Beskæftigelseskonsulent til [xxxxx] Syddanmark - Områdekontoret i Kolding

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Kolding

Vil du være med til at udvikle, styre og koordinere Kriminalforsorgens arbejdstilbud til indsatte i landets fængsler og arrester? Har du kendskab til arbejdsmarkedets behov og beskæftigelsesindsatser for målgruppen? Så er du måske vores nye kollega!

Kriminalforsorgen Syddanmark søger efter en beskæftigelseskonsulent, som har lyst til at blive en del af et dynamisk områdekontor med ca. 80 medarbejdere. Stillingen er til tiltrædelse 1. november 2020 eller hurtigst muligt derefter.

Om jobbet

Dine opgaver

Stillingen som beskæftigelseskonsulent er relativt nyoprettet, så du vil i høj grad være med til at påvirke, hvordan jobbets indhold og arbejdsgange tager form. Du får ansvar for at udvikle, styre og koordinere områdets arbejdstilbud til de indsatte. En af dine primære opgaver bliver at samarbejde med de øvrige områders beskæftigelseskonsulenter, så I sikrer tværgående koordinering, udvikling, optimering og ensretning af arbejdstilbuddene til de indsatte. Du skal desuden understøtte ledere og chefer i dit eget område med et solidt beslutningsgrundlag, så beskæftigelsen på fængsler og arrester kan drives både effektivt og professionelt, med fokus på optimal ressourceanvendelse. Herudover vil du også have en række opgaver, der rækker ud af Kriminalforsorgen. Du skal bl.a. etablere og udbygge samarbejdsrelationer med private virksomheder og andre eksterne aktører med henblik på at udvikle arbejdsopgaver til de indsatte. Af øvrige opgaver kan nævnes:

  • Foretage controlling og opfølgning på fængslernes arbejdstilbud og iværksatte tiltag i regi heraf
  • Facilitere vidensdelingsprocesser og workshops
  • Understøtte og sikre implementering af nye regler og metoder i regi af beskæftigelsen
  • Udarbejde og kvalitetssikre kontrakter med eksterne samarbejdspartnere

Hvem er du?

Den ideelle kandidat kender både til beskæftigelse af udsatte borgere og forstår at spotte muligheder i erhvervslivet, hvor Kriminalforsorgen kan være en aktiv og værdifuld samarbejdspartner. Kendskab til beskæftigelse i fængsler er en fordel, men ikke et krav. Da dit job i høj grad består af koordinering og samarbejde, er det vigtigt at du har et godt overblik, er udadvendt og god til at danne relationer. Du vil nyde gavn af, at være både insisterende, løsningsorienteret og i stand til at tænke ud af boksen, da det ikke er alle løsninger, der ligger lige til højrebenet eller vil blive mødt med lige stor entusiasme. Herudover bliver dit arbejde både nemmere og sjovere, hvis du besidder følgende faglige egenskaber:

  • Du arbejder struktureret og analytisk
  • Du har flair for tal og regnskab
  • Du har en god og intuitiv IT-forståelse.
  • Du har erfaring med projektarbejde
  • Du er en dygtig formidler, både på skrift og tale.

Vi tilbyder

Du bliver en del af et tværfagligt stærkt, dynamisk miljø i Områdekontoret med tæt kontakt til områdets institutioner, mange kolleger og samarbejdspartnere. Vi er en arbejdsplads i en rivende udvikling, der samtidig lægger vægt på, at der i vores travle hverdag er en god omgangstone, hjælpsomhed og fokus på, at der for den enkelte medarbejder er gode udviklingsmuligheder og en god balance mellem arbejdsliv og familieliv.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer. Du ansættes i henhold til gældende overenskomst eller individuel kontrakt afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund sammenholdt med stillingsindholdet. Tjenestestedet er selve Områdekontoret, som er beliggende Domhusgade 24, 6000 Kolding. Du skal forvente at betjene alle 6 institutioner i Syddanmark (efter behov) og dermed forvente nogen rejseaktivitet til møder og arrangementer uden for Områdekontoret.

Stillingen er til tiltrædelse d. 1. november 2020 eller snarest derefter.

Ansøgning og samtaler

Alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for resocialisering og klientforløb Maibrit Christensen tlf. 72554742. For yderligere information om Kriminalforsorgen henvises til www.Kriminalforsorgen.dk.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser. Såfremt du indkaldes til samtale skal du medbringe gyldig ID, fx pas eller kørekort.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Karriererådgiver", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Kolding.

Jobbet er oprettet på vores service den 26.8.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Karriererådgiver
  • Kolding
  • Torsdag den 01. oktober 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som karriererådgiver i Kolding

Herunder ser du udviklingen i udbudte karriererådgiver i Kolding over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal karriererådgiver.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte karriererådgiver i Kolding over tid

Dato Alle jobs som karriererådgiver
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 1