Teamleder til Kontor for Gymnasier i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Freelance - København K

Er du skarp på indholdet i de gymnasiale uddannelser? Har du lyst til at være leder for en gruppe fagligt dygtige medarbejdere, der brænder for deres fag? Og vil du være med til at sætte retning for udviklingen af de gymnasiale uddannelser i en politisk styret organisation? Så er du måske vores nye teamleder i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Om arbejdsopgaverne

Som teamleder for team fag og uddannelse vil du indgå i kontorets ledelsesgruppe (kontorchef og tre teamledere) og få ansvar for ledelsen og bidrage til udførelsen af teamets opgaveportefølje, herunder for koordinering, udførelse og udvikling af det faglige indhold på det gymnasiale område. Teamet består af kontorets fagkonsulenter, der hver især har ansvar for de enkelte fag på de gymnasiale uddannelser. Fagkonsulenterne er ansat med forskellige beskikkelsesgrader på mellem 20-70% og med hjemmearbejdsplads. Derudover vil der evt. være mulighed for ledelse af faste medarbejdere i styrelsen med opgaver vedrørende det faglige indhold og struktur på det gymnasiale område.

Der forventes at være knyttet følgende opgaver til stillingen som teamleder for team fag og uddannelse:

  • ledelse af og ansvar for det faglige indhold og strukturen på de gymnasiale uddannelser (stx, hhx, hf og stx), herunder fagenes og de fire uddannelsers udvikling, faglige input til politiske bestillinger m.v.
  • koordinering af teamets samarbejde med kontorets tre andre teams samt med styrelsens øvrige enheder, der beskæftiger sig med indhold i børne- og ungdomsuddannelser
  • ledelse af 30 fagkonsulenter med ansvar for de gymnasiale fag
  • bidrag til ministersager/ministerbetjening.


Om kontoret

Kontor for Gymnasier har ansvaret for en række centrale opgaver relateret til udvikling og administration af uddannelserne og fagene på det gymnasiale område, herunder regelgrundlag i form af bekendtgørelser, læreplaner og vejledninger samt udgående og understøttende indsatser i form af kurser for lærere i de gymnasiale fag og ledere på de gymnasiale institutioner.

Kontor for Gymnasier fører desuden tilsyn med de gymnasiale uddannelser og varetager de fleste af Børne- og Undervisningsministeriets institutions- og borgerrettede opgaver på det gymnasiale område.

Kontoret består pt. af 56 medarbejdere, heraf 21 faste medarbejdere, 4 studenter og 29 fagkonsulenter samt 2 medarbejdere tilknyttet Europaskolerne. Kontorets medarbejdere er organiseret og arbejder i fire teams, hvortil der er knyttet personaleansvarlige teamledere.

Kontoret er kendetegnet ved et tæt samarbejde om opgaverne, en stærk faglighed og stor imødekommenhed.

Om dig

Du har en kandidatuddannelse og meget gerne solid erhvervserfaring fra gymnasieområdet. Du har lyst til at arbejde som leder i en politisk ledet organisation med et bredt opgavefelt af såvel generelle som specialiserede opgaver.

Vi forventer, at du har:

  • en stærk og engageret faglighed, der bygger på viden om og visioner for uddannelsesområdet som helhed samt fag og indhold i alle fire gymnasiale uddannelser
  • stærk analytisk sans og fagligt funderet dømmekraft, der resulterer i konkrete løsninger, der virker i praksis på gymnasieområdet
  • erfaring med projektledelse og/eller faglig ledelse og evt. personaleledelse
  • lyst til og ambitioner for de forskellige dimensioner af ledelsesopgaven, herunder personaleledelse, driftsledelse, udviklingsledelse
  • evne til at kombinere et selvstændigt ledelsesansvar med deltagelse i udførelsen af opgaverne
  • evne til at sætte tydelig retning og kommunikere klart
  • myndighed og handlekraft i kombination med empati og lydhørhed
  • gode samarbejdsevner
  • gode og skarpe formidlingsevner, skriftligt som mundtligt
  • et godt humør og evne til at bevare overblikket, også når der er travlt.


Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat som chefkonsulent med personaleansvar (teamleder) efter fællesoverenskomsten for akademikere i staten eller anden relevant overenskomst.

Ansættelsessted: Teglholmsgade 1, 2450 København SV

Vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Liz Nymann Lausten på telefon 41 32 47 16. Du kan også læse mere om Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og Børne- og Undervisningsministeriet på vores hjemmeside uvm.dk.

Sådan søger du

Send din ansøgning, cv og eksamensbevis elektronisk via linket i annoncen senest torsdag d. 19. januar 2023. Vi forventer at holde samtaler i uge 4 . Forud for 2. samtalerunde vil vi anvende en kognitiv test og en case-opgave.

Vi ønsker, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund – vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Konsulent", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 25.12.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Konsulent
  • København K
  • Torsdag den 19. januar 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som konsulenter i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte konsulent i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal konsulenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte konsulenter i København K over tid

Dato Alle jobs som konsulenter
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0