Kommunikationskonsulent med fokus på web til Kommunikation og Event,
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Kommunikationskonsulent med fokus på web til Kommunikation og Event, ZBC
Har du et godt blik for, hvad kommende elever, forældre og kursister forventer, når de besøger ZBC’s hjemmesider? Og vil du være med til at sikre den bedst mulige oplevelse? Trives du med at tage ejerskab for udvikling, rådgivning og drift af flere hjemmesider i en stor organisation med mange interessenter? Kan du sætte dig for bordenden og styre store som små kampagner og andre digitale indsatser? Så er du den nye kollega, vi glæder os til at møde!
Kreativt webtalent
Du bliver ZBC’s webekspert og indholdsansvarlig på vores hjemmeside ZBC.dk. og understøtter teknisk kurser.ZBC.dk. Du får energi af at rådgive og samarbejde med kollegaer på tværs af hele ZBC samt leverandører, partnere og bureauer - du er altså ikke bange for at sætte dig for bordenden. Du ved, at brugerrejsen ikke starter på hjemmesiden, og er derfor også helt skarp på, hvordan vi får dem fra et medie til et andet. Herunder fx SEO og Google ads.
Digital og kreativ strateg
Du er klar på at levere strategisk funderet indhold til hjemmesiden. Du kan omsætte vores brugerdata om målgruppen til relevant indhold, der rammer vores kommende elever og giver dem lysten til at starte på en af vores mange uddannelser. Du bliver ansvarlig for dataopsamling og kan udstikke en ramme.
Fagligt på forkant
Fagligt bevæger du dig på forkant, både når det gælder back end og front end-løsninger. Du får energi af at planlægge og opsætte kundevendte løsninger. Dine opgaver kommer til at være mangfoldige og hovedsageligt spænde inden for:
- Udvikling, optimering, drift og support af ZBC.dk samt kurser.ZBC.dk (Umbraco 7 og Masterpiece)
- Sørge for at strategisk funderet indhold altid er opdateret, og at siden er på forkant i forhold til kampagner og nyheder
- Løbende sikring af optimal SEO
- Udarbejdelse formularer og nyhedsbreve i YoungCRM
- Løbende opgaver inden for WCAG, cookies, Analytics, certifikater m.m.
- Sparring og rådgivning på både løsninger og indhold
- Adhoc opgaver – dem kommer der også
Personligt
Som person har du gennemslagskraft og er struktureret. Du kan lide at skabe og pleje netværk i form af redaktører, kolleger og eksterne samarbejdspartnere og det ligger dig ikke fjernt at gribe telefonen for at skabe en kontakt. Samtidig gør du en dyd ud af at holde en aftale, løfte i flok og levere dine opgaver til tiden. Hvis du samtidig er glad for kage, en lille snak ved kaffemaskinen og et godt grin, passer du lige ind.
Din uddannelsesmæssige baggrund kan være alt fra journalist, kommunikation eller noget helt tredje. Måske har du allerede kendskab til ungdomsuddannelserne, hvilket er en fordel.
En dynamisk afdeling
Du bliver en del af Kommunikation og Event, hvor du får i alt 10 fantastiske kolleger, som alle brænder for at skabe synlighed om ZBC’s mange uddannelsestilbud. Vi trives i en dynamisk atmosfære, hvor vi er fagligt ambitiøse, hvor gode idéer altid er velkomne, og hvor der ikke er langt fra idé til handling, hvis vi kan se det strategiske afsæt. Vi sætter pris på hinandens forskellige, krogede og strategiske hoveder - og vi bruger hinanden for at sikre de bedste løsninger. Og netop derfor sætter vi en ære i at give hinanden en anerkendelse, når vi sammen fejrer dagligdagens små og store succeser.
Ansættelse
ZBC ser frem til at byde dig velkommen efter sommerferien, den 1. august 2022. Stillingen er på 37 timer.
Ansættelse og aflønning ske efter gældende overenskomst afhængig af din uddannelsesmæssig baggrund og erhvervserfaring.
