Chef for Rekrutteringssektionen i [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Freelance - Vordingborg

Har du mod på at stå i spidsen for den strategiske rekruttering og fastholdelse i en af Danmarks største frivillige organisationer? Vil du være med til at sætte en ny kurs for rekrutteringen af frivillige soldater til Hjemmeværnet? Og vil du bidrage til at udvikle Hjemmeværnets brand?

Hvis ovenstående spørgsmål appellerer til dig, så har du muligheden for at blive chef for rekrutteringssektionen.

Om os

HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN er en styrelse under Forsvarsministeriet. HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN er Hjemmeværnets øverste militære myndighed og består af chefen for Hjemmeværnet og den kommitterede for Hjemmeværnet, en stabschef samt tre divisioner. HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN er ansvarlig for den generelle strategiske og operative ledelse af Hjemmeværnet som organisation.

Hjemmeværnet deltager som en del af det militære forsvar i løsningen af de opgaver, der påhviler Hæren, Flyvevåbnet og Søværnet samt opgaver til støtte for politiet, Skat og redningsberedskabet. Hjemmeværnet stiller sine kapaciteter til rådighed for hele samfundet og kan løse opgaver til lands, til vands og i luften.

Hjemmeværnet er en frivillig militær organisation, der har medlemmer fra alle dele af samfundet og alle dele af landet. Den lokale forankring betyder, at Hjemmeværnet med kort varsel kan stille med enheder i forbindelse med hændelser, ulykker, større katastrofer m.v.

Om stillingen

Vi ønsker at videreudvikle vores strategi og den samlede indsats for rekruttering til Hjemmeværnet, ligesom vi planlægger at igangsætte et større arbejde for at styrke vores brand. Du kommer til at være med til at præge dette arbejde sammen med de øvrige involverede chefer.

Sektionen arbejder med strategisk rekruttering og fastholdelse af vores frivillige hjemmeværnssoldater. Du kommer til at lede et højt engageret team, hvor opgaverne spænder over områder som procesoptimering, fastholdelsesinitiativer, markedsføring, udvikling af onboarding-program og forligsimplementering.

Du vil også komme til at arbejde med Hjemmeværnets proces for optagelse af nye medlemmer samt analyse af data om frivillighedskulturer både i Hjemmeværnet og andre organisationer baseret på frivillighed – fx afgangsårsager mv. Det er vigtigt, at du som sektionschef understøtter ideudviklingen og sikrer sammenhæng mellem projekter og styrker samarbejdet med både forskellige afdelinger i HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN og de underliggende myndigheder.

Du vil få tæt kontakt til alle dele af Hjemmeværnet og andre myndigheder i Forsvarsministeriets koncern. Det vil også være forventningen, at du har blik for hvilke tendenser, der understøtter det frivillige engagement i Danmark.

Du skal påregne, at der til stillingen følger nogen rejseaktivitet af kortere varighed – også i enkelte weekender. Til gengæld tilbyder vi gode arbejdsvilkår med fokus på worklife balance, gode fysiske rammer og en uformel omgangstone. Vores kultur bygger på tillid og fleksibilitet samt sparring mellem chefer og medarbejdere. Med jobbet får du ikke alene mulighed for at udvikle dine ledelsesmæssige kompetencer, du kommer også til at definere og præge retningen for et af de højest prioriterede strategiske fokusområder i Hjemmeværnet

Derudover tilbyder vi gode muligheder for personlig kompetenceudvikling, ligesom vi lægger vægt på løbende uddannelse af vores chefer og medarbejdere.

Om dig

Vi forventer, at du har en relevant kandidatuddannelse eller som militær ansøger har gennemført Master i Militære Studier (MMS) eller tilsvarende. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til at arbejde i frivillige organisationer, ligesom indsigt i Forsvaret også er en fordel.

Erfaring med personaleledelse eller faglig ledelse er ønskelig. Ved tiltrædelsen får du det direkte personaleansvar for seks medarbejdere, men organisationen og opgaverne vil være under udvikling i 2023.

Du er udadvendt, vedvarende og dynamisk og formår at se muligheder i forskellige samarbejdskonstellationer med vores frivillige og dedikerede hjemmeværnssoldater. Det er vigtigt, at du har mod på at drive forandringsprocesser og har interesse i at være med til at gøre viden om Hjemmeværnet tydeligere i det danske samfund. Du får et job med en stor berøringsflade samt selvstændige og alsidige arbejdsopgaver med god mulighed for selv at planlægge og tilrettelægge din hverdag.

Ansættelsesvilkår

Du bliver ansat som chefkonsulent med ledelse og aflønnet efter den til enhver tid gældende Akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i Staten. Derudover vil der, afhængig af dine kvalifikationer, være mulighed for at forhandle tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 %.

Stillingen er også opslået som militær (M331).

Som ansat på Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos chefen for Koordinationsdivisionen ved HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN, Christian Lippert på telefon 728 20004. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Britt Holde på telefon 728 19143.

Du er også meget velkommen til at kontakte vores lokale tillidsrepræsentant John Varmark Jakobsen på telefon 728 20079, hvis du vil vide mere om vores arbejdsplads samt arbejdsvilkår mv.

Ansøgningsfristen er den 11. januar 2023. Jobsamtaler forventes afholdt umiddelbart herefter med henblik på besættelse af stillingen 1. marts 2023 eller snarest derefter.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN
Hjemmeværnet er en frivillig, militær beredskabsorganisation. HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN (HJK) er Hjemmeværnets øverste myndighed og er en værnsfælles styrelse under Forsvarsministeriet. HJK er ansvarlige for den strategiske og operative ledelse af Hjemmeværnet som organisation og omfatter Chefen for Hjemmeværnet og den Kommitterede for Hjemmeværnet, der tilsammen udgør Hjemmeværnsledelsen, samt Hjemmeværnsstaben.

HJK er ansvarlige for opstilling og uddannelse af frivilligt personel og enheder og deltager som en del af det militære forsvar i løsningen af de opgaver, der påhviler Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet samt disses hjælp til civile myndigheder. HJK står for information om Hjemmeværnet, strategisk rekruttering og fastholdelse af frivillige, planer, programmer og studievirksomhed for Hjemmeværnets udvikling. HJK med Hjemmeværnsstab, divisioner og afdelinger har til huse på Vordingborg Kaserne.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Konsulent", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Vordingborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.1.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Konsulent
  • Vordingborg
  • Onsdag den 11. januar 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som konsulenter i Vordingborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte konsulent i Vordingborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal konsulenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte konsulenter i Vordingborg over tid

Dato Alle jobs som konsulenter
23. november 2024 1
22. november 2024 1
21. november 2024 1
20. november 2024 1
19. november 2024 1
18. november 2024 1
17. november 2024 1
16. november 2024 1
15. november 2024 1
14. november 2024 1
13. november 2024 1