø.

Vores forventninger til dig
Du er cand.jur. og har gerne nogle års erfaring med juridiske opgaver. Det vil være en fordel, men ikke et krav, hvis du har konkret erfaring med sagsbehandling på udlændingeområdet eller arbejdet i et råd eller nævn. Du er dog også velkommen til at søge, hvis du er nyuddannet.

Du bliver en del af en spændende, udfordrende og alsidig arbejdsplads, hvor vi forventer, at du:

  • har høj faglighed, engagement og selvstændighed
  • arbejder effektivt og struktureret
  • har en proaktiv tilgang til opgaveløsningen og er ansvarsfuld og ordentlig
  • er velformuleret både skriftligt og mundtlig
  • er omgængelig, samarbejdende og bidrager til en god stemning på arbejdspladsen

Yderligere information
Du ansættes i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Politiets Efterretningstjeneste vil gennemføre en registermæssig undersøgelse af din person, så vi i Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vurdere, om du er egnet til at varetage stillingen. Du skal løbende kunne bestå en registermæssig undersøgelse under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte souschef Susanne Topgaard på e-mail [email protected] eller sekretariatschef Lars Lichtenstein på e-mail [email protected].

Vi forventer at holde samtaler i uge 2 eller 3. Der vil være en skriftlig test i forbindelse med samtalen, hvor vi tester dine skriftlige danskkundskaber. Testen tager cirka et kvarter og skal løses uden hjælpemidler.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Nydansker.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 23.12.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • København K

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som jurister i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister i København K over tid

Dato Alle jobs som jurister
28. december 2024 0
27. december 2024 0
26. december 2024 0
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0