Overlæge i radiologi ved Røntgen og Skanning (RoS), Diagnostisk Center, Regionshospital...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Silkeborg

En stilling som overlæge ved Diagnostisk Center, Røntgen og Skanning, Regionshospitalet Silkeborg, Hospitalsenhed Midt, er ledig til besættelse pr. 1. oktober 2020 eller efter aftale. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.

Om stillingen
Jvf. nedenstående er der muligheder for en bred vifte af subspecialer alt efter ansøgerens kompetencer og ønsker.
Vi ønsker at have et team af speciallæger, som kan være både organspecifikke og / eller modalitetsspecifikke. På denne måde kan man supplere hinanden.

Afhængig af ansøgerens erfaring, vil denne i tillæg til de kliniske og forskningsrelaterede opgaver indgå i ledelsesopgaver af lægefaglig og strategisk/organisatorisk karakter ved afdelingen.

Det forventes, at overlægen i lighed med alle de øvrige speciallæger på afdelingen gennemgår vejlederuddannelsen, og der er mulighed for at deltage i ledelseskurser.

Stillingen indeholder vagter, som aktuelt kun går til kl. 23 på hverdage som forskudt tjeneste. Lørdage tjeneste kl. 08-16 med efterfølgende rådighedsvagt til kl. 23. Søndag og helligdage er rådighedsvagt kl. 08-23.
Silkeborg dækker fra 1. juni 2020 8 vagter pr. måned i den fælles beskriverenhed i tidsrummet kl. 23-08. Såfremt en ansøger skal deltage i dette, vil det evt. kunne ske via hjemmearbejdsplads.

Kvalifikationer
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i radiologi.

Der lægges vægt på sociale/kollegiale kompetencer og lyst til at indgå i og udvikle det tværfaglige samarbejde samt høj faglig ekspertise.

Det vægtes højt, at arbejdsmiljøet er godt og at unødig stress undgås. Dette gøres ved fleksibilitet. Mulighed for hjemmearbejdsdage og generelt, at der er tæt kontakt med den radiologiske ledelse, så alle kan få et godt arbejdsmiljø.

Der kan rekvireres en stillingsbeskrivelse som overlæge her.

Kompetencer eller ønsker om kompetencer indenfor CT kolografi ses gerne, da Silkeborg har et stort volumen på dette område og gerne vil udvikle det. Dette gerne i kombination med onkologisk CT.

Der udføres en bedre vifte af muskuloskeletal MR med høj kompetence indenfor det reumatologiske foruden meget neuroakse MR. Der laves også MR lever og MR tyndtarm.

Er der ønsker i retningen af det muskulosketale er det muligt på sigt at bliver fagligt ansvarlig for det ortoradiologiske område.

Vigtigst af alt er det dog, at vi matcher ønsker og kompetencer hos en kommende overlæge, da det giver størst arbejdstilfredshed og højeste kvalitet, hvilket vægtes meget højt.

Om Diagnostisk Center
Overordnet er Diagnostisk Center karakteriseret ved:
  • Samling af alle 9 medicinske specialer og radiologi under samme ledelse.
  • Interne og eksterne samarbejdsrelationer.
  • Høj faglighed.
  • Prioriteret forskningsmiljø (fortrinsvis) omkring kliniske og billeddiagnostiske problemstillinger.

Diagnostisk Center er bygget på fusion af det medicinske og det radiologiske speciale, og det overordnede fokus for centrets arbejde er at skabe hurtige og effektive patientforløb af høj kvalitet, samt konvertere akut indlagte til ambulante forløb og skabe optimale muligheder for sammedagsudredning.

