Midlertidig stilling som Jobkonsulent i virksomhedsservice

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Rønne

Virksomhedsservice er en enhed i Center for Job, Uddannelse og Rekruttering også kendt under navnet Jobcenter Bornholm.

Vi servicerer de bornholmske virksomheder ved at opkvalificere den bornholmske arbejdsstyrke og med rekruttering af arbejdskraft.

I virksomhedsservice arbejder job- og virksomhedskonsulenter samt fleksjobambassadører side om side i bestræbelserne på at sikre, at virksomhederne både på kort og lang sigt kan rekruttere kvalificeret arbejdskraft.

Vi har taget kommunalbestyrelsens visioner til os og har tilrettelagt en indsats, der støtter op om, at der i år 2028 skal være 42.000 indbyggere på Bornholm og der skal skabes 1.000 nye jobåbninger inden 2028.

I funktionen som jobkonsulent servicerer du virksomhederne, afdækker deres behov for arbejdskraft og orienterer om jobcenterets mange tilbud, der kan være med til at sikre virksomhedernes behov for arbejdskraft.

Med udgangspunkt i borgernes ønsker og virksomhedernes behov for arbejdskraft, tager du kontakt til dit netværk af virksomheder, for at aftale og tilrettelægge en udviklende praktik der bidrager til, at borgerne kan få afklaret og udviklet deres arbejdsevne og tilegner sig nye kompetencer.

Det gode match og praktikker der fører til ordinære timer, en voksenlærlingeaftale eller et fleksjob er kernen i dette arbejde.

Dine arbejdsopgaver

  • Opsøgende telefonisk kontakt til virksomhederne
  • Formidling af relevante tilbud til virksomhederne
  • Motiverende samtaler med borger rettet mod et beskæftigelsesmål
  • Etablerings- og opfølgningsmøder med virksomhed og borger
  • Skriftlig tilbagemelding til sagsbehandler
  • Deltagelse i Rehabiliteringsmøder.
  • Deltagelse i fælles kampagner med kontakt til virksomheder via telefon eller besøg.

Vi understøtter og servicerer både unge- og voksenområdet.

Målgruppen for den konkrete stilling er borgere på uddannelseshjælp, i ressourceforløb, jobafklaring, aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, integrationsborgere samt borgere på sygedagpenge.

Din personlige- og faglige profil.

Du ser det som en styrke, at vi er et team hvor vi hver i sær bidrager med forskellig baggrund og du kan genkende dig selv ved;

  • du har empati
  • du har et godt blik for den enkeltes kompetencer og du kan sætte kompetencerne i spil og matche dem med virksomhedernes efterspørgsel på arbejdskraft.
  • du er udadvendt og sælgende af natur
  • du er en god kommunikator både mundtligt og skriftligt.
  • du er en god mødeleder
  • du har troen på, at alle besidder evner og kompetencer der efterspørges på arbejdsmarked.

  • du har et stort drive og gør gerne en ekstra indsats for, at få tingene til at lykkedes
  • du har gode administrative rutiner og forstår vigtigheden i, at få registreret og delt din viden med øvrige kollegaer
  • du er en holdspiller, der selv evner at planlægge og prioritere dine arbejdsopgaver
  • du har gode samarbejdsevner
  • du har et godt netværk til de bornholmske virksomheder, som du hele tiden udbygger ved at være opsøgende
  • kendskab til beskæftigelseslovgivningen og fagsystemet FASIT og erfaring fra lignende stilling vil være en fordel
  • du er uddannet socialrådgiver, socialformidler eller kommer med en anden relevant uddannelse og erhvervserfaring, der måske er suppleret med en diplomuddannelse i beskæftigelse.

I Center for Job, Uddannelse og Rekruttering arbejder vi helhedsorienteret ud fra en empowerment og løsningsorienteret tilgang til den enkelte borger.

Vil tilbyder dig en hverdag fyldt med engagerede, hjælpsomme og erfarne kollegaer og en hverdag hvor to dage sjældent er ens.

Vi er ambitiøse og vi arbejder målrettet med at borgerne igen får fodfæste på arbejdsmarked eller kommer i uddannelse.

Vi har fokus på udvikling og hvordan vi kan skabe værdi både for borgerne og virksomhederne.

Vi har en åben og uformel omgangstone, og der er stor mulighed for indflydelse.

Selvom vores hverdag er travl, har vi også plads til et fælleskab med sjov og grin.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.
Der vil blive indhentet straffeattest ved ansættelsen.Kørekort til personbil er et krav.

Ansættelsen er pr. 01-09-2021.

Stillingen er en fuldtidsstilling og er midlertidig frem til 31.12.2022 med mulighed for forlængelse.

Praktisk information

Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen, sådan at vi har modtaget den senest den 23-07-2021.

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt uge 30

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte

Jobkonsulent Heidi Kingo (51411227) i ugerne 27 og 28.

Jobkonsulent Annelise Eriksen (23704193) i uge 29.

Center for Job, Uddannelse og Rekruttering
Center for Job, Uddannelse og Rekruttering prioriterer en rummelig og åben arbejdsplads, der giver mulighed for fleksibilitet og plads til forskelligheder. Mangfoldighed ser centeret som en styrke, og værdsætter at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige personlighed og evner.
Center for Job, Uddannelse og Rekruttering er et center, der rummer arbejdsopgaver som borgerservice, sagsbehandling, kontakt til virksomheder, beskæftigelsestilbud, projekter mm.

Bornholms Regionskommune som arbejdsplads

Bornholms Regionskommune (BRK) har omkring 3.600 medarbejdere og er dermed ubestridt øens største arbejdsplads. Hver femte i job på Bornholm er ansat i kommunen, som er en del af rammen om alle bornholmeres liv. Vores ledere og medarbejdere er stolte over og entusiastiske omkring hver dag at samarbejde om både borgerne og hele Bornholms udvikling, og sammen styrer vi mod at gøre kommunen til et endnu bedre sted at arbejde end i dag.

BRK er på mange måder en unik kommunal arbejdsplads, fordi Bornholm udgør en region for sig. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som danske kommuner normalt ikke har, og vi skal selv kunne løfte alle opgaver inden for velfærd og samfundsopgaver, da vores nabokommuner er langt væk. Vi har visionære planer for øens fremtid. Det er målet, at Bornholm skal være en fossilfri ø i 2040, og vi har også ambitiøse mål for fritidsliv, folkesundhed og det gode børne- og ungdomsliv.

Drømmer du om at bo og arbejde på Bornholm?

Målt på naturscenerier og kulturarv, synes vi Bornholm er Danmarks rigeste kommune. Beregnet i minutter eller kilometer er vi ganske tæt på hovedstaden, men opgjort i sol, klipper og sandstrande - eller i tryghed, nærvær og livskvalitet - er vi en helt anden verden.
Det er tit en stor beslutning af flytte, hvad end du søger nye udfordringer på egen hånd eller har familien med til Bornholm. Har du brug for information, råd og vejledning om bolig, jobmuligheder for din ægtefælle, skole og fritid er du velkommen til at kontakte vores tilflytterkonsulent, Rune Holm.
Kontakt Bornholms tilflytterkonsulent Rune Holm, 31 21 88 80, [email protected], Læs mere på Http://næstestopbornholm.dk/

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Karriererådgiver", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Rønne.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Karriererådgiver
  • Rønne
  • Fredag den 23. juli 2021

Statistik over udbudte jobs som karriererådgiver i Rønne

Herunder ser du udviklingen i udbudte karriererådgiver i Rønne over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal karriererådgiver.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte karriererådgiver i Rønne over tid

Dato Alle jobs som karriererådgiver
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0