Udstyrslaborant med drive til QC i Oral Finished Products,
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Måløv
- Quality
- Måløv
I Oral Finished Products (OFP) har vi længe sat os det ambitiøse mål at være først på markedet med en tablet indeholdende GLP-1 baseret lægemiddel. Produktet er nu godkendt på det amerikanske marked, i EU og Japan - og der arbejdes løbende på indhentelse af yderligere godkendelser. Vores afdeling, OFP Quality Control i Måløv, søger i den forbindelse nye kolleger, der deler begejstringen ved at kunne levere vores nye tabletter til markedet og ud til patienterne. Det italesættes som en gamechanger for diabetesbehandling, og vi er stolte af at være med helt fremme - og du har nu muligheden for at komme med på rejsen.
Vi søger lige nu kolleger både til fast stilling og til midlertidig stilling på 24 måneder.
Om afdelingen
OFP er organisatorisk placeret i Product Supply, der globalt set beskæftiger ca. 14.000 af Novo Nordisk mere end 43.000 ansatte. I OFP er vi stødt voksende og på nuværende tidspunkt er vi mere end 450 engagerede kolleger i Måløv, og er desuden ved at bygge en ny facilitet i Durham, US. Vi lykkedes i fællesskab og stræber efter at være på forkant med udviklingen inden for bl.a. teknologi, systemer og processer.
OFP QC beskæftiger ca. 80 motiverede medarbejdere med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. Vores afdeling vokser og vil fortsætte denne udvikling igennem 2020, og derfor er vi i en løbende proces med at etablere vores arbejdsprocedurer.
I vores afdeling leverer vi analytisk support til orale proteinprodukter fra udvikling og klinisk fase 3 frem til markedsført produkt. Vi støtter produktionen af orale færdigvarer samtidig med, at vi spiller en central rolle i forberedelsen af nye orale produkter. Vi er innovative og stræber efter at finde nye muligheder, tekniker og analyser der tager QC tættere på Industri 4.0.
Jobbet
Som udstyrslaborant i OFP QC vil du arbejde tæt sammen med både laboranter og kemikere i eget team samt de andre teams i afdelingen. Afdelingens fornemmeste opgave er at levere pålidelige analyseresultater til både en udviklings- og en markedsproduktion. Som en del af udstyrsteamet, vil dit fokus være at sikre at al vores udstyr kører optimalt, og at kalibreringer, kvalificeringer og fejlsøgning sker til tiden og i høj kvalitet. Det er vigtigt at vi i udstyrsteamet er flexible og til rådighed når der er behov for det. Dit arbejde vil også kunne omfatte udvalgte ansvarsområder for udstyr, dokumenter mm. Du vil også være en del i at arbejde med vores nye initiativer og udstyr alt fra robotics til NIR-modeller og data science.
I vores nye laboratorie anvender vi en bred portefølje af analyser, hvorved vi har en del forskelligt udstyr; UPLC-HPLC, Dissolution udstyr (herunder Dissolution robot), UV, FT-IR, Karl Fisher, vandanlæg mm. Vi er desuden i gang med in-line initiativer og etablering af NIR udstyr Vi tilstræber at have det nyeste udstyr og teknologi i afdelingen og arbejder på at være så papirløse som muligt. Det er udstyrsteamet der varetager alt der har med udstyr at gøre, fra kvalificeringer, kalibreringer, fejlsøgning, indkøb/nedlæggelse af udstyr og dokumenthåndtering. Vi er et team der servicerer de andre teams i afdelingen og har kontakten til alle vores eksterne leverandører og derfor er det yderst vigtigt at vi har det bedste mindset for service og samarbejde.
Til efteråret skal vi udvide vores laboratorium med nye lokaler, hvor vi igen får en del nyt udstyr der skal kvalificeres efter en ambitiøs tidsplan. Vi er en meget dynamisk afdeling med en omskiftelig hverdag, derfor er der behov for at vi er omstillingsparate og flexible.
I OFP gør vi en stor indsats for, at du som ny medarbejder vil få den bedst mulige start i dit nye job. De første dage vil du derfor tilbringe med andre nye medarbejdere, hvor I i fællesskab vil gennemgå et spændende introforløb. Områdechefen vil byde jer velkommen, og kolleger fra dit eget team vil agere som mentorer og gennemgå din individuelle træningsplan. Vi ved hvor vigtigt det er, og vi glæder os til at møde dig.
Kvalifikationer
Du har en baggrund som laborant eller lignende og har god erfaring med laboratorieudstyr som UPLC/HPLC, Dissolution, m.fl. Erfaring med NIR og digitale løsning er en stærk merit. Det vil være en fordel hvis du har erfaring med Laboratory Information Management System (LIMS) og Empower. Vi ser gerne at du har erfaring med at håndtere dokumenter som CR-sager, DV og SOP og at du har interesse og erfaring med robot teknologi og IT.
