Overlæge/afdelingslæge til Palliativ Enhed, Hvidovre Hospital

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hvidovre

Har du lyst til arbejde med specialiseret palliation i et tværfagligt team?

Palliativ Enhed er et specialiseret palliativt sengeafsnit med 10 senge samt ambulant funktion. Vi rådgiver øvrige sengeafdelinger om den basale palliative indsats. Afsnittet er beliggende på Hvidovre Hospital og er en del af Lungemedicinsk og Endokrinologisk afdeling.

Hvis du har lyst til at arbejde med den palliative indsats målrettet patienter med specialiserede behov uanset diagnose, skal du søge denne stilling. Stillingen er ledig pr. 1. december 2022 og er uden vagtforpligtigelse.

Om enheden

Palliativ Enhed har til formål at udvikle og yde den bedst mulige lindrende behandling til patienter med livstruende sygdomme uanset diagnose. Vi behandler patienter med komplekse og belastende symptomer og problemer af fysisk, psykisk, social og eksistentiel karakter med det formål at forbedre patientens livskvalitet samt støtte patientens pårørende.

Arbejdet indebærer dagtjeneste på hverdage i enhedens sengeafsnit og ambulatorium/ udgående funktion. Den udgående funktion består af besøg og palliativ indsats til patienter i eget hjem, plejehjem eller aflastningsenhed i samarbejde med hjemmeplejen og eventuelt egen læge. Derudover går vi tilsyn på de øvrige sengeafdelinger. Aften/nat og weekend har sengeafsnittet ad hoc lægedækning af mellemvagten fra Lungemedicinsk og Endokrinologisk afdeling.

I enheden er ansat 5 speciallæger (anæstesiologi, klinisk onkologi, almen medicin, intern medicin), heraf en afsnitsansvarlig overlæge samt sygeplejersker, psykologer, sekretærer og socialrådgiver. Vi samarbejder tæt med hospitalets fysioterapeuter og præst, som har deres daglige gang i sengeafdelingen. De deltager desuden i vores ugentlige tværfaglige konferencer.

Om stillingen

Overlægens/afdelingslægens hovedopgave er arbejdet med den specialiserede palliation i egen sengeafdeling og ambulante/udgående funktion. Dette indebærer kontinuerlig kvalitetsudvikling af den palliative indsats, bl.a. undervisning af enhedens personale samt personale fra øvrige afdelinger på Amager og Hvidovre Hospital for at løfte og udvikle den basale palliation, der bliver en højt prioriteret indsats fremadrettet. Der er daglig faglig sparring med afdelingens øvrige læger.

Vi ønsker at ansætte en læge med speciallægeuddannelse i relevant speciale (fx almen medicin, intern medicin, kirurgi, onkologi eller anæstesiologi). Praktisk klinisk erfaring/interesse for det palliative felt vil være en fordel. Teoretisk uddannelse inden for palliativ medicin på niveau med det nordiske specialistkursus i palliativ medicin eller diplomkursus i palliativ medicin fra Cardiff er en fordel, men ikke en forudsætning. Såfremt ansøger ikke har formel efteruddannelse indenfor palliation, vil der være mulighed for at ansøge om dette under ansættelsen. Afsnittet er godkendt som uddannelsessted for uddannelse til fagområdespecialister i Palliativ Medicin. Herudover vil erfaring med forskning være en fordel, idet vi er ved at opbygge en forskningsenhed i relation til afsnittet og har netop ansat en sygeplejerske i en post.doc. stilling.

I ansøgningen skal ansøger forholde sig til alle 7 lægeroller og vil blive vurderet på baggrund af egne oplysninger herom.

Palliativ Enhed hører administrativt under Lungemedicinsk og Endokrinologisk afdeling, men er selvvisiterende og med eget personale. Vi har et tæt fællesskab, men ikke arbejdsdeling med Lungemedicinsk og Endokrinologisk enhed.

Ved ansøgningen bedes du gøre opmærksom på, om du søger en overlæge- eller afdelingslægestilling. Søger du en overlægestilling, vil den faglige bedømmelse ske i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 62 af 25. juli 2005. Bedømmelsen vil ske på baggrund af ansøgers oplysninger om egne kompetencer indenfor hver af de 7 kompetenceområder. Ansøger skal forholde sig til og dokumentere kvalifikationer indenfor disse kompetenceområder.

Løn og ansættelsesforhold

Ansættelse vil ske på overenskomstmæssige vilkår.

Ønsker du yderligere oplysninger

Kan det fås hos afsnitsansvarlig overlæge Benedikte Frederiksen, [email protected] / telefon 5142 3834 eller cheflæge Dorthe Goldschmidt, [email protected] / telefon 2480 6114.

Ansøgningsfrist

Upload din motiverede ansøgning, CV og relevante bilag senest den 23. oktober 2022.

Samtaler afholdes den 26. oktober 2022 om eftermiddagen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hvidovre.

Jobbet er oprettet på vores service den 26.9.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Hvidovre
  • Søndag den 23. oktober 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Hvidovre

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Hvidovre over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Hvidovre over tid

Dato Alle jobs som læger
13. november 2024 17
12. november 2024 16
11. november 2024 15
10. november 2024 15
9. november 2024 15
8. november 2024 15
7. november 2024 15
6. november 2024 14
5. november 2024 12
4. november 2024 11
3. november 2024 11
2. november 2024 11
1. november 2024 12
31. oktober 2024 14
30. oktober 2024 13
29. oktober 2024 12
28. oktober 2024 10
27. oktober 2024 9
26. oktober 2024 9
25. oktober 2024 8
24. oktober 2024 12
23. oktober 2024 11
22. oktober 2024 10
21. oktober 2024 14
20. oktober 2024 18
19. oktober 2024 18
18. oktober 2024 18
17. oktober 2024 17
16. oktober 2024 16
15. oktober 2024 18
14. oktober 2024 20