Områdejurist søges til [xxxxx]s ADR-team, som arbejder med luftfartssikkerhed, lufthavne og meget mere

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København V

[xxxxx] søger en dygtig og nysgerrig jurist, som har lyst til at arbejde med jura, teknik og offentlig forvaltning. Du får en god oplæring i teamets fagområder, så du hurtigt kommer i gang med egne opgaver.

Forestil dig en arbejdsdag, hvor du er med til at sikre, at danske lufthavne, luftfartshindringer og helikopterflyvepladser lever op til gældende lovgivning og standarder. Du vil sammen med dygtige kolleger arbejde for, at luftfarten i Danmark er både sikker og effektiv. Som områdejurist i ADR-teamet får du mulighed for at dykke ned i et specialiseret juridisk felt - luftfartslovgivningen - og få en hverdag præget af både faglig fordybelse og tværfagligt samarbejde.

"Da jeg startede i stillingen, var luftfarten og luftfartslovgivningen et helt nyt område for mig. Det har vist sig at være både spændende og nørdet, som jeg virkelig nyder at dykke ned i. Det er motiverende at blive dygtigere inden for et så specialiseret område, hvor der hele tiden er nyt at lære." – Jurist i ADR.

Velkommen til ADR-teamet i [xxxxx]s Luftfartsafdeling
Hos os bliver du en del af et engageret team i [xxxxx]s Luftfartsafdeling, hvor vi arbejder for at sikre høj luftfartssikkerhed - både nationalt og internationalt. Vi beskæftiger os med alt fra store og små lufthavne og helikopterflyvepladser i hele rigsfællesskabet til luftfartshindringer som bygninger, vindmøller og kraner. Det er et område med stor kompleksitet, hvor vi hver dag er med til at sikre, at regler og praksis hænger sammen, til gavn for både sikkerhed og udvikling i luftfarten.

ADR-teamet er opdelt i to underteams - Jura & Compliance og Safety & Infrastruktur, som arbejder tæt sammen. Organisatorisk vil du blive en del af team Jura & Compliance, hvor du får selskab af endnu en områdejurist, hvor faglig sparring er en naturlig del af hverdagen. ADR-teamet favner i alt 18 dedikerede medarbejdere og to teamledere, der prioriterer det gode samarbejde højt - også selvom vi har travlt.

Vi har et stærkt kollegialt fællesskab, hvor faglig sparring fylder meget i hverdagen. Vores jurist fortæller: "Jeg er dagligt i dialog med både ledelse og kolleger og værdsætter den faglige sparring samt det stærke kollegiale fællesskab. Tværfaglig sparring spiller en central rolle i mit arbejde - både i form af juridisk rådgivning til kolleger og gennem deres tekniske indsigt, som hjælper os med at omsætte lovgivningen til praksis."

Vi glæder os til at byde dig velkommen!

Sådan bliver din hverdag hos os
Vi tilbyder dig at blive en del af et engageret tværfagligt miljø med et stærkt fagligt fokus, hvis ansvarsområde er regulering og tilsyn med luftfarten i Danmark.

Dine arbejdsopgaver vil i starten koncentrere sig om din egen oplæring kombineret med store og små juridiske opgaver i samarbejde med dine kolleger. Luftfartsområdet er præget af rigtig mange tekniske og juridiske regler, og det tager derfor tid at komme rundt i alle hjørner. Du vil opleve en spændende hverdag, i en flad organisation, hvor alle arbejder for det gode, rigtige og effektive resultat. Luftfartbranchen er i sagens natur en branche med fart på.

Vi prioriterer en god onboarding i dine og teamets opgaver, og du får et tæt og løbende samarbejde med vores områdejurist.

Som områdejurist er ingen dage ens. Hverdagen byder på en kombination af løbende mindre ad hoc-opgaver og større, længerevarende projekter.

Vi forventer, at dine væsentligste arbejdsopgaver vil være:

  • Juridisk bistand vedrørende forvaltnings- og offentlighedsloven samt fagspecifikke regler
  • Fortolkning og formidling af gældende regler, herunder nationale og EU-regler
  • Regeludarbejdelse
  • Aktindsigtssager
  • Konkret sagsbehandling af borger- og virksomhedshenvendelser, herunder klagesagsbehandling
  • Betjening af Transportministeriets departement


Er du vores nye områdejurist?
Vi forestiller os en jurist, der har lyst til at bringe sin faglighed i spil på et område, hvor lovgivning er med til at sikre tryghed og sikkerhed i dansk luftfart. Du er uddannet cand.jur. og har gerne et par års erfaring. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra en offentlig myndighed. For os handler det dog først og fremmest om din tilgang til opgaverne, dit gåpåmod og din evne til at engagere dig i et komplekst og specialiseret område. Så er du nyuddannet og har mod på at lære nyt, hører vi også gerne fra dig.

Det er vigtigt, at du som person er engageret og arbejder struktureret og grundigt. Du har blik for detaljen, uden at miste overblikket, og du trives med at tage selvstændigt ansvar for dine opgaver. Samtidig sætter du pris på et tæt samarbejde med kolleger, hvor vidensdeling og sparring er en naturlig del af hverdagen. Hos os bliver du en del af et team, hvor vi spiller hinanden gode – både fagligt og socialt.

