Overlæge nedre kirurgi, Bispebjerg Hospital

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København NV

Bispebjerg Hospital, Abdominalcenter K, Kirurgi

Vi har en ledig stilling som overlæge og søger derfor en speciallæge i kirurgi til området nedre kirurgi og proktologi. Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. januar 2022 eller efter aftale.

Hvem er vi?
Vi er Abdominalcenter K på Bispebjerg Hospital, som er ét af fire akuthospitaler i Region Hovedstaden. I Abdominalcenter K varetager vi akut og elektiv kirurgi, og vi har hovedfunktion indenfor behandling af kolorektalcancer og regionsfunktion i behandlingen af komplekse analfistler samt giganthernier og parastomalhernier. Abdominalcenter K varetager desuden medicinsk gastroenterologi og hepatologi.

Vores optageområde dækker Område Byen med ca. 470.000 borgere og for udvalgte sygdomme Bornholm med ca. 43.000 borgere samt for rektumcancer Færøerne. Abdominalcenter K er normeret til 76 senge, og de 56 kirurgiske senge er fordelt på et akut kirurgisk modtageafsnit, to subspecialiserede stationære afsnit inden for øvre og nedre kirurgi samt et korttidskirurgisk afsnit. I kirurgisk sektion har vi en operationsgang med et akutleje og fem elektive stuer, et kirurgisk ambulatorie og en stomiklinik. Vi har i gastromedicinsk/hepatologisk sektion et sengeafsnit på 20 senge samt et ambulatorium, en diagnostisk enhed og en levercirroseklinik. Fælles for medicinsk og kirurgisk sektion er et endoskopiafsnit med otte stuer og en forskningsenhed.

De kirurgiske opgaver og lægestaben er opdelt i nedre kirurgi, øvre kirurgi, og endoskopi. Den nedre sektion varetager diagnostik og behandling af maligne og benigne kirurgiske sygdomme i colon og rektum samt proktologiske sygdomme, mens den øvre sektion varetager diagnostik og behandling af patienter med benigne kirurgiske sygdomme i øvre GI-kanal og bugvæg foruden udredning af patienter med øvre GI-cancer. Derudover har afdelingen en stor akut aktivitet og stort flow af akutte patienter gennem afdelingens eget kirurgiske modtageafsnit og akutte operationsleje, som byder på et bredt og fagligt udfordrende udsnit af akutte kirurgiske sygdomme.

Afdelingen er organiseret med afsnitsledelse og uddelegerede ansvarsområder for speciallæger. Vi prioriterer transparens i ledelsen og beslutningsprocesserne og lægger vægt på at løse problemer tværfagligt og inddrage alle faggrupper. Vi har en stor uddannelsesforpligtelse for kirurger i hoveduddannelse, introduktionsstilling og KBU. Vi har desuden i Abdominalcenter K eget professorat i kirurgi og en høj forskningsaktivitet med fokus på kolorektal cancer, komplekse analfistler, bugvægshernier, sårheling, galdesten, akut pankreatitis, leversygdomme, og som nye områder forskning i tarmens microbiom og palliation.

Hvorfor skal du søge stillingen?
Vi søger en kandidat som ønsker at arbejde i vores kirurgiske sektion og som har interesse i nedre kirurgi, rektumkirurgi og proktologi og tage del i vagtarbejdet som overlægevagt med tilkald. Vi er særligt interesserede i kandidater, der har erfaring i robotassisteret kirurgi og avanceret kirurgi til komplekse analfistler. Desuden er vi interesserede i kandidater med en akademisk profil med dokumenteret forskningserfaring i nedre kirurgi og proktologi og lyst og evne til at drive forskningsprojekter selvstændigt og vejlede yngre kolleger i forskning.

Hvad tilbyder vi dig?
Et arbejde med dygtige kolleger i et godt fagligt og kollegialt arbejdsmiljø. Der er rige muligheder for at sætte sit præg på afdelingens faglige udvikling. Vi gør en aktiv indsats for at støtte op om forskningsprojekter og stiller til de gode projekter et udsnit af ressourcer til rådighed, herunder mulighed for deltidsbaseret frikøb fra klinisk arbejde.

Vi tilbyder løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst evt. med tillæg for særlige funktioner og kvalifikationer.

Yderligere information kan indhentes hos ledende overlæge, dr. med. et pharm. Lars Tue Sørensen, Abdominalcenter K, Bispebjerg Hospital, Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV. Tlf. 20371844.

Du kan læse mere om vores afdeling på https://www.bispebjerghospital.dk/afdelinger-og-klinikker/abdominalcenter-k/Sider/default.aspx

Du kan også se os fra en lidt anden side på vores Instragram-konto: k_paa_bjerget

Ansøgningsfrist: 18. december 2021

Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 51

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København NV.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.12.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • København NV
  • Søndag den 18. december 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i København NV

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i København NV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i København NV over tid

Dato Alle jobs som læger
26. december 2024 12
25. december 2024 12
24. december 2024 12
23. december 2024 12
22. december 2024 12
21. december 2024 12
20. december 2024 12
19. december 2024 11
18. december 2024 11
17. december 2024 9
16. december 2024 11
15. december 2024 12
14. december 2024 12
13. december 2024 12
12. december 2024 11
11. december 2024 11
10. december 2024 12
9. december 2024 12
8. december 2024 12
7. december 2024 12
6. december 2024 14
5. december 2024 14
4. december 2024 13
3. december 2024 13
2. december 2024 13
1. december 2024 14
30. november 2024 14
29. november 2024 15
28. november 2024 14
27. november 2024 14
26. november 2024 14