Kirketjener ved Gullestrup Kirke, 7400 Herning

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Herning

Gullestrup Kirkes nuværende kirketjener ønsker at gå på efterløn, og vi har derfor en 37 timers kirketjenerstilling ledig til besættelse 1. februar 2023 eller hurtigst muligt derefter.

Vores nye kirketjener skal indgå i et velfungerende samarbejde med kirkens øvrige personale og frivillige om at sikre den daglige drift af en levende kirke med mange forskellige aktiviteter. Øvrige daglige kolleger er præsten og en organist, og vi har en åben, munter og samarbejdspræget omgangsform.

Vi søger en medarbejder, der er i besiddelse af et godt overblik, en stor grad af selvstændighed og med god forståelse for kirkens arbejde, hvor evnen til samarbejde vægtes højt.

Vi ønsker, at du som vores kirketjener:

  • er interesseret i folkekirken og dens arbejde og kan møde mennesker med forståelse og respekt
  • er imødekommende, serviceminded, ansvarsbevidst og tillidsvækkende og har en høj grad af situationsfornemmelse
  • er mødestabil og fleksibel i forhold til opgaver og arbejdstider
  • har overblik og ordenssans og selv kan strukturere dine arbejdsopgaver i en til tider hektisk hverdag
  • kan arbejde selvstændigt, men fungerer samtidig godt i en fælles løsning af opgaverne
  • er arbejdsom med praktisk sans, så kirken og sognegården fremstår vedligeholdt, pæn og rengjort
  • er indstillet på skiftende arbejdstider, weekend- og aftenarbejde, og at arbejdsmængden varierer

Kirketjenerens hovedopgaver er bl.a. følgende:

  • Praktisk medvirken i forbindelse med gudstjenester, kirkelige handlinger og øvrige arrangementer
  • Rengøring og vedligeholdelse af kirke og sognegård
  • Forberedelse af lokaler, klargøring og efterfølgende oprydning i forbindelse med aktiviteter i kirken og sognegården
  • Tilsyn med og pasning af kirken og sognegården, herunder udendørs vedligehold som f.eks. græsklipning, lettere havearbejde og snerydning
  • Betjene kirkens klimaanlæg, klokkestyring og lyd- og it-udstyr
  • Enkelte administrative opgaver som bl.a. vedligehold/opdatering af hjemmeside og Facebook
  • Diverse praktiske opgaver, herunder indkøb til arrangementer og dagligt forbrug både lokalt og hos eksterne leverandører, og eventuel kontakt til elektrikere o. lign.

Vi tilbyder:

  • en smuk kirke i skønne naturomgivelser
  • gode kollegaer og et engageret menighedsråd
  • en spændende og varieret stilling med frihed til at planlægge sin arbejdsdag, og hvor man har kontakt til mange forskellige mennesker

Ansættelsesstedet er Gullestrup kirke, Gammel Løvbakkevej 9, 7400 Herning.

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og OAO-S samt organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Årslønnen aftales inden for intervallet kr. 283.244 – 365.236. Aftale om indplacering i intervalløn indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening. Hertil kommer overenskomstbestemt tillæg på kr. 1.251,15 årligt. Der er rådighedsforpligtelse knyttet til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt kr. 26.729,16. Til ovenstående kommer arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag.

Beløbene er i nutidskroner.

Hvis den obligatoriske uddannelse for kirketjenere ikke er gennemført på ansættelsestidspunktet, skal denne gennemføres inden for de første to år af ansættelsen. Se cirkulære om uddannelseskrav for kirkefunktionærer på www.folkekirkenspersonale.dk.

Ansættelsen sker med 3 måneders prøvetid.

Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsansættelse ved ansættelse med direkte overgang fra hidtidige stilling. Der vil i så fald skulle foretages en klassificering af stillingen.

Der vil blive indhentet børneattest, og ansøgeren skal være indstillet på, at der evt. indhentes referencer, hvorfor referencenavne bedes oplyst i ansøgning.

For yderligere information kan der rettes henvendelse til kirkens kontaktperson Kirsten Adsersen, tlf. 2229 0048 – træffes bedst efter kl. 17.

Ansøgningen med relevante bilag sendes pr. mail til [email protected]

Ansøgningsfrist 14. december 2022, samtaler vil foregå i uge 51.

Der kan læses mere om Gullestrup kirke på https://gullestrupkirke.dk/

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kulturmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Herning.

Jobbet er oprettet på vores service den 24.11.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kulturmedarbejder
  • Herning
  • Onsdag den 14. december 2022

Lignende jobs

  • Organist i Ørum, Vejrum og Viskum sogne

    Der er en stilling som organist ledig ved Ørum, Vejrum og Viskum kirker i Viborg stift pr. 1. marts 2025. Stillingen er på 416 timer årligt svarende til en gennemsnitlig arbejdstid på 8 timer per u..
    • Kulturmedarbejder
    • Tjele
    Få mere info
  • Kirketjener

    Fredens Kirke i Herning søger KIRKETJENER Vi søger pr. 1. marts - gerne tidligere - en serviceminded og fleksibel kirketjener på 25 timer pr. uge. Du skal i samarbejde med vores team, byens fælles .
    • Kulturmedarbejder
    • Herning
    Få mere info
  • Vil du være kirketjener ved Fredens Kirke i Hernin...

    Kunne du tænke dig et frit og selvstændigt arbejde i én af Hernings bykirker? Vi søger pr. 1. marts 2025 – gerne tidligere – en serviceminded, omhyggelig, fleksibel kirketjener på 25 timer pr. uge,.
    • Kulturmedarbejder
    • Herning
    Få mere info
  • Graver ved Ørum Kirke

    Der er en fuldtidsstilling som graver med kirketjenerfunktion ledig ved Ørum kirke i Viborg stift pr. 1. marts 2025. Kirketjenerfunktionen deles med graveren, der er ansvarlig Viskum og Vejrum kirk..
    • Kulturmedarbejder
    • Tjele
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som kulturmedarbejdere i Herning

Herunder ser du udviklingen i udbudte kulturmedarbejder i Herning over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kulturmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kulturmedarbejdere i Herning over tid

Dato Alle jobs som kulturmedarbejdere
1. januar 2025 3
31. december 2024 3
30. december 2024 3
29. december 2024 3
28. december 2024 3
27. december 2024 3
26. december 2024 2
25. december 2024 2
24. december 2024 2
23. december 2024 3
22. december 2024 3
21. december 2024 3
20. december 2024 3
19. december 2024 3
18. december 2024 3
17. december 2024 3
16. december 2024 3
15. december 2024 3
14. december 2024 3
13. december 2024 2
12. december 2024 2
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1