Organist til Dover, Alling og Tulstrup Kirker, Skanderborg Provsti

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ry

Organist til Dover, Alling og Tulstrup Kirker, Skanderborg Provsti

Vi søger en dygtig og engageret organist til at indgå i et godt og velfungerende samarbejde om gudstjenester, kirkelige handlinger og vores øvrige aktiviteter. Ansættelse pr. 1.5.2024 eller efter aftale.

Dover, Alling og Tulstrup kirker ligger i Søhøjlandet mellem Skanderborg og Silkeborg. Du vil betjene alle tre kirker, men ansættelsen sker ved Alling Menighedsråd.

Timetallet er i udgangspunktet 24 timer om ugen i forhold til det beskrevne.

Vi har i alt ca. 62 tjenester årligt, heraf gentaget tjeneste ca. 29 gange i kirkerne. Fem gange om året holder vi aftengudstjenester. Derudover er der ca. 20 kirkelige handlinger årligt bestående af lørdagsdåb, bisættelser og begravelser. Desuden ønsker kirkerne at etablere et børnekor. Du vil også indgå i det fælles organistsamarbejde med Gl. Rye, Låsby og Ry Kirker, hvor organisterne afløser hinanden i videst muligt omfang.

Timetallet kan øges, hvis der sker øgning af aktivitetsniveauet.

Stillingens indhold

  • Musikledsagelse ved gudstjenester og kirkelige handlinger på såvel orgel som klaver
  • Gensidig vikarforpligtelse ved fridage og ferie for organisterne i (6 sogne) 3 andre sogne
  • Musikledsagelse ved sogneaftener og lign. aktiviteter
  • Planlægning af koncerter
  • Booking af og sammenspil med eksterne musikere, som deltager i udvalgte gudstjenester hen over året
  • Oprettelse af børnekor

Vi ønsker, at du:

  • Er en dygtig kirkemusiker, med kvalifikationer på kirkeorgel og klaver, hvor du musikalsk dækker et bredt repertoire (traditionel kirkemusik, rytmisk musik, højskolesange mv.)
  • Udviser engagement, imødekommenhed og har en fleksibel tilgang til samarbejdet både internt og eksternt
  • Kan arbejde både selvstændigt og indgå i samarbejde med forskellige aktører
  • Er fortrolig med liturgien i gudstjenester og kirkelige handlinger og er loyal over for folkekirken som institution
  • Har lyst til at videreføre og udvikle sognenes musikliv, kan lide at samarbejde med skoler, og andre lokale aktører, mulighed for oprettelse og ledelse af et kor for børn.
  • Er IT-bruger på et passende niveau

Vi tilbyder:

  • En velfungerende arbejdsplads, hvor vi sætter det gode samarbejde højt. Der er tradition for lange ansættelser og en god livgivende tone blandt personalet.
  • Stor indflydelse på eget arbejde og kompetente kollegaer i kirketjenere, sangere og præst.
  • 3 kirker med gode orgler og digitale klaverer: Orglet i Dover er fra Starup og søn, har 8 stemmer, pedal og to manualer. Orglet i Tulstrup er fra Marcussen, har 8 stemmer, Pedal og et manual. Orglet i Alling er fra Frobenius, har 6 stemmer, pedal og et manual.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Der er rådighedsforpligtelse knyttet til stillingen

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og den relevante faglige organisation inden ansættelsen

Doks-organister

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk bachelor- eller kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 330.649 – 402.903 kr. årligt. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 42.543 kr. – 66.074 kr. årligt. Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet. Hertil kan forhandles kvalifikationstillæg.

Kirkemusikere

Årslønnen for en kirkemusiker aftales inden for intervallet 296.266 kr. – 433.004 kr. årligt. Fikspunktet (mindstelønnen) er 303.863 kr. Rådighedstillægget udgør årligt 22.836 kr. årligt. Hertil lægges et OK-tillæg på 985 kr. årligt.

PO/KMOK-organister

Årslønnen for ansøgere med eksamen fra kirkemusikskolen i orgel- og korledelse (PO/KMOK-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrin-system. Basistrin 1 udgør 319.056 kr. årligt og basisløntrin 2 udgør 335.220 kr. årligt. Indplacering sker efter anciennitet. Rådighedstillægget udgør 38.485 kr. årligt for tjeneste ved 4 kirker eller flere.

Alle beløb er oplyst i nutidskroner pr.1.10.2023 svarende til en fuldtidsstilling og skal kvoteres i forhold til ansættelsesgrad.

Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i provstiet i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår med andre ansættelsesmyndigheder.

Andre oplysninger

Der vil være tre måneders prøvetid, der bliver indhentet referencer og børneattest.

Der vil være behov for at kunne transportere sig mellem arbejdssteder, og det vil derfor være nødvendigt at du har kørekort og kan stille bil til rådighed. Der betales kørselsgodtgørelse mellem arbejdssteder efter gældende regler.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Lisbeth Sangill, kontaktperson ved Alling menighedsråd på tlf. 24 60 00 41. Du er også velkommen til at kontakte præsten Benjamin Würtz Rasmussen på tlf. 22 67 14 35.

Ansøgning

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest 15.04.2024 kl. 12.00.

Ansøgningen vedlagt CV, eksamensbevis og information om referencer sendes til 8033[email protected], mrk. ”Ansøgning organiststilling”.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kreativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Ry.

Jobbet er oprettet på vores service den 4.4.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kreativ medarbejder
  • Ry
  • Mandag den 15. april 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som kreative medarbejdere i Ry

Herunder ser du udviklingen i udbudte kreativ medarbejder i Ry over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kreative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kreative medarbejdere i Ry over tid

Dato Alle jobs som kreative medarbejdere
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0