Du har god forståelse for laboratorieudstyr, herunder UPLC/HPLC og/eller NIR og du bruger din erfaring til at løse de udfordringer vi møder. Du har teknisk snilde, flair for IT, og har viljen til at lykkedes i samarbejde med udstyrsteam, afdeling, QA og eksterne leverandører.
På det personlige plan trives du med en høj grad af fleksibilitet, og med din evne til at omstille dig, befinder du dig rigtig godt i en stilling, hvor dagene ikke er ens. Du arbejder struktureret og har et stort fokus på kvaliteten i dit arbejde ligesom du hver dag tilstræber at yde den bedste service for vores kolleger. Samtidig sætter du pris på en uformel tone og et tæt samarbejde i dit team - og med dit store engagement, høje humør og din evne til at tage initiativ, bidrager du aktivt til løsninger på vores udfordringer. Du bidrager positivt til det gode arbejdsklima i afdelingen og til det løbende forbedringsarbejde.
Om Oral Finished Products i Novo Nordisk
I 2004 startede en ambitiøs og banebrydende rejse mod at blive verdens første medicinalvirksomhed, der leverer GLP-1 baserede-tabletter til markedet. Her mange år efter er vi så langt, at mange patienter med type 2 diabetes har et oralt alternativ (tablet) til injicérbare præparater. Et resultatet af dygtige, innovative og engagerede medarbejders indsats, som alle er stolte af at bruge deres dedikation til at sætte helt nye standarder inden for diabetesbehandling. Kom med ombord på vores rejse – her er mulighed for både personlig og faglig udvikling.
Kontakt
For yderligere informationer kontakt teamleder Anne Dorthe Vad Dockir +45 3075 7037 (frem til d. 10.juli) og herefter director Karoline Benktander på [email protected].
Ansøgningsfrist
26.juli 2020
Skriv desuden i ansøgningen, om du kun er interesseret i den faste stilling, eller om du også gerne vil tages i betragtning til den midlertidige stilling på 24 måneder.
Millions rely on us
To work for Novo Nordisk you will need the skills, dedication and ambition to change lives for the better for millions of patients living with diabetes and other chronical diseases. In exchange, we offer the chance to be part of a truly global workplace, where passion and engagement are met with opportunities for professional and personal development.
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Laborant", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".
Arbejdsstedet er beliggende i Måløv.
Jobbet er oprettet på vores service den 29.6.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Laborant
- Måløv
Lignende jobs
-
Material Specialist - Polymer chemistry to Product...
The next generation of high-end hearing aids present big challenges in regard to performance, regulations, and compliance within environmental and bio safety, and are constantly under development.I..- Laborant
- Ballerup
-
Material Specialist - Polymer chemistry to Product...
- Laborant
- Ballerup
-
Vikarstilling: Lab Technician (barselsvikariat, 12...
Om osDu kommer til at indgå i et team bestående af fem kemikere og fem laboranter på vores laboratorium, hvor vi vægter en åben og ærlig tone, nysgerrige spørgsmål og engagement højt. Som Labor..- Laborant
- Rødovre
-
Vi udvider vores team – er du vores nye forsknings...
Vi søger senest per 1. februar 2025, eller snarest derefter en dygtig forskningslaborant, som har lyst til at blive en del af vores spændende arbejdsplads. Lungemedicinsk forskningsenhed består af .- Laborant
- København NV
Statistik over udbudte jobs som laboranter i Måløv
Herunder ser du udviklingen i udbudte laborant i Måløv over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal laboranter.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte laboranter i Måløv over tid
Dato | Alle jobs som laboranter |
---|---|
26. november 2024 | 0 |
25. november 2024 | 0 |
24. november 2024 | 0 |
23. november 2024 | 0 |
22. november 2024 | 0 |
21. november 2024 | 0 |
20. november 2024 | 0 |
19. november 2024 | 0 |
18. november 2024 | 0 |
17. november 2024 | 0 |
16. november 2024 | 0 |
15. november 2024 | 0 |
14. november 2024 | 0 |
13. november 2024 | 0 |
12. november 2024 | 0 |
11. november 2024 | 0 |
10. november 2024 | 0 |
9. november 2024 | 0 |
8. november 2024 | 0 |
7. november 2024 | 0 |
6. november 2024 | 0 |
5. november 2024 | 0 |
4. november 2024 | 0 |
3. november 2024 | 0 |
2. november 2024 | 0 |
1. november 2024 | 0 |
31. oktober 2024 | 0 |
30. oktober 2024 | 0 |
29. oktober 2024 | 0 |
28. oktober 2024 | 0 |
27. oktober 2024 | 0 |