Klinisk overlæge eller afdelingslæge til Ambulatorium for spiseforstyrrelser, Børne- og...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Glostrup

Børne- og ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden søger en overlæge eller afdelingslæge til centrets specialambulatorium for spiseforstyrrelser B132. Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2020 eller efter aftale.

Jobbet

Specialambulatorium for spiseforstyrrelser B132 behandler patienter fra hele regionen. Ambulatoriet er fysisk placeret på centrets matrikel på Bispebjerg. Ambulatoriet ledes af afsnitsledende overlæge og afdelingssygeplejerske i fællesskab.

Afsnittet deltager i den præ- og postgraduate lægeuddannelse.

Ambulatoriet er en højt specialiserede funktion for børn og unge med spiseforstyrrelser - en funktion, som omfatter ambulatorium, dagafsnit med familiebehandling, og døgnafsnit - i daglig tale kaldet ”Spiseforstyrrelsessøjlen”. I alle enheder er familien direkte og aktivt involveret i behandlingen.

I ambulatoriet arbejdes der tværfagligt ud fra fælles referenceramme som er familiebaseret terapi (FBT).

Lægen er tilknyttet ambulatoriet og refererer til afsnitsledelsen i ambulatoriet.

Vi tilbyder

  • En dynamisk og udviklende arbejdsplads
  • Tværfagligt samarbejde med varierende arbejdsopgaver
  • Familiebaseret terapeutisk arbejde
  • Engagerede kollegaer i et godt kollegialt arbejdsmiljø
  • Ansættelse i et afsnit, der vægter faglig udvikling

Samt en spændende stilling på et center præget af faglig stolthed, engagement og effektiv arbejdstilrettelæggelse. Centrets medarbejdere og ledere arbejder på at udvikle en fælles forbedringskultur med fokus på, hvad der har værdi for patienterne og deres familier.

Vi forventer

  • Du er speciallæge i Børne- og Ungdomspsykiatri
  • Har et højt fagligt engagement
  • Besidder gode samarbejdsevner og en positiv indstilling til varierende arbejdsopgaver
  • Er fleksibel i opgaveløsningen
  • Har gerne erfaring med undervisning og kvalitetsudvikling

Vi vil ved besættelse af stillingen især lægge vægt på særlig interesse for spiseforstyrrelsesområdet. Der vil desuden blive lagt vægt på dokumenteret fagligt engagement samt relevant klinisk uddannelse. Familieterapeutisk uddannelse vil være en fordel. Lægen skal sammen med det øvrige lederteam have fokus på at organisere de kliniske opgaver effektivt og udviklingsorienteret og bakke op om udvikling af kvalitet og forskning vedr. spiseforstyrrelser.

Erfaring med forbedringsarbejde og forskningsmæssig erfaring er en fordel, men ikke et krav for at varetage stillingen.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling og ønskes besat den 1. august 2020 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises anmærkningsfri børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.

Der indhentes efter aftale med ansøger altid referencer, inden endelig beslutning om ansættelse.

Ansøgningsprocedure

Ansøgning med CV, eventuelle bilag, autorisationer mm. sendes elektronisk via linket. Oplysning om hvilken stilling der søges, bedes fremgå af ansøgningen.

Bedømmelse af speciallægestillinger vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de 7 kompetenceområder, jf. vejledning for faglig bedømmelse af ansøgere til speciallægestillinger i Region Hovedstaden. Ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse.

Ansøgningsfrist: den 30. marts 2020 kl. 12:00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 3. april 2020.

Yderligere oplysninger

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingerne, er du velkommen til at kontakte klinikchef Nina Staal, [email protected] eller afsnitsledende overlæge Ulla Moslet, [email protected] eller tlf. 3864 1075.

Du er også velkommen til at besøge vores hjemmeside: www.buc-regionh.dk

Om centret

Børne- og ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden har 650 ansatte og består af to afdelinger: Afdeling for ambulante tilbud og Afdeling for døgntilbud. Centret varetager hovedfunktion og alle specialiserede funktioner i børne- og ungdomspsykiatri. Udrednings- og behandlingsindsatsen foregår i et engageret tværfagligt miljø, hvor patient og familie er i centrum. Centret har et stærkt forskningsmiljø med fokus på tæt samarbejde med de kliniske afsnit.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Glostrup.

Jobbet er oprettet på vores service den 4.3.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Glostrup
  • Mandag den 30. marts 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Glostrup

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Glostrup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Glostrup over tid

Dato Alle jobs som læger
26. november 2024 6
25. november 2024 9
24. november 2024 10
23. november 2024 10
22. november 2024 10
21. november 2024 10
20. november 2024 8
19. november 2024 7
18. november 2024 7
17. november 2024 7
16. november 2024 7
15. november 2024 6
14. november 2024 6
13. november 2024 6
12. november 2024 6
11. november 2024 7
10. november 2024 7
9. november 2024 7
8. november 2024 8
7. november 2024 12
6. november 2024 12
5. november 2024 12
4. november 2024 11
3. november 2024 9
2. november 2024 9
1. november 2024 9
31. oktober 2024 9
30. oktober 2024 7
29. oktober 2024 6
28. oktober 2024 7
27. oktober 2024 6