Konsulent med GIS- og geodataviden til GeoØst

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Freelance - Albertslund

  • Vil du være med til at skabe udvikling i kommunerne gennem vidensdeling og kompetenceudvikling?
  • Vil du være med til at sætte fokus på data og datadrevne beslutninger i kommunerne?
  • Er du strategisk tænkende, har drive og er god til at samarbejde?
  • Ønsker du et selvstændigt job, hvor du i høj grad selv er med til at fastlægge indholdet?

Så bør du søge den ledige stilling som konsulent i GeoØst Sekretariatet

I GeoØst søger vi en ildsjæl, der sammen med den anden medarbejder i GeoØst Sekretariatet kaster sig over udfordringerne med at styrke og dokumentere samarbejdet på tværs af kommunerne. Du udnytter din viden om kommunernes arbejde med geodata til at skabe samarbejde og vidensdeling mellem kommunernes medarbejdere og skaber derved synlige resultater for kommunerne. Du arrangerer netværksmøder, temamøder og workshops, som danner ramme for vidensdeling mellem kommunerne og du formidler information til kommunerne om relevante tiltag inden for geodata området. Du varetager kommunernes interesser i de samarbejder hvor GeoØst deltager, f.eks. i forhold til KTC, KL, KOMBIT, SDFI og FOSAKO. Ligeledes arbejder du i en hverdag, hvor du kan være med til at gøre en forskel i kommunerne, eks. på klimadagsordenen og den teknologiske udvikling og anvendelse.

Din uddannelse er ikke det vigtigste, men vi forestiller os, at du har en akademisk baggrund samt at du:

  • Er god til møde- og netværksledelse samt til at skabe kontakter og faglige netværk bredt i kommuner, i de andre geodatasamarbejder samt i styrelser og øvrige organisationer.
  • Formår at etablere tillidsfulde relationer og er motiveret for samarbejde med andre faggrupper.
  • Har erfaring med projektledelse samt formår at nå i mål med opgaver og projekter, samtidig med at du er god til at sætte ting i gang.
  • Er fremadskuende og samtidig evner at formidle nye digitale tiltag i den offentlige sektor.
  • Er strategisk tænkende og forstår udviklingen i geodatasektoren.
  • Har bred viden, erfaring og teknisk indsigt i anvendelsen af GIS i kommunerne.

Herudover vægter vi, at du besidder nogle af følgende personlige kvalifikationer:

  • Er initiativrig og udadvendt, tør sige sin mening og være engageret i netværket.
  • Er tillidsfuld og har gode samarbejdsevner.
  • Formår at bevare overblikket – også i hektiske situationer.
  • Kan arbejde selvstændigt og evner at planlægge eget arbejde, også uden synlig daglig leder.
  • Forstår at formidle klart og struktureret i skrift og tale.

Om stillingen

GeoØst ledes af en bestyrelse, som består af ledere og medarbejdere fra medlemskommunerne. Du skal være bindeled mellem bestyrelse og netværk og sætter en ære i traditionel sekretariatsbetjening, både ad hoc og ved bestyrelsesmøder, netværksmøder og vil generelt hjælpe kommunerne med input og viden til deling.

Arbejdsområderne og måderne at samarbejde på indenfor geodata området er under rivende udvikling og forandring. Sekretariatet er derfor placeret hos Gate21, med sigte på at etablere faglig synergi og projekter med dynamiske data som f.eks. IoT og mobil-data inden for klima, mobilitet, ressourcer og energi og byplanlægning.

Den aktuelle digitalisering i kommunerne og forventningen om yderligere fokus på datadrevne beslutninger betyder, at vi i netværket har stort fokus på løbende kompetenceudvikling og erfaringsdeling. Du er bindeled for disse områder samt ansvarlig for planlægning af 6-8 årlige netværksmøder og øvrige arrangementer.

Vi tilbyder:

  • Kontorplads i godt kollegialt miljø i nye lokaler
  • Selvstændig tilrettelæggelse af arbejdet (inkl. flekstid)
  • Mulighed for hjemmearbejde
  • 37,5 timers arbejdsuge (inkl. frokost)

Til stillingen er udarbejdet en stillingsprofil, hvor du kan læse yderligere om GeoØst og vores forventninger til den nye sekretariatsmedarbejder. Herudover er der netop besluttet en ny strategi for GeoØst, som udmøntes fra sommer 2022 og frem.

Kort om GeoØst

GeoØst er et samarbejde, inden for geodataområdet mellem 43 kommuner i Region Hovedstaden, Region Sjælland og Bornholms Regionskommune, der understøtter videndeling, samarbejde og kompetenceudvikling for kommunernes geodatamedarbejdere. GeoØst bidrager desuden til effektivisering og stærkere beslutningsgrundlag i kommunerne samt varetager kommunernes interesser i spørgsmål om grund- og geodata i forhold til statslige myndigheder og øvrige organisationer, der arbejder inden for geodataområdet.

Ansættelsesforhold

GeoØst Sekretariatet består af 2 medarbejdere som varetager opgaver, der defineres af GeoØsts bestyrelse. Ansættelsesstedet er Gate 21, Liljens Kvt. 2, 2670 Albertslund og der må forventes lejlighedsvis deltagelse i møder og arrangementer i andre dele af landet samt hos medlemskommunerne. Ansættelse sker med udgangspunkt i gældende overenskomst mellem den faglige organisation og Kommunernes Landsforening. Ansættelse forventes at ske pr. 1. oktober 2022

Kontakt:

Formand for GeoØst bestyrelse:

Marie Louise Madsen, Direktør for Klima, Teknik og Miljø, Gentofte Kommune

Mobil: 2361 6140

Lone Kelstrup, Programchef, Gate21

Mobil: 2521 8052

Anne Ulriksen Dybkjær, Konsulent, GeoØst Sekretariatet

Mobil: 6024 3648

Ansættelsessamtaler: Første stillingssamtale finder sted torsdag den 18. august, og en eventuel 2. stillingssamtale afholdes onsdag den 24. august.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Konsulent", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Albertslund.

Jobbet er oprettet på vores service den 30.6.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Konsulent
  • Albertslund
  • Onsdag den 10. august 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som konsulenter i Albertslund

Herunder ser du udviklingen i udbudte konsulent i Albertslund over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal konsulenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte konsulenter i Albertslund over tid

Dato Alle jobs som konsulenter
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 1
23. november 2024 1