Alsidig konsulent til KL's ledelsessekretariat

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København S

Er du sulten efter at prøve kræfter med en bred vifte af sekretariatsopgaver i én af Danmarks mest indflydelsesrige politiske interesseorganisationer? Har du flair for at samarbejde med mange forskellige aktører om en sag? Og er du vant til at understøtte topledelsen i en organisation? Så er stillingen som konsulent i KL's ledelsessekretariat måske noget for dig.

Vær med til at betjene topledelsen
En af vores konsulenter har fået nyt job. Derfor søger vi en ny kollega til vores direktionsenhed, der er en del af Ledelsessekretariatet.

Vi har vores hverdag omkring direktionen og KL's politikere. Vores primære opgave er sekretariatsbetjening af formandskab, bestyrelse og direktion, koordinering af strategiprocesser i organisationen, intern kommunikation og understøttelse af interessevaretagelsen over for Folketinget.

Du vil især skulle arbejde med opgaver orienteret mod KL's direktion. Konkret bliver nogle af dine vigtigste opgaver at:
  • Forberede, afvikle og følge op på politiske og administrative processer og møder, fx med samarbejdspartnere, interessenter eller kommuner.
  • Udarbejde og koordinere mødemateriale og præsentationer til medlemmer af direktionen.
  • Være med til at planlægge og afvikle det årlige kommunalpolitiske topmøde.
  • Koordinere og skrive hovedparten af KL's beretning, der beskriver KL's vigtigste fokusområder og resultater det forgangne år.
  • Håndtere aktindsigtsanmodninger sammen med en kollega og KL's jurister.


Du vil naturligvis også skulle bidrage til at løse enhedens brede vifte af løbende opgaver. Aktuelt er vi bl.a. i fuld gang med at tilrettelægge og understøtte den politiske proces ifm. KL's årlige økonomiforhandlinger med regeringen, understøtte KL's dialog med den nye regering og organisere en temaformiddag på Christiansborg om det kommunale selvstyre.

KL arbejder for at opnå indflydelse og resultater til gavn for borgerne, kommunerne og samfundet som helhed. Den vision er en stor drivkraft for os i vores arbejde - og som del af holdet skal du bidrage til, at vi fremover løfter vores opgaver endnu bedre.

Ambitiøs akademiker med et par års erfaring og flair for at skrive
Vi forestiller os, at du har en akademisk uddannelse og et par års erfaring med ledelsesbetjening på topniveau fra en tilsvarende stilling i en kommune, centraladministrationen eller en anden interesseorganisation.

Det er et must, at du er ambitiøs og grundig med dit arbejde, for der er høje forventninger til kvaliteten af vores leverancer - også når deadline er lige om lidt. Forventningerne gælder både det faglige indhold og formidlingen af det. Derfor er det vigtigt, at du har let ved at skabe overblik, skære problemstillinger til og gøre teknisk fagligt stof tilgængeligt. Sproglig præcision og tæft er afgørende, for mange af dine opgaver handler om at producere og kvalitetssikre tekster.

Jobbet kræver desuden, at du er initiativrig og effektiv af natur, god til at samarbejde og altid går positivt ind i mødet med interessenterne. Godt samspil med kollegerne i hele KL-huset og eksterne aktører er nemlig et af vores vigtigste fokusområder i direktionsenheden.

Du bliver en del af en organisation, hvor politiske prioriteringer i høj grad sætter dagsordenen. Det betyder, at arbejdsdagene indimellem er lange, og at tempoet ofte er højt. Til gengæld har vi et stærkt kollegialt fællesskab og er hurtige til at give hinanden en hånd, når der er brug for det. Og har du evnerne og gåpåmodet, kan du se frem til en stejl læringskurve og udfordrende opgaver med fokus på nogle af de vigtigste dagsordener i dagens Danmark.

Ansøgning
Fortæl i din ansøgning, hvor du står fagligt stærkt, og hvordan du kan bidrage til den faglige opgaveløsning og udvikling. Send din ansøgning sammen med dit eksamensbevis og CV senest 8. september 2019.

Første runde samtaler gennemføres torsdag den 12. og fredag den 13. september. Anden runde samtaler gennemføres den onsdag den 18. og eventuelt torsdag den 19. september 2019.

Vi anvender personlighedsanalyse og logiktest i forbindelse med anden samtalerunde.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Konsulent", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i København S.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.8.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Konsulent
  • København S
  • Søndag den 08. september 2019

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som konsulenter i København S

Herunder ser du udviklingen i udbudte konsulent i København S over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal konsulenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte konsulenter i København S over tid

Dato Alle jobs som konsulenter
28. december 2024 5
27. december 2024 6
26. december 2024 6
25. december 2024 6
24. december 2024 6
23. december 2024 6
22. december 2024 6
21. december 2024 6
20. december 2024 6
19. december 2024 4
18. december 2024 3
17. december 2024 3
16. december 2024 3
15. december 2024 2
14. december 2024 2
13. december 2024 2
12. december 2024 2
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 2
4. december 2024 2
3. december 2024 2
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1