Derudover ønsker vi os en kollega som:

  • Er udadvendt, servicemindet og er glad for at omgås mange kolleger
  • Har gå-på-mod, er nysgerrig og har lyst til at lære om luftfart
  • Tager selvstændigt ansvar for kvalitet og fremdrift i dine opgaver samt efterlevelse af deadlines
  • Har gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner i både dansk og engelsk


Det får du hos os
Når vi siger, at vi er en fleksibel arbejdsplads, hvor det er vigtigt, at vores medarbejdere oplever balance mellem arbejdstid og fritid – så mener vi det altså.

Vores fikstid er kl. 9-14 (kl. 10-14 om mandagen). Det er her, vi forventer, at du er tilgængelig og arbejder. Vores kontor har beliggenhed i hjertet af København, blot få minutters gang fra Dybbølsbro Station, med nem adgang til offentlig transport.

Hvis du arbejder mere end dine 37 timer, så opsparer du fleks. Den kan du kan afvikle enten ved hele eller halve fleks-dage eller f.eks. ved kortere arbejdsdage i en periode.

Generelt har du god mulighed for selv at planlægge og administrere din arbejdsdag – både hvis du skal være på kontoret, eller hvis du skal på tilsyn og så kan du arbejde hjemme i 2 dage om ugen, hvis dine opgaver tillader det.

Vi er en arbejdsplads, der rummer alt fra småbørnsforældrene til medarbejderen, der er i karrierens efterår. Derfor giver vi dig mulighed for tilpassede arbejdstider, orlov, flexjob og nedsat tid, hvis det er det, du har brug for.

Du får altså en arbejdsplads, der prioriterer både din faglige udvikling og din trivsel i hverdagen. Vi tror på, at et godt arbejdsliv skabes gennem faglige udfordringer, fleksibilitet og et stærkt kollegialt fællesskab.

Hvis du ønsker en stilling, hvor du kan gøre en reel forskel for sikkerheden i dansk luftfart, så er dette jobbet for dig.

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst på fuldmægtigvilkår. Lønnen fastsættes på baggrund af dine kvalifikationer og erfaring, og der vil være mulighed for at forhandle tillæg.

Stillingen er til besættelse pr. 1. juni.

Vil du være en del af teamet?
Så søg stillingen ved at sende dit CV, eksamenspapirer samt en motiveret ansøgning, hvor du beskriver, hvorfor du ønsker at blive en del af teamet. Du søger via [xxxxx]s ansøgningsportal på www.[xxxxx].dk senest søndag den 6. april 2025 kl. 23:59. Samtaler forventes afholdt i uge 15 og 17. Der vil blive anvendt test i rekrutteringsprocessen.

Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder, Sadia Akbar Manan på tlf. [xxxxx]. Har du spørgsmål vedrørende ansættelsesforhold og proces, kan du henvende dig til HR- og rekrutteringspartner, Bénédicte Neuvecelle, på mail. bltn@[xxxxx].dk.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 18.3.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 18.03.2025
  • Jurist
  • København V
  • Søndag den 06. april 2025

Lignende jobs

  • Erfaren leder til Personalejura Byggeri i Aarhus

    Fri kontakt
    Har du lyst til at sætte dit fingeraftryk på en vital branche i dansk erhvervsliv? Og har du et solidt kendskab til personalejura? Så kan du blive en del af Danmarks største arbejdsgiver- og erhvervsorganisation, Dansk Industri.
    • Jurist
    • København V
    Få mere info
  • DI søger jura- eller erhvervsjurastuderende til ju...

    Fri kontakt
    DI søger jura- eller erhvervsjurastuderende. til juridisk rådgivning i Aarhus og København. Vil du være med til at gøre en verden til forskel i et af Danmarks bedste og mest udviklende juridiske studiejobs?
    • Jurist
    • København V
    Få mere info
  • Personalejuridisk koordinator til DI Personalejura

    Fri kontakt
    Har du lyst til at bruge din administrative ekspertise og udadvendte tilgang i Danmarks mest indflydelsesrige erhvervsorganisation? Er du struktureret og systematisk, formår du at holde styr på detaljer og deadlines og kan du lide at koordinere og organisere.
    • Jurist
    • København V
    Få mere info
  • Konsulent til kontraktstyring og GDPR i [xxxxx] Ud...

    Konsulent til kontraktstyring og GDPR i [xxxxx] Udbud og KontrakterI [xxxxx] Udbud og Kontrakter under [xxxxx] Økonomi er vi i gang med at opbygge og strukturere contract management, så vi sammen med vo..
    • Jurist
    • København S
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som jurister i København V

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jobs som jurister i København V over tid

Dato Alle jobs som jurister
12. april 2025 0
11. april 2025 0
10. april 2025 0
9. april 2025 0
8. april 2025 0
7. april 2025 0
6. april 2025 0
5. april 2025 0
4. april 2025 0
3. april 2025 0
2. april 2025 0
1. april 2025 0
31. marts 2025 0
30. marts 2025 0
29. marts 2025 0
28. marts 2025 0
27. marts 2025 0
26. marts 2025 0
25. marts 2025 0
24. marts 2025 0
23. marts 2025 0
22. marts 2025 0
21. marts 2025 0
20. marts 2025 0
19. marts 2025 0
18. marts 2025 0
17. marts 2025 0
16. marts 2025 0
15. marts 2025 0
14. marts 2025 0
13. marts 2025 0