Diagnostisk Center modtager elektive og akutte visiterede medicinske patienter kl. 8-17 på hverdage inden for næsten alle områder af det medicinske speciale. Patienter med kroniske sygdomme har såkaldte fleksible indlæggelser, hvor de kan vurderes og om nødvendigt indlægges døgnet rundt direkte i sengeafdelingen 24/7/365, og det samme kan patienter med alvorlig sygdomme (åbne indlæggelser).
  • Diagnostisk Center har regionsfunktion i idrætsmedicin og i reumatologi, (idrætsklinikken er en af landets største). Regionsrygcenter Midt er placeret i Silkeborg og består af Medicinsk Enhed, Kirurgisk Enhed og Forskningsenheden for Sygemeldte og dækker det meste af Region Midtjylland fraset de højt specialiserede rygoperationer.
  • Der er en betydelig, hovedsagelig klinisk forskningsindsats inkl. billeddiagnostik, og der er i Diagnostisk Center ansat forskningsansvarlig sygeplejerske, forskningsansvarlig fysioterapeut, forskningsansvarlig kiropraktor, en videnskabelig assistent og flere forskningsansvarlige overlæger inkl. radiolog. Endvidere er der ansat to professorer og to adjungerede professorer.
  • I Røntgen og Skanning udføres MR-skanninger, CT-skanninger, ultralydsskanninger og konventionel røntgen. Der er specielt fokus på undersøgelser af reumatologiske patienter samt udredning for okkult cancer (udredning af mulig alvorlig sygdom, MAS). Der udføres ca. 92.000 undersøgelser årligt fordelt på ca. 13.500 MR-skanninger, ca. 19.000 CT-skanninger, godt 14.500 UL-skanninger og knap 45.000 konventionelle røntgenundersøgelser.

  • Vi har stort fokus på en god billedkvalitet og afdelingen råder bl.a. over 3 CT skannere hvoraf én er installeret på Hammel Neurocenter. MR afsnittet råder over 3 skannere: Siemens Skyra 3T, Siemens AvantoFit 1,5T og GE Optima 1,5T ekstremitetsskanner.
  • Vi har stort fokus på uddannelse af bl.a. yngre læger.

Røntgen og Skanning er karakteriseret ved det fokus, der er på det kliniske samarbejde og på den kliniske opgave. Der er bl.a. et tæt samarbejde med:
  • Idrætsklinik, Center for Planlagt Kirurgi – fx MR-skanninger af skulder, knæ, fodled samt ultralydsvejledte blokader i samarbejde med bl.a. hoftesektoren.
  • Klinik for Gigt- og Bindevævssygdomme, Diagnostisk Center – bl.a. en "Ja/Nej-klinik" kaldet ”Open Access” til accelereret udredning for RA.
  • Regional Rygklinik inkl. Forskningsenhed for Sygemeldte, Diagnostisk Center – særligt MR-skanninger af rygge.
  • Klinik for Medicinsk Udredning – med henblik på udredning af mulig alvorlig sygdom (okkult cancer).
  • Klinik for Lungesygdomme – tæt samarbejde om kræftpakkeforløb med stort volumen af CT vejledte lungebiopsier.
  • Klinik for Mave- og Tarmsygdomme – fx CT-kolografi og MR-tyndtarm, MR-pancreas, MR-hepar.
  • Klinik for Diabetes, Knogle- og Hormonsygdomme - fx ultralydsvejledt thyreoideabiopsi, kvantificering af osteoporose på røntgen af columna.
  • Hjerteklinik - CT-KAG, MR-hjerte, CT- og MR-aorta samt etablering af "Ja/Nej-klinik" for DVT.
  • Hammel Neurocenter - forskningsprojekter med MR på hjerneskadede, CT- og MR-skanninger af CNS, dedikerede neuroradiologiske konferencer. Der er placeret en GE CT-skanner på matriklen og der er 2-3 dage om ugen en radiolog på matriklen.

Desuden arbejdes der sammen med Røntgen og Skanning på Regionshospitalet i Viborg, så vi sikre bedst mulig udnyttelse af de radiologiske kompetencer og den radiologiske kapacitet.

I Røntgen og Skannings lægestab er der udover den ledende overlæge, 9 overlæger 1 afdelingslæge og yngre læger i HU-forløb og introduktionsstillinger.

Diagnostisk Center ledes af to ledende overlæger og en oversygeplejerske.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,3 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk.

Ansættelse og organisatorisk placering
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelsen sker i Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Diagnostisk Center.

Yderligere information
Yderligere oplysninger om stilling og afdeling kan fås ved henvendelse til:

Ledende overlæge Lasse Nørgaard, tlf. 7841 7801

Ansøgningsfrist
Ansøgningen skal være os i hænde elektronisk mandag den 29. juni 2020, med dokumentation for uddannelse, specialuddannelse, tidligere beskæftigelse m.v. samt udfyldt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland.

Ansættelsessamtale forventes afholdt uge 29 eller efter aftale.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Silkeborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.6.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Silkeborg
  • Mandag den 29. juni 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Silkeborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Silkeborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Silkeborg over tid

Dato Alle jobs som læger
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 2
4. december 2024 2
3. december 2024 2
2. december 2024 2
1. december 2024 2
30. november 2024 4
29. november 2024 4
28. november 2024 4
27. november 2024 4
26. november 2024 4