Udlændingestyrelsen søger juridiske konsulenter til asylindkvarteringsområdet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Næstved

Trives du i et dynamisk miljø, hvor du udfordres fagligt og personligt? Og har du lyst til at arbejde med indkvartering af og vilkårene for asylansøgere m.fl. på et område med stor politisk og mediemæssig bevågenhed? Så er det måske dig, vi søger som vores nye kollega i Kontoret for Indkvarteringsvilkår.

Lidt om alt det vi tilbyder
Kontoret for Indkvarteringsvilkår varetager et bredt område af opgaver i Udlændingestyrelsen – fra behandlingen af relativt enkle sagstyper til løsningen af svære juridiske problemstillinger i forhold til indkvartering af asylansøgere m.fl. Der er stor politisk og mediemæssig bevågenhed på flere af kontorets ansvarsområder. Det er derfor en fast del af hverdagen at levere bidrag til brug for betjeningen af ministeren og Folketinget.

Kontoret er ansvarlig for styrelsens generelle og konkrete juridiske opgaver vedrørende indkvartering af asylansøgere mfl. på landets asylcentre. Kontoret har således ansvaret for forsørgelsen og vilkårene for asylansøgerene, mens de får deres asylsag behandlet i Danmark. Kontoret har desuden det overordnede ansvar for strategien på indkvarteringsområdet og driften af landets asylcentre, herunder indgåelse af kontrakter med samarbejdspartnere. Kontoret koordinerer og tilrettelægger også bl.a. opgaven med at føre tilsyn på asylcentre i en særskilt tilsynsenhed.

Kontoret træffer også afgørelser i en række konkrete sager om asylansøgeres mulighed for at tage beskæftigelse og blive privat indkvarteret, sundhedsbehandling af og sociale foranstaltninger til asylansøgere, erstatningssager, sager om egenbetaling og kontante ydelser mv. Kontoret yder endvidere bistand til Udlændingenævnets sekretariat med behandling af visse sager, som er under påklage, som fx sager om meldepligt.

Du kan forvente et udfordrende job med en spændende hverdag, hvor du vil få et stort ansvar og bred erfaring med at samarbejde med interne og eksterne aktører. Af eksterne aktører har kontoret bl.a. en tæt og løbende kontakt med Kriminalforsorgen, Røde Kors samt en række kommunale indkvarteringsoperatører.

Som konsulent vil du få ansvar for et eller flere af kontorets konkrete projekter eller områder, og du vil skulle bidrage til f.eks. implementering af ny lovgivning og indgå i et tæt samarbejde med øvrige aktører på området, samt betjene departementet i forhold til generelle og konkrete sager mv.

I kontoret er vi ca. 35 engagerede medarbejdere, og vores omgangstone er uformel. Vi er organiseret med én kontorchef, der har det overordnede faglige og ledelsesmæssige ansvar, og tre enhedschefer, der hver især har det daglige faglige og personalemæssige ansvar for forskellige dele af kontorets områder og medarbejdere.

Vores forventninger til dig
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, f.eks. cand.jur., og gerne erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation.

Du kommer til at være en del af en arbejdsplads med en stærk arbejdskultur og fællesskab, hvor tempoet kan være højt, og hvor vi forventer, at du:

  • er kvalitetsbevidst og arbejder selvstændigt, systematisk og grundigt
  • formår at holde styr på og lykkes med mange bolde i luften på én gang
  • kan håndtere dagsaktuelle og ofte hastende opgaver – uden at det går ud over kvaliteten
  • har gode kommunikative evner såvel skriftligt som mundtligt
  • har gode samarbejdsevner og bidrager til et godt arbejdsmiljø

Yderligere information
Du ansættes i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Politiets Efterretningstjeneste vil gennemføre en registermæssig undersøgelse af din person, så vi i Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vurdere, om du er egnet til at varetage stillingen. Du skal løbende kunne bestå en registermæssig undersøgelse under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her

Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte kontorchef Ditte Kruse Dankert på telefonnummer 26 35 33 02 eller [email protected] eller enhedschef Jasmina Jankovic på telefonnummer 61 81 60 06 eller på e-mail [email protected].

Søg stillingen
Klik på knappen i højre side og upload din ansøgning, eksamensbevis mv. senest torsdag den 19. maj 2022, kl. 12.00.

Vi forventer at holde samtaler i uge 21.

Der vil være en skriftlig test i forbindelse med samtalen, hvor vi tester dine skriftlige danskkundskaber. Testen tager cirka et kvarter og skal løses uden hjælpemidler.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Næstved.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.5.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • Næstved
  • Torsdag den 19. maj 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som jurister i Næstved

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i Næstved over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister i Næstved over tid

Dato Alle jobs som jurister
23. november 2024 2
22. november 2024 2
21. november 2024 2
20. november 2024 1
19. november 2024 1
18. november 2024 1