Vil du gå forrest i behandlingen af vores retspsykiatriske patienter? Så søger vi dig som afsnitsledende overlæge i v...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Som afsnitsledende overlæge i vores retspsykiatriske opsøgende team (ROPS) på Østerbro kommer du til at arbejde med retspsykiatriens komplekse patientforløb. Forløb, hvor du vil have tid til faglig fordybelse og en helhedsorienteret behandlingsplan for den enkelte.

Hvem er ROPS?
Vi er en del af den retspsykiatriske afdeling (afdeling R) på Psykiatrisk Center Sct. Hans, og vi varetager den ambulante behandling af retspsykiatriske patienter bosiddende i Frederiksberg og Københavns kommuner.

Vi er ét af to retspsykiatriske ambulante teams, og vi er normeret til 80 patienter, som overvejende, men ikke alle har diagnoser indenfor det skizofreniforme spektrum.

Vores team består udover en overlæge af en teamleder (oversygeplejersken), en sekretær, en socialrådgiver samt seks sygeplejersker. Alle erfarne og dygtige kollegaer, der har et højt fagligt niveau. Vores praksis bygger på den væsentlige, bærende idé, at vi er til for patienterne og de behov og udfordringer, de måtte have. Vi følger patienterne tæt og respektfuldt og forbereder dem på fx en overdragelse af behandlingen til et andet ambulant psykiatrisk team eller til et liv uden behandlingsdom.

Sammen hjælper og støtter vi patienterne til at mestre et så selvstændigt liv som muligt, og vores indsats bygger i høj grad på at opbygge en tillidsfuld relation til patienterne og inddrage deres pårørende og relevante samarbejdspartnere. Vi arbejder ud fra modellen for ACT med et fokus på at være udgående, opsøgende, fleksible og vedholdende. Vi har et udstrakt samarbejde med kriminalforsorgen, kommunerne, politiet og de øvrige psykiatriske centre i hovedstaden.

Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder
Som afsnitsledende overlæge vil du indgå i afsnitsledelsen i ROPS og bliver sammen med teamleder Elisabeth Myhre ansvarlig for at lede både teamet og patientforløbene herunder sikre udvikling, kvalitet og sikkerhed i dem. Øvrige arbejdsopgaver omfatter fx:

  • Udarbejdelse af behandlingsplaner sammen med det øvrige team
  • Opfølgende samtaler med patienterne og indlæggelser i henhold til deres retslige foranstaltninger, når det er nødvendigt.
  • Samarbejde med stamafdelinger i de forskellige psykiatriske centre, når patienterne er indlagte og udarbejder høringssvar til statsadvokaten og politiet, når de anmoder om det.

Du vil referere til cheflægen på afdeling R på Psykiatrisk Center Sct. Hans og deltager ligeledes i et fagligt fællesskab med de øvrige overlæger i afdeling R. Du deltager i konferencer og visitationsmøder, og der er altid mulighed for sparring og supervision med kollegerne i afdeling R.

Hvem er du?
Vi forventer først og fremmest at du er speciallæge i psykiatri. Derudover ser vi gerne at du har erfaring med ledelse og retspsykiatriske patientforløb, men det er ikke en forudsætning.

Vi vil også lægge vægt på, at du

  • har lyst til at lede og samarbejde i et miljø med forandringer,
  • evner og har vilje til at sikre kvalitet i patientbehandlingen i et helhedsorienteret perspektiv,
  • er fleksibel, rummelig samt har et positivt livssyn,
  • er klar og tydelig i din kommunikation og formidling og
  • er god til at motivere både kolleger, patienter, pårørende og samarbejdspartnere.


Dine løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til overenskomst for overlæger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid. Der er tale om to stillinger med tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Har opslaget vakt din interesse eller er du nysgerrig på at høre mere om afdelingen eller stillingen? Så er du mere end velkommen til at henvende dig til cheflæge Peter Worm Jantzen på telefon 20 53 84 30.

Da der afvikles ferie på helligdagene er du også meget velkommen til at sende en SMS, hvis du ønsker at blive ringet op eller sende en mail på: [email protected]

Ansøgningsfrist: mandag den 8. januar 2024.

Er du interesseret i retspsykiatrien, men ikke denne konkrete stilling? Så har vi en anden spændende stilling ledig som overlæge på et lukket retspsykiatrisk afsnit i Roskilde. Se mere her.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 18.12.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • København Ø
  • Mandag den 08. januar 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i København Ø over tid

Dato Alle jobs som læger
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 2
6. december 2024 1
5. december 2024 2
4. december 2024 2
3. december 2024 2
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 2
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1