Afdelingslæger til Rygsektionen, Ortopædkirurgisk afdeling, Sjællands Universitetshosip...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Køge

Ved Ortopædkirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital Køge, er der to stillinger som afdelingslæge ledige fra den 01.05.20 eller snarest derefter.

Stillingens funktioner og ønskede kvalifikationer

Du bliver ansat i rygsektionen. Rygsektionen er normeret til 7 overlæger og 2 afdelingslæger. Stillingen ønskes besat med en speciallæge i ortopædisk kirurgi, der har særlig interesse i behandling af degenerative ryglidelser. Rygsektionen har ikke aktuelt nogen akutfunktion. Akutte ryglidelser varetages i samarbejde med Rigshospitalet Glostrup og Blegdamsvej, samt Odense Universitets Hospital.

Ansøger kan forvente oplæring indenfor den degenerative lumbale kirurgi og evt. degenerativ cervikal kirurgi. Behandlingen af ryglidelser foregår i tæt samarbejde med fysioterapeuter og reumatologiske læger på SUH Køge, Holbæk, Slagelse og Næstved sygehuse. Der afholdes ugentlige videokonferencer med disse lokationer, hvori også Smerteklinikken i Køge samt Arbejdsmedicinsk Klinik deltager.

Det forventes at afdelingslægen aktivt vil medvirke til at udvikle og varetage såvel prægraduate som postgraduate uddannelsesopgaver.

Afdelingen varetager en række forsknings- og udviklingsopgaver og det forventes at afdelingslægen deltager i disse. Da afdelingen generelt, og rygsektionen især, har en ambitiøs forskningsstrategi, vil ansøgere med PhD grad indenfor rygbehandling blive foretrukket. Afdelingen har en klinisk professor som leder forskningsenheden og vil kunne indgå i et samarbejde omkring den fremtidige forskningsindsats.

Øvrige specialer på Køge

Anæstesiologi med et intensivt terapiafsnit samt palliationsenhed, kirurgi, reumatologi, oto-rhino-laryngologi, kæbekirurgi, klinisk biokemi, klinisk fysiologi, billeddiagnostik inkl. CT-skanning, MR-skanning og ultralydsdiagnostik samt intern medicin omfattende endokrinologi, kardiologi og medicinsk gastroenterologi. Desuden findes en akutafdeling med egen lægestab.

Ledelse

På Sjællands Universitetshospital Roskilde og Køge er der etableret afdelingsledelser med decentralisering af en række ledelsesmæssige, økonomiske og administrative opgaver.

Den ledende overlæge og den ledende oversygeplejerske udgør i fællesskab afdelingsledelsen, der har det ledelses- og driftsmæssige ansvar for afdelingen. Afdelingsledelsen er således ansvarlig for fordeling af funktioner, arbejdsopgaver og ressourcer. Fordelingen skal ske ud fra faglige og funktionelle hensyn, herunder hensyn til helhed i patientforløb. Derudover skal der tages hensyn til rationel ressourceanvendelse.

Den ledende overlæge fastlægger efter samråd med afdelingens øvrige overlæger retningslinjer for afdelingens diagnostik, behandling, visitation og lægelige uddannelsesopgaver. Inden for disse retningslinjer har afdelingens overlæger og øvrige læger et selvstændigt ansvar.

Ortopædkirurgisk Afdeling

Ortopædkirurgisk afdeling i Køge omfatter to stationære afsnit med i alt 63 senge. På det centrale operationsafsnit har afdelingen 4-6 operationsstuer (to med laminært flow) og i sammendagskirurgisk afsnit 2 – 3 operationsstuer dagligt. Afdelingen driver endvidere et stort ambulatorium. Afdelingen har akut døgnfunktion og modtager akutte- og elektive patienter fra en stor del af Region Sjælland samt elektive patienter i henhold til aftalen om frit sygehusvalg.

Afdelingens lægelige stab

Ortopædkirurgisk Afdeling har en normering på 21 overlæger og 9 afdelingslæger. Desuden er der p.t. ansat 16 reservelæger/1.reservelæger.

Afdelingens lægelige arbejdstilrettelæggelse

Ortopædkirurgisk Afdeling dækker bredden af det ortopædkirurgiske speciale på hovedfunktionsniveau og er tillagt en række regionsfunktioner og har højt specialiserede funktioner.

Lægerne er sektioneret i 8 delvis selvstyrende, subspecialiserede sektioner med faste operations-, ambulatorium- og SDK-dage.

Afdelingslægerne deltager i døgnvagtsdækning som bagvagt i tilstedeværelse sammen med mellemvagten. Ortopædkirurgisk bagvagt har traumeleder funktionen på hospitalet.

Overlægerne har overvejende dagfunktion. Overlægerne deltager i en delvagt på hverdage hver 14. dag frem til kl. 19.00 samt dagvagt med efterfølgende rådighedsvagt en weekend hver 3. måned.

Undervisning

Sjællands Universitetshospital i Roskilde og Køge indgår i Københavns Universitetshospital, som er et samarbejde mellem Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet og Sygehusene i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Afdelingen varetager undervisning af medicinske studenter på alle relevante semestre og er involveret i udrulningen af kandidatsporet på Sjællands Universitetshospital fra foråret 2019. Afdelingen har 3 kliniske lektorer.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Thomas Juul Sørensen, 47 32 33 01, [email protected].

Du kan læse mere om Sjællands Universitetshospital Roskilde og Køge på internettet: www.regionsjaelland.dk

Ansøger bedes i ansøgningen – med bedst mulig dokumentation – forholde sig konkret til de syv kompetencer, da Sjællands Universitetshospital Roskilde og Køge anvender en vurdering af de syv kompetencer (Medicinsk ekspert, Kommunikator, Samarbejder, Leder/administrator, Sundhedsfremmer, Akademiker og Professionel) i den faglige bedømmelse.

Læs mere her om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kollegaer allerede har valgt Region Sjælland på Det Gode Lægeliv.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Køge.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.2.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Køge
  • Fredag den 06. marts 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Køge

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Køge over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Køge over tid

Dato Alle jobs som læger
19. september 2024 8
18. september 2024 7
17. september 2024 7
16. september 2024 7
15. september 2024 8
14. september 2024 5
13. september 2024 5
12. september 2024 5
11. september 2024 5
10. september 2024 2
9. september 2024 2
8. september 2024 4
7. september 2024 4
6. september 2024 3
5. september 2024 3
4. september 2024 3
3. september 2024 3
2. september 2024 3
1. september 2024 3
31. august 2024 3
30. august 2024 3
29. august 2024 2
28. august 2024 1
27. august 2024 1
26. august 2024 1
25. august 2024 1
24. august 2024 1
23. august 2024 1
22. august 2024 2
21. august 2024 2
20. august 2024 2