Genopslag Daglig pædagogisk leder søges til NYT Dagtilbud i Hørup pr. 1.4.2022

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Augustenborg

Vores kerneopgave er defineret "at give børn en god dag i et udviklende miljø". Dette er det bærende udsagn, du som kommende daglig leder af det Nye Dagtilbud i Hørup skal kunne stå inde for.

I Hørup har vi de mest fantastiske rammer og med en beliggenhed tæt ved skov og stand, er vores muligheder på alle måder til stede for at indfri på kerneopgaven.

Hertil søger vi dig som ny daglig pædagogisk leder, hvor du fremstår som rollemodel. Gennem din rummelighed og inddragende ledelsesstil, forstår du at opstille klare og præcise mål, som gør det let for alle at løse deres opgaver, så vi sammen holder fast i vores kerneopgave. Det bliver din tilgang til de pædagogiske rammer, der skal understøtte vores videre udvikling som børnehus, sådan at vi også fremover fremstår som et attraktivt og værdiskabende fællesskab for børnene og deres forældre.

Sammen med otte andre afdelinger, udgør det Nye Dagtilbud området Als. Vi er normeret til 90 børnehavebørn, 30 vuggestuebørn samt 6 dagplejere og en gæstedagplejer (flyver). Der vil således være tale om ledelse af en central enhed såvel som fjernledelse af medarbejdere uden for daglig matrikel. Det Nye Dagtilbud har en daglig åbningstid fra 06.30-16.45 alle ugens hverdage.

Det er af stor betydning for os, at vi bidrager til at give barnet "en god dag i et udviklende miljø’. Lykkes vi med dette, kan vi sætte streg under, at vi arbejder i overensstemmelse med vores kerneopgave.

Det Nye Dagtilbud er en fusion mellem Børnehuset Tangsmose og Bygadens Børnegård. Den endelige fusion forventes gennemført den 1.3.2023.

Den nye daglige ledere skal herfor være indstillet på at udøve ledelse på to matrikler frem til fusionen er gennemført. Dette er samtidig en unik mulighed for at fornemme den eksisterende kultur og inden for kort tid være med til at forme, hvordan det Nye Dagtilbud skal tage sig ud.

Du vil starte den 1.3.2022 som daglig pædagogisk leder i Børnehuset Tangsmose og fra den 1.5.2022 agere som daglig pædagogisk leder for Bygadens Børnegård og Børnehuset Tangsmose.

Det forventes at børnehavedelen kan flytte sammen i september 2022 i det Nye Dagtilbud.

Vuggestuedelen forventes at flytte på et senere tidspunkt i det nye Dagtilbud grundet bygningsmæssige årsager.

Omkring dig

Det er af betydning at du har den rette pædagogiske baggrund, ligesom der gerne må være nogle års praktisk erfaring, hvor du har fået opbygget en solid forståelse af, hvordan børn i alle aldre har brug for forskellige tilgange.

Herunder er der en oplistning, du kan bruge som tjekliste for dine forudsætninger:

  • Er IT kyndig
  • Du har diplom i ledelse, eller er klar til at tage denne snarest
  • Forstår at omsætte politiske mål til konkret praktisk handling
  • Tænker strategisk i løsning af opgaver
  • Fokus på forældreinvolvering
  • Lyst og vilje til det værdiskabende tværfaglige samarbejde afdelingerne imellem
  • Være synlig i din ledelsestilgang, så vores overordnede værdier, Dialog, Anerkendelse, Samarbejde og Engagement, bliver udlevet i dagligdagen gennem alle ansatte

Herudover er det vigtig for os, at du forpligtiger dig i vores organisatoriske fællesskab gennem:

  • Fokus på kerneopgaven som højeste kontekst
  • Anerkendelse og udforskning af, hvad arbejdsfællesskabet har brug for
  • At bidrage til fælles arbejdsglæde, trivsel og resultatskabelse hver dag
  • At sætte helheden over egne interesser
  • At bidrage aktivt, konstruktivt og vedvarende til, at alle kan gøre deres bedste
  • At bidrage aktivt, konstruktivt og vedvarende til den fortsatte organisationsudvikling og fælles faglige udvikling

Har du lyst til at vide mere om os er du velkommen til at kontakte Områdeleder Ronny Grünewald på telefon 88 72 69 37/ 27 90 04 20 eller mail [email protected].

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst for området.

Vi afholder samtaler den 25. Februar 2022. Der indgår personlighedstest ifm. 1. samtalerunde. Din ansøgning skal være os i hænde senest den 20. Februar 2022.

Det nye dagtilbud hører ind under Dagtilbud område Als, der er del af Børn Uddannelse og Sundhed, hvor der er samlet 4 Dagtilbud, og 17 folkeskoler. I 2017 blev Helhedsplanen sat i værk som et større strategisk arbejde for en styrket pædagogisk indsats, hvor vi arbejder med barnet/den unge lige fra vi modtager barnet til vi igen afleverer den unge videre i sit livsforløb. Du kan læse mere om Helhedsplanen her

Kvalitet i dagtilbud og skoler - En helhedsplan for Børn og Uddannelse

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=dcff3d36)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Augustenborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 25.1.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lærer
  • Augustenborg
  • Søndag den 20. februar 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som lærere i Augustenborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i Augustenborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere i Augustenborg over tid

Dato Alle jobs som lærere
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1