Specialkonsulent til KL's ledelsessekretariat

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København S

Har du lyst til at arbejde i én af Danmarks mest indflydelsesrige politiske interesseorganisationer? Er du vant til at betjene topledelsen og drive strategisk vigtige organisationsindsatser? Og er du suveræn til at skabe stærke samarbejdsrelationer på tværs af fagområder, roller og organisatoriske niveauer? Så er stillingen som specialkonsulent i KL's ledelsessekretariat måske noget for dig.

Tovholder for vigtige organisationsinitiativer i KL
En af Ledelsessekretariatets erfarne konsulenter er avanceret til en ny stilling uden for KL. Derfor er vi på udkig efter en ny kollega, der kan varetage en nøglerolle i udviklingen og koordineringen af en række centrale KL-aktiviteter og understøtte topledelsens opgaveløsning.

Du vil få base i direktionsenheden, der er en del af Ledelsessekretariatet. Vi har vores hverdag omkring direktionen og KL's politikere. Vores primære opgave er sekretariatsbetjening af formandskab, bestyrelse og direktion, koordinering af strategiprocesser i organisationen, intern kommunikation og understøttelse af interessevaretagelsen over for Folketinget.

I den første tid bliver nogle af dine vigtigste opgaver at:
  • Drive organisatoriske processer på tværs af KL-huset i forbindelse med implementering af direktionens strategiske prioriteringer.
  • Udvikle og sikre fremdrift og høj kvalitet i igangværende interne organisationsprojekter, fx workshops sammen med medarbejderne og forløb for chefgruppen om interessevaretagelse som disciplin i KL.
  • Assistere direktionen i relation til forskellige strategiske opgaver.


Du vil naturligvis også skulle bidrage til at løse enhedens brede vifte af løbende opgaver. Aktuelt er vi bl.a. i fuld gang med at tilrettelægge og understøtte den politiske proces ifm. KL's årlige økonomiforhandlinger med regeringen, understøtte KL's dialog med den nye regering og organisere en temaformiddag på Christiansborg om det kommunale selvstyre.

Har du evnerne og appetit på udfordringer, får du mulighed for at sætte dit tydelige præg på opgaverne og løsningerne, og din opgaveportefølje kan med tiden udvikle sig i mange retninger.

Garant for grundighed, smidigt samarbejde og godt sprog
Vi forestiller os, at du har en akademisk uddannelse og solid erfaring med at betjene en topledelse og arbejde med større organisationsprojekter.

Du skal være ambitiøs og grundig med dit arbejde. Vi arbejder med beslutningsgrundlag, oplæg og processer til den øverste ledelse og KL's politikere, så der er høje forventninger til kvaliteten af vores leverancer. Forventningerne gælder både det faglige indhold og formidlingen af det. Derfor er det vigtigt, at du har en skarp pen og demonstrerer gehør for sagen, organisationen og den politiske kontekst i din kommunikation.

Jobbet kræver overblik og analytisk kapacitet, for vi har mange, ofte komplekse opgaver i gang på samme tid, og du skal sikre fremdrift og træfsikkerhed på flere af vores store indsatser. Sidst, men ikke mindst, skal dine relationelle kompetencer og din evne til at forudse og forstå forskellige aktørers positioner og perspektiver være tiptop. Godt samspil med kolleger i hele KL-huset og blik for de relevante interne og eksterne interessenter er nemlig et af vores vigtigste fokusområder i direktionsenheden.

Du bliver en del af en organisation, hvor politiske prioriteringer i høj grad sætter dagsordenen. Det betyder, at arbejdsdagene indimellem er lange, og at tempoet ofte er højt. Til gengæld har vi et stærkt kollegialt fællesskab og er hurtige til at give hinanden en hånd, når der er brug for det.

KL arbejder for at opnå indflydelse og resultater til gavn for borgerne, kommunerne og samfundet som helhed. Den vision er en stor drivkraft for os i vores arbejde - og vi forventer, at du deler vores engagement i det kommunale Danmark og kan bidrage til, at vi fremover løfter vores opgaver endnu bedre.

Ansøgning
Fortæl i din ansøgning, hvor du står fagligt stærkt, og hvordan du kan bidrage til den faglige opgaveløsning og udvikling. Send din ansøgning sammen med dit eksamensbevis og CV senest 8. september 2019.

Første runde samtaler gennemføres torsdag den 12. og fredag den 13. september. Anden runde samtaler gennemføres den onsdag den 18. og eventuelt torsdag den 19. september 2019.

Vi anvender personlighedsanalyse og logiktest i forbindelse med anden samtalerunde.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Konsulent", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i København S.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.8.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Konsulent
  • København S
  • Søndag den 08. september 2019

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som konsulenter i København S

Herunder ser du udviklingen i udbudte konsulent i København S over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal konsulenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte konsulenter i København S over tid

Dato Alle jobs som konsulenter
27. december 2024 6
26. december 2024 6
25. december 2024 6
24. december 2024 6
23. december 2024 6
22. december 2024 6
21. december 2024 6
20. december 2024 6
19. december 2024 4
18. december 2024 3
17. december 2024 3
16. december 2024 3
15. december 2024 2
14. december 2024 2
13. december 2024 2
12. december 2024 2
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 2
4. december 2024 2
3. december 2024 2
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 2