Ansættelsesområdet er ZBC i Ringsted frem til sommeren 2023. Derefter flytter hele afdelingen tre år til Troensevej i Næstved. Planen er, at vi kommer til Ringsted igen i 2026.
Som uddannelsesinstitution indhenter vi børneattest i forbindelse med en eventuel ansættelse.
Ansøgning
Har ovenstående vagt din interesse? Så klik på knappen "Søg jobbet" nederst i stillingsopslaget og upload ansøgning, CV samt relevante uddannelsesbeviser. Der modtages alene ansøgninger via link/formular i stillingsopslaget.
Vi skal have din ansøgning senest den 2. juni. Ansøgninger modtages ikke efter ansøgningsfristens udløb.
Ansættelsessamtaler gennemføres den 7. og 9. juni.
Vi opfordrer alle interesserede med relevant ansøgerprofil til at søge jobbet uanset alder, køn, race, religion eller etniske tilhørsforhold.
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:
Maria Post-Kallenbach, kommunikationschef på tlf. 2535 5287 eller email: [email protected]
Hvem er vi?
ZBC har over 6.000 årselever, cirka 1.000 ansatte, en omsætning på 710 millioner og adresser i 9 byer på Sjælland. Vi udbyder mere end 40 forskellige erhvervsuddannelser og har teknisk gymnasium og handelsgymnasium, ligesom vi tilbyder efter- og videreuddannelse inden for mange brancher. Derudover har vi mange faglige og sociale miljøer. Hos os er der fokus på den enkelte elev, men vi lægger også vægt på, at vores elever er en del af et stærkt fællesskab.
Selv om vi er en stor skole, er vores primære mission at bevare bredden i uddannelsestilbuddet og have en høj kvalitet i uddannelserne. Vores skole er også internationalt orienteret, så elever på alle uddannelser har mulighed for at komme i praktik i udlandet. Vi har samtidig fokus på, hvad ZBC’s arbejde betyder for vores samfund og ikke mindst for vores mange elever, kursister, samarbejdspartnere og virksomheder.
ZBC er UNESCO Verdensmålsskole
På ZBC uddanner vi til fremtiden, og vi er stolte over, at ZBC er UNESCO Verdensmålsskole. Med afsæt i et globalt netværk og med et stort fokus på at fremme bæredygtig udvikling globalt, nationalt og lokalt støtter vi vores elever og kursister i at blive reflekterende medborgere. Hver dag arbejder vi på forskelligvis med FN’s 17 verdensmål både i ZBC
ZBC
Vær med. Verden er til at forandre.
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Kommunikationsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".
Jobbet er oprettet på vores service den 17.5.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Kommunikationsmedarbejder
Statistik over udbudte jobs som kommunikationsmedarbejdere
Herunder ser du udviklingen i udbudte kommunikationsmedarbejder over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kommunikationsmedarbejdere.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kommunikationsmedarbejdere over tid
Dato | Alle jobs som kommunikationsmedarbejdere |
---|---|
23. december 2024 | 208 |
22. december 2024 | 206 |
21. december 2024 | 211 |
20. december 2024 | 205 |
19. december 2024 | 192 |
18. december 2024 | 182 |
17. december 2024 | 168 |
16. december 2024 | 169 |
15. december 2024 | 184 |
14. december 2024 | 181 |
13. december 2024 | 180 |
12. december 2024 | 166 |
11. december 2024 | 170 |
10. december 2024 | 171 |
9. december 2024 | 172 |
8. december 2024 | 176 |
7. december 2024 | 182 |
6. december 2024 | 188 |
5. december 2024 | 178 |
4. december 2024 | 180 |
3. december 2024 | 177 |
2. december 2024 | 173 |
1. december 2024 | 181 |
30. november 2024 | 178 |
29. november 2024 | 182 |
28. november 2024 | 180 |
27. november 2024 | 179 |
26. november 2024 | 174 |
25. november 2024 | 172 |
24. november 2024 | 180 |
23. november 2024 | 177 |