Introduktionsstilling i Akutmedicin, Fælles Akutmodtagelse, Sygehus Sønderjylland, Aabenraa

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Sønderborg

Stillingsnumre: 5004-10-15-i-04

Akutmedicinere visiterer, undersøger og behandler patienter fra alle specialer i den akutte fase af deres sygdom eller skade. Uddannelsen i Akutmedicin giver derfor en bred faglig kompetence. Patientklientellet er varieret – alt fra ortopædkirurgiske småskader til traumepatienter og kritisk syge medicinske, kirurgiske og kardiologiske patienter. Det tætte samspil med andre specialer og andre faggrupper træner de personlige evner i kommunikation, organisation og samarbejde. Du vil også få kompetencer indenfor bl.a. triage, prioritering, akutmedicinsk ultralyd-diagnostik, ABCDE-systematik ved modtagelse af den ustabile patient og vejledning af KBU-læger og medicinstuderende.

Hvad går mit arbejde ud på?
Som introduktionslæge vil du lære at håndtere akutte patienter indenfor såvel det medicinske/kardiologiske som det kirurgiske/ortopædkirurgiske spektrum. Du får med andre ord en bred akutmedicinsk klinisk uddannelse og desuden indblik i flere andre specialer fra det akutmedicinske perspektiv.

Du er ansat i akutmodtagelsen, hvor du har din daglige gang i hele ansættelsesperioden. Du modtager, undersøger og behandler patienter i forhold til din uddannelsesbeskrivelse under relevant supervision. Du har 3 måneders funktionstid i henholdsvis det kirurgiske, ortopædkirurgiske og medicinske og kardiologiske vagtlag. Du indgår i forvagts- eller mellemvagtslaget, afhængigt af tidligere erfaring. Du fungerer som hovedvejleder for en af afdelingens KBU læger og får løntillæg for det.

Hvordan foregår uddannelsen?
Vores afdeling er engageret i udviklingen af specialet Akutmedicin. Vi har et godt uddannelsesmiljø, tæt supervision, og vi værdsætter godt klinisk arbejde.

Der venter dig et tilrettelagt uddannelsesprogram, en engageret uddannelsesansvarlig overlæge med gode kontakter til de andre specialer i huset og til regionens øvrige akutmedicinske afdelinger, en hovedvejleder i FAM og en fagspecifik supervisor mens du har funktionstid i henholdsvis kirurgi, ortopædkirurgi og kardiologi. Vi har fokus på overlevering og introduktion til nye opgaver hver gang du skifter funktion.

Vi tilbyder forholdsvis mange kurser i ansættelsesforløbet: et lokalt kursus i akutmedicinsk ultralydsdiagnostik, 3-dageskurset EMCC (Emergency Medicine Core Competencies), et skadestuekursus som arrangeres af Yngre Ortopædkirurger i Danmark og simulationskurser i henholdsvis lumbalpunktur og ultralydsvejledt vaskulær adgang (venflon/arteriepunktur). Der er derudover et obligatorisk vejlederkursus, så du kan fungere som vejleder for en af vores KBU-læger.

Fakta om FAM, Sygehus Sønderjylland
Fælles Akutmodtagelse (FAM) er beliggende på Sygehus Sønderjyllands matrikel i Aabenraa og har et optagelsesområde på ca. 235.000 borgere.

Afdelingen består af to afsnit på to etager, FAM 1 og FAM 2, med henholdsvis 12 behandlingspladser og 44 sengepladser i gode fysiske rammer.

  • FAM 1 modtages alle visiterede patienter med skader. Desuden modtages her alle akutte ortopædkirurgiske patienter, traumepatienter og ”112-patienter” fra hele Sønderjylland. Der behandles i gennemsnit 65 patienter pr. døgn.
  • FAM 2 modtages alle visiterede akutte patienter til indlæggelse i op til 48 timer inden for specialerne Medicin, Kirurgi, Kardiologi, Ortopædkirurgi, Gynækologi og Urologi. Der indlægges ca. 50 patienter pr. døgn i FAM 2, men en del af dem sendes hjem samme dag.

I FAM er der ansat ca. 10 speciallæger med forskellig faglig baggrund, 2-3 KBU læger, 4-5 introduktionslæger, ca. 100 sygeplejersker og 30 akutsekretærer. Tre af lægerne er speciallæger i Akutmedicin. I det daglige arbejde i FAM deltager desuden mange gode kolleger fra sygehusets andre afdelinger.

Findes der et akademisk miljø?
FAM driver sammen med Syddansk Universitet en fokuseret forskningsenhed i Akutmedicin med ca. 10 Ph.d.-studerende. Lederen er professor i Akutmedicin og sideløbende ansat som overlæge i FAM.

Vi har et tæt samarbejde med sygehusets Lærings- og Forskningshus indenfor bl.a. simulationstræning. Der er mulighed for deltagelse i mindre og større forskningsprojekter, og vi yder gerne vejledning og støtte til egen forsknings- og undervisningsaktivitet.

Hvilke forventninger har I til mig?
Vi glæder os til at møde vores næste introduktionslæge! Du må gerne medbringe en stor portion nysgerrighed. Vi forventer at du går fuldt ind i det akutmedicinske arbejde, at du har lyst til selv at lære og at lære fra dig, at du er en god teamspiller og har respekt for andre faggrupper og specialer og - ikke mindst – at du kan lide at være der for patienterne.

Praktiske forhold
Stillingen ønskes besat til den 01. 03. 2022 eller efter aftale. Det er som udgangspunkt en fuldtidsstilling, men deltidsansættelse kan aftales.

Sygehuset kan være behjælpeligt vedrørende boligforhold og andre praktiske forhold i sammenhæng med ansættelsen.

Yderligere informationer kan indhentes ved:

  • Introduktionslæge og uddannelseskoordinerende yngre læge, Kasper Lyngby, [email protected]
  • Uddannelsesansvarlig overlæge Mats Lindberg, [email protected], tlf. 20 93 09 79
  • Professor i Akutmedicin, leder af forskningsenheden, Christian Backer Mogensen, [email protected] , tlf. 79 97 11 23.


Ansøgningsfrist: 17-1-2022.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 19-1-2022, kl. 14.30-16.30


Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Sønderborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.1.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Sønderborg
  • Mandag den 17. januar 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som læger i Sønderborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Sønderborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger i Sønderborg over tid

Dato Alle jobs som læger
7. september 2024 3
6. september 2024 3
5. september 2024 1
4. september 2024 1
3. september 2024 1
2. september 2024 1
1. september 2024 3
31. august 2024 3
30. august 2024 3
29. august 2024 3
28. august 2024 3
27. august 2024 3
26. august 2024 3
25. august 2024 3
24. august 2024 3
23. august 2024 3
22. august 2024 3
21. august 2024 3
20. august 2024 3
19. august 2024 3
18. august 2024 3
17. august 2024 3
16. august 2024 3
15. august 2024 3
14. august 2024 2
13. august 2024 1
12. august 2024 2
11. august 2024 3
10. august 2024 3
9. august 2024 3
8. august 2024 3