Introduktionsstillinger i Akutmedicin, Akutafdelingen, Slagelse Sygehus

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Slagelse

Introduktionsstillinger i Akutmedicin, Akutafdelingen, Slagelse Sygehus

To introduktionsstillinger i Akutmedicin opslås til besættelse den 01.08.2020 eller efter aftale.

Akutmedicineren forestår den initiale modtagelse og behandling af patienter, der potentielt har en tidkritisk lidelse, uanset aldersgruppe eller årsag til henvendelse. Akutmedicineren er også hospitalets visitator og skal kunne bedømme og tilpasse ressourceallokering under pres både i dagligdagen og ved mere usædvanlige begivenheder, f. eks. beredskabssituationer, for at kunne sikre det bedst mulige kollektive outcome af situationen.

Akutmedicin er Danmarks p.t. yngste speciale og giver mulighed for en karrierevej indenfor et bredt og udfordrende fagligt område, som er under hurtig udvikling. Arbejdet er teambaseret og indebærer udover faglige problemstillinger også prioriterings- og koordineringsopgaver.

Om afdelingen

Akutafdelingen i Slagelse er en topmoderne og innovativ afdeling med engagerede medarbejdere, der er med helt fremme i udviklingen af Fælles Akut Modtagelser i Danmark. Vi har til huse i nogle af Danmarks mest moderne rammer, som fordrer forløb, hvor den enkelte patient er i centrum. Vi er den største Akutafdeling i Region Sjælland og har mere end 75.000 kontakter årligt. Vi er ca. 300 ansatte, og har 56 akutte sengepladser.

Vi vil være et fleksibelt sygehus, hvor fagligheden er der, hvor det er meningsfuldt for den enkelte patient. Derfor har vi åbnet et antal ekstra sengepladser på vores afdeling, hvor patienterne kan ligge i op til 48 timer inden direkte udskrivelse.

Ud over vurdering og stabilisering af de indlagte patienter, har vi også ansvaret for vores egen skadestue. Eventuelle manglende skadestuekompetencer vil vi kunne oplære dig i.

Vi modtager og behandler patienter med akutte medicinske, kirurgiske og ortopædkirurgiske tilstande i samarbejde med husets øvrige speciale afdelinger. Afdelingen har døgndækkende tilstedeværelse af egne læger i alle vagtlag (for-, mellem- og bagvagt).

Som introduktionslæge vil du som udgangspunkt arbejde i mellem vagtslaget, hvor du både selvstændigt vurderer patienter og fungerer som supervisor for yngre kolleger. Dit forløb vil blive tilrettelagt under hensyntagen til din erfaring fra tidligere ansættelser, men du vil komme til at behandle patienter indenfor alle ovennævnte kategorier.

Forskning

Forskning har stor prioritet i Akutafdelingen og tilbyder derfor mulighed for et halvt års forskning i forbindelse med introduktionsstillingen, således at denne forlænges til 1,5 år.

Vi tilbyder

  • Erfaring med patientbehandling indenfor et bredt udvalg af tilstande

  • Mulighed for supervision ved bagvagt 24/7

  • Mulighed for tilegnelse af ultralydskompetencer under supervision af nationalt certificerede kolleger

  • Tæt teamsamarbejde med en veluddannet og erfaren personalegruppe

  • Funktion som hovedvejleder for KBU-læger

  • Supervisorfunktion overfor yngre kolleger

  • Efter introduktionsperioden vil du indgå i afdelingens mellem vagtslag

  • Mulighed for deltagelse i afdelingens forskningsprojekter


Vi forventer

  • At du udviser engagement i dine arbejdsopgaver og egen uddannelse

  • At du er beslutnings- og handlekraftig

  • At du er robust og kan indgå i et travlt og uforudsigeligt akutmiljø

  • At du formår at indgå i de talrige samarbejdskonstellationer med yngre og ældre kolleger, afdelingens øvrige personale og kolleger fra andre specialer, som fylder vores hverdag



Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne er et-årige, på fuld tid, 1,5 år ved deltagelse i forskningsprojekter og er til besættelse pr. 01.08.2020 eller efter aftale.

Du skal have gennemført den kliniske basisuddannelse og have autorisation som læge i Danmark. Herudover skal du kunne skrive og tale dansk.

Løn- og ansættelsesforhold følger overenskomst for underordnede læger, indgået mellem Yngre læger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Ansøgningsprocedure
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte Ledende overlæge Jes Braagaard, tlf. 93 55 78 37, [email protected] eller uddannelsesansvarlig Celia Møllenborg 93 55 78 38 [email protected] .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Slagelse.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.5.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Slagelse
  • Fredag den 12. juni 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Slagelse

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Slagelse over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Slagelse over tid

Dato Alle jobs som læger
19. september 2024 8
18. september 2024 8
17. september 2024 8
16. september 2024 9
15. september 2024 9
14. september 2024 9
13. september 2024 10
12. september 2024 11
11. september 2024 9
10. september 2024 9
9. september 2024 9
8. september 2024 9
7. september 2024 9
6. september 2024 8
5. september 2024 9
4. september 2024 6
3. september 2024 6
2. september 2024 6
1. september 2024 7
31. august 2024 7
30. august 2024 8
29. august 2024 7
28. august 2024 7
27. august 2024 6
26. august 2024 7
25. august 2024 7
24. august 2024 7
23. august 2024 7
22. august 2024 5
21. august 2024 5
20. august 